Danmarks bedst klædte mænd 2019: Nummer 6: Marcel de Sade

Hvordan klæder du dig på?

”Jeg har altid følt, at jeg fra morgenstunden skulle være klar til det hele. At ride, at køre motorcykel, at kunne gå direkte fra job og til d’Angleterre og spise middag. Så jeg står tidligt op og klæder mig og gør mig klar, og så lægger jeg altid et rent sæt tøj med skjorte og undertøj og nypudsede sko frem, så jeg på no time kan skifte, skulle jeg pludselig til koncert eller i teatret eller til middag.”

Hvilken ting i din garderobe bruger du mest?

”Jeg kan såmænd ikke sige, hvad jeg bruger mest, for jeg klæder måske om et par gange om dagen. Jo, for så synes jeg måske, at vejret er pragtfuldt, og så kan jeg jo ikke gå rundt og have pels på. Så skifter jeg. Jeg skal kunne gå en tur, jeg skal kunne cykle – det er det mest behændige transportmiddel – og jeg kan risikere at skulle til middag, og så SKAL jeg være festklædt. Fra klokken 04 til 05 bruger jeg mit badeværelse og brusebad og soignerer negle og lægger frem, hvad jeg kan få brug for i dagens løb.”

Er der en særlig ting i din garderobe, der fortæller en historie?

”Det gør det meste af mit tøj, men jeg har altid mine smykker på, og hvert enkelt af dem har en historie. En af ringene her har jeg fået af min første frue, og en anden er lavet af alle mine tanters teater-ringe – de havde hver en ring med en sten i, for det skulle gerne glitre, når de klappede i teatret. Korset, jeg har om halsen, har en af mine venner fra min pureste ungdom købt til mig på Strøget. Det er det eneste kors med sten i, jeg har haft – ellers har jeg altid bare haft dem i sølv eller guld.”

Ved hvilken lejlighed har du følt dig særligt velklædt?

”Det føler jeg aldrig, for jeg er altid velklædt.”

Har der været situationer, hvor du har følt dig dårligt klædt?

”Jeg følte mig dårligt klædt, da jeg aftjente min værnepligt og var soldat. Vi fik jo uddelt det, vi skulle have på, og ærligt: Det var jo ikke skræddersyet. Men første gang jeg havde orlov, satte jeg min skrædder stævne hos mine forældre. Så kom jeg med det her kluns og sagde: ’Hvad kan du gøre?’ Vi tog ud til hans forretning, og jeg sad der iført min slåbrok, og så rettede han lidt på det, så det kom til at passe. Jeg sagde: ’Der skal ikke gøres noget særligt, det skal bare passe. Jeg skal naturligvis kunne bevæge mig og så videre, men jeg behøver ikke ligne en klovn.’ Desværre har jeg fra naturens hånd for lange ben og arme, så standard kan jeg ikke bruge. Det er den eneste gang, jeg har følt mig dårligt klædt. Men jeg gjorde noget ved det.”

”Jeg tror faktisk slet ikke, de opdagede det. Det var jo nogle andre ting, de var optaget af.

Er der en tendens, du håber, ikke kommer igen?

”For mange år siden kom der en mode i Danmark, hvor alle skulle have det, der hed plusfour-bukser. Det var sådan nogle, der bøjede under knæene, så man kunne se sportsstrømperne. Det, syntes jeg, var grimt. Alle mine klassekammerater havde det, og min mor mente også, at jeg skulle have mig sådan et par, da de jo var vældig praktiske. Men jeg sagde: ’De er så grimme, må jeg ikke godt slippe?’ Og det fik jeg heldigvis lov til.”

Hvad er dit bedste tip?

”Jeg afstemmer altid mine farver. Min onkel var tegner og arbejdede med akvarel. Jeg tænker, at det er et gen. Hvis jeg har noget på, der ikke er afstemt i farven, så generer det mig – jeg synes, det er grimt. Selvfølgelig kan man vælge hvidt eller sort, det er altid neutralt, men jeg har flere hundrede tørklæder. Og hvis jeg finder et, der lige passer til noget andet, jeg ejer, er det en lise. Det, jeg har på nu, fik jeg af Picasso engang i Paris! Men det er en anden historie ...”

Se, hvad vi ellers skriver om: Bedst klædte mand