Danmarks bedst klædte mænd: Nummer 4: William Potts
Der er mode, og der er stil. Euroman forsøger hver måned at inspirere læserne inden for begge områder i vores modeserier, og i måden vi klæder vores mange portrætpersoner på. En gang om året lader vi 10 nøje udvalgte mænd inspirere med deres helt egen stil. Der er ikke et facit for god smag. Der er heldigvis mange.
"Der er tre ting, som udgør mit standardsæt: Jakkesætssko, frakke og solbriller. Jeg har næsten altid frakke på – både udenfor og indenfor – og også om sommeren, når jeg har shorts på. Jeg er ret slank, så jeg synes, at det klæder mig at have frakke på. Det giver en flot silhuet. Solbriller har jeg også på næsten altid – også om aftenen. Så vælger jeg bare et par, der har lidt lysere glas."
"Jeg har aldrig rigtigt dyrket det sporty look og bliver nok aldrig typen, som går i sneakers og sportstøj. Folk må selvfølgelig gøre, som de vil, men det passer bare ikke til min smag og æstetik. Den klassiske stil har altid draget mig mere end den aktive sportsninja-stil."
Annonse
"Jeg har to brocher, som jeg købte på et loppemarked i Milano, da jeg boede der for fire-fem år siden. De er begge af sølv og er formet som en lille gren, og den ene har nogle perler på. En broche bliver typisk forbundet med noget meget feminint, men jeg synes, at det kan noget, når man som mand tager en frakke og en broche på. Det bliver lidt ligesom en militæruniform, og jeg kan rigtig godt lide det formelle look. "
"Alle har nok prøvet at møde op til et arrangement og føle sig for pænt klædt på til lejligheden. Det har jeg i hvert fald. Men jeg kan faktisk ikke huske, at jeg nogensinde har følt mig kikset."
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.