Danmarks bedst klædte mænd: Nummer 9: Emil Bergløv

Emil Bergløv, 33 år, journalist ved Politiken

Hvilken ting i din garderobe bruger du mest?

”Jeg går i jakkesæt næsten hver dag. De er stort set alle sammen fra det franske mærke De Fursac. Man kan ikke få mærket i Danmark, så en gang om året tager jeg til Paris og køber nye jakkesæt. Det første, jeg gør, når jeg kommer hjem, er at gå ned til min skrædder, Ali, og få rettet dem til, for jeg er allergisk over for tøj, der ikke passer. Hvis ærmerne er en halv centimeter for lange, får jeg lagt dem en halv centimeter op. Jeg er ekstremt pedantisk med det.”

Hvad vil du gerne føje til din garderobe?

”Jeg kunne godt tænke mig et par Cordovan-sko, som er de her argentinske hestelædersko. De er af superhøj kvalitet, og de har en fantastisk gyldenrød farve. De er meget dyre, men de skulle angiveligt kunne holde for livet, hvis man passer godt på dem. Jeg kan godt lide, at ting har en blivende værdi. Så jeg bliver nok nødt til at tage til Argentina og kigge på dem på et tidspunkt.”

Har du en ting i din garderobe med en særlig historie?

”For nylig arvede jeg min farfars ur, da han døde. Det betyder meget for mig, og jeg bruger det hver dag. Jeg er nok ret sentimentalt anlagt, men det føles lidt, som om jeg følges med min farfar gennem København, når jeg har det på, og jeg synes, at det er sjovt at tænke på, at de gange jeg spurgte ham, hvad klokken var, så kiggede han på det ur.”

Hvornår har du følt dig mest kikset påklædt?

”Jeg vil ikke sige, at jeg føler mig kikset, men jeg kan godt føle mig lidt som en oldsag eller en antikvitet nogle gange, når jeg er sammen med min lillebror. Han er 10 år yngre end mig, har tatoveringer på armene, står på skateboard og ser megacool ud. Nogle gange tænker jeg: ’Jeg vil også se cool ud og gå i Carhartt-tøj og være karseklippet og have hul i øret’. Men det ville jo være det mest utroværdige i verden, hvis jeg så sådan ud, for sådan er jeg ikke. Engang købte jeg faktisk et par kondisko – sådan nogle franske økosneakers fra Veja – og det var så åndssvagt, for det er jo ikke mig. Nu står de bare derhjemme og blomstrer, og jeg har kun haft dem på om søndagen, eller når jeg har været på genbrugsstationen.”