De bedste sneakers i 2022

Hvilke sneakers har været de flotteste, vildeste og mest markante i år? Euroman guider dig traditionen tro til alt det bedste fra sneaker-året 2022.

De bedste sneakers i 2022
Offentliggjort

New Balance 990v3 Made in USA ’Moonbeam’

New Balance sørger vanen tro for komfort og lækkert design samlet i én sneaker. Moonbeam-sneakeren er, som afsløret i titlen, en del af den universelt populære 'v3'-model, og med New Balances nye kreative direktør, Teddy Saints, i spidsen har modellen fået et løft, der er værd at bifalde.

Sneakeren udkom i juni, og kort tid efter blev skoen revet væk fra de fleste butikshylder. Videreudvikling af 'v3'-modellen er i høj grad vellykket, og er du på jagt efter en sneaker, som ikke giver dig vabler efter lange gåture og samtidig bidrager positivt til de fleste outfits, er skoen et godt bud på tiltale.

Wales Bonner x Adidas Samba 'Cream Green'

Samba-sneakeren kender du nok, men det nye samarbejde mellem Adidas og den britiske designer Wales Bonner har den velkendte model fået en tiltrængt genfødsel. Flere gange er koryfæer som ASAP Rocky og Frank Ocean blevet spottet med den føromtalte model, og med det nye samarbejdet er det nok ikke sidste gang, at skoen pryder både medie- og gadebilledet.

Med den velkendte gummisål krydret med de tre grønne striber, og en glat læderoverdel er skoen enormt veludført i sit design. Dertil skal det nævnes, at skolen føles skræddersyet, når man hopper i dem, fordi pløsen og hælen er løsstrikket.

Asics x Hal Studios Gel-1130

Måske fylder Asics mere end Hal Studio i forhold til designet på dette opsigtsvækkende samarbejde, men det er på ingen måde nogen skam, når man kigger på udførslen. Samarbejdet de to brands imellem har ført til denne sko, der bevæger sig en smule væk fra det traditionelle løbeskos-design og derimod mere over i et retro og futuristisk look.

Jordfarverne, som skoens nuancer er domineret af, gør, at den med sit underspillet look er en af de flottere sneakers på markedet i år og bestemt værd at tilføje til ønskelisten.

Salomon XT-6 SKYLINE

De senere år har Salomon gang på gang lavet nogle af verdens mest populære sneakers, og specielt har brandet for alvor formået at kombinere komfort med design med stor succes. I år har det franske brand igen skabt en sneaker, der af mange sko-fanatikere er blevet modtaget med stor begejstring. XT-6 skyline er en velkendt Salomon-sneaker, der med sit elegante outdoor-design kan iføres til de fleste lejligheder, hvilket åbenlyst er værd at foretrække.