Arbejdsjakken er tidens vigtigste item. Sådan kan du bære din egen

En ældre, lettere krumrygget mand triller på sin herrecykel ned ad Greene Street i New York City med et 35mm-kamera hængende ved brystet. Omkring ham vimser velklædte mænd og kvinder rundt i håb om, at han knipser et billede af dem, så deres mange timers hårde arbejde foran spejlet bliver foreviget. Og det forstår man egentlig godt. Manden på cyklen er nemlig ikke hvem som helst: Det er Bill Cunningham, det nu afdøde fotografikon, der gennem en menneskealder cyklede New Yorks gader tynde på sin røde cykel for at tage billeder af fashionable mennesker til The New York Times’ spalter. Scenen udspiller sig i dokumentaren ’Bill Cunningham New York’ fra 2011, der hylder hans bidrag til modeverdenen. Men selvom hele Cunninghams karriere handlede om at tage billeder af mennesker i deres tøj, og selvom han nærmest opfandt konceptet street style lang tid før Instagram og blogs, var det hans egen brug af én specifik påklædningsgenstand, der har gjort ham til et ikon, som næppe vil blive glemt i eftertiden: Den blå arbejdsjakke.

I takt med at påklædningskoderne stadig bliver mere afslappede, er uformelle tøjtendenser også blevet flere. En tendens, som Cunningham selv overværede fra første parket. Vi har tidligere på disse sider beskrevet den utilitaristiske trend, der har været dominerende den seneste håndfuld år, og som fokuserer på tøjets anvendelighed. Men sandheden er, at trenden i virkeligheden går på to ben. For hvor det ene ben (gorpcore) gør klar til at overleve en dystopisk fremtid iklædt Gore-Tex, Thermore og zip-off-bukser, har det andet været mere bagudskuende. Her hylder man det robuste workwear, eller arbejdstøj, og bringer klassisk håndværks-påklædning ind i modebilledet. Og selvom der ikke er noget nyt i, at denim, ternede skjorter og strikkede fiskertrøjer er en væsentlig del af mange mænds garderobe, har den seneste tilføjelse af den koboltblå arbejdsjakke, som Bill Cunningham troligt bar, placeret arbejderklassens gevandter helt fremme i modens førerfelt.

Som navnet antyder, blev arbejdsjakken – eller le bleu de travail, som den originalt hedder – oprindeligt designet til de franske arbejdere, der knoklede på marker, gårde, fabrikker og jernbaner. For at beskytte arbejderne mod landets blæsende og vådeste måneder blev jakken lavet i hårdfør bomuld i koboltblå, også kaldet ’hydron’, og udformet med løs pasform for at øge bevægelsesfriheden til de fysiske opgaver. De ikoniske frontlommer blev lavet store nok til at opbevare værktøj og løsdele fra maskiner. Muligheden for at knappe den helt op i halsen og ved håndleddene havde til formål at holde arbejderne varme og tørre de vigtigste steder på kroppen. Arbejdsjakken var altså ene og alene tænkt ud fra et funktionelt, praktisk perspektiv og ikke som en ekviperingsgenstand, der skulle se godt ud. Men ligesom med det gode håndværk, bærerne af jakken udførte, lærte folk efterhånden også at sætte pris på selve jakken.

Ikonisk tøj hænger uløseligt sammen med populærkultur – tænk blot på Robert De Niro i rollen som Travis Bickle i ’Taxi Driver’ fra 1976, hvor han udødeliggjorde M65-jakken. På samme måde blev arbejdsjakken introduceret for det brede publikum i diverse film op gennem 1960’erne, formentlig mest ikonisk båret af Paul Newman i filmen ’Cool Hand Luke ’fra 1967. Men på trods af diverse filmstjerners forsøg på det store lærred var det den ydmyge Bill Cunninghams brug, der for alvor gjorde arbejdsjakken til en modeinstitution på linje med den hvide oxfordskjorte og de blå jeans. For ham var jakken ikke et fashion statement; han bar den af praktiske årsager – selvfølgelig. Lommerne havde den rette størrelse til hans kameralinser og filmruller, og han sled så meget på sit tøj, at det skulle være så modstandsdygtigt som overhovedet muligt. Outfittet blev som regel fuldendt med khakibukser og sorte gummisko.