Den måske mest udskældte frisure kommer tilbage – men hvorfor?

To små, hvide butikshunde løber rundt blandt stole på hjul og reoler med hårprodukter. En snert af blegemiddel fylder rummet. 24-årige Jakob Abildgaard Knudsen sidder i stolen hos Posins Frisør på Trøjborg i Aarhus og har efter en måneds overvejelser besluttet, at nu skal der gøres noget ved lokkerne.

Han er velforberedt og viser frisøren Instagram-billeder af en spansk influencer og screenshots af gamle 80’er reklamer for tøjmærket Ball. Alle på billederne har hår, der er kort foran og længere bagtil.

Frisuren er ikonisk. I 1970’erne og 1980’erne var den alle vegne. Inspireret af idoler som George Michael og David Bowie. Senere blev den latterliggjort og fik øgenavne som svenskerhår og bundesligahår.

I dag hedder det en mullet, og blandingen af langt og kort har fundet vej tilbage til kendisserne på den røde løber. Men også hos danske frisørsaloner efterspørger især unge fyre at få ‘forretning foran og fest i nakken´.

Mode som oprør

Da mullet-frisuren blev introduceret i slutningen af 1970’erne var det som et opgør med den tidligere generation. I 1950’erne og 1960’erne blev det betragtet som noget nær kriminelt at have langt hår. Det var en generation med stor økonomisk fremgang, og hvor arbejdet fyldte meget. Lod man lokkerne vokse, kunne det koste både respekten og jobbet.

Med hippiebevægelsen blev det socialt mere acceptabelt for mænd at eksperimentere med langt hår, og det blev samtidigt brugt som en måde at vise modstand mod samfundsnormerne. De lange lokker blev et opgør mod kapitalismen og faste kønsroller. Her gjaldt det ikke om at se pæn ud. Tværtimod. I stedet skulle tøjet være hjemmelavet eller have politiske budskaber.

I 1990’erne og ind i årtusindeskiftet blev mullet-frisuren derimod håbløst umoderne. Frisuren blev latterliggjort og brugt som en stereotyp på lavindkomstfamilier, som fx i Sonofons reklamer fra 2001 om ‘Polle fra Snave’, hvor den 30-årige hovedperson bærer sit blonde hår i den karakteristiske frisure.

At mullet-frisuren nu er tilbage, betyder dog ikke nødvendigvis, at 70’er-ideologierne følger med.

“En mullet er en antimode-frisure. Det er frisuren, der siger ‘jeg er ligeglad med, hvad folk tænker om mig’,” fortalte den amerikanske hårstylist Harry Josh til magasinet Glamour i maj 2021, hvor frisuren for alvor begyndte at dukke op på den røde løber.

Ifølge Katrina Sark, der er lektor ved Institut for Design og Kommunikation på Syddansk Universitet, hænger det i højere grad sammen med, at det er populært blandt unge mennesker at lege med forskellige udtryk. De mikser og matcher uden nødvendigvis at medtage hele den oprindelige ideologi.

Journalist Willa Paskin, der er vært på det britiske podcast ‘The history of The Mullet’, og har også set nærmere på, hvorfor den udskældte frisure har fundet vejen tilbage. Hun fremhæver, at det stadig er i subkulturerne, at 80’er-frisuren har vundet indpas. Til The Guardian fortæller hun:

“Den dominerende opfattelse af mulletfrisuren er stadigvæk, at den er umoderne og hæslig. Det er præcis, hvorfor subkulturer som punkere, fashionistaer og queers holder af den. Den rynker på næsen af det, der er mainstream respektabelt.”

Den nye mullet

Saksen arbejder sig igennem Jakob Abildgaard Knudsens tykke hår. De brune lokker falder på det sorte marmorgulv i takt med, at pandehåret bliver kortere, og ørerne bliver klippet fri. I nakken får håret lov til at forblive langt og bølget. Under frisørkappen har han en oversize T-shirt på, der er nøje udvalgt. På den tatoverede arm dingler farverige perlearmbånd, der kunne være lavet i en børnehave.

”Mit udseende må gerne stikke lidt ud og ikke blive for stift og pænt. Det må også gerne være noget, andre ikke har.”

Det er den rutinerede frisør Martina Mariager Posin, der fører saksen igennem Jakob Abildgaard Knudsens hår. Hun har været udlært frisør siden 1984, hvor hun nærmest ikke klippede andet, og i dag kan hun klippe frisuren i søvne.

”Jeg ser de unge mennesker og tænker, at selvfølgelig skulle den tilbage. Det er indtil videre mest musikere, modeinteresserede eller folk, der på anden måde er kreative. De modige, der tør skille sig ud og være first movers,” siger Martina Mariager Posin.

Efter cirka en time og 15 minutter er sessionen forbi, og Jakob Abilgaard Knudsen ser sig tilfreds i spejlet.

”Det er lidt en gøglerfrisure. Jeg synes, den siger, at jeg bestemmer over mig selv.”