Det går ikke som forventet for Kanye West og Gap. Eller gør det?

Høje omkostninger, manglende retning og overskredne deadlines. Der er grus i samarbejdsmaskineriet hos Kanye West og Gap, lyder det i en artikel fra The New York Times.

Det går ikke som forventet for Kanye West og Gap. Eller gør det?
Offentliggjort

Det var til stor palaver, da det amerikanske tøjbrand Gap i sommeren 2020 kunne annoncere, at de havde indgået en aftale på 10 år med Kanye West og hans Yeezy-brand.

Som en anden messias skulle Kanye West, der selv arbejdede ved Gap i sine helt unge år og i et interview med The Cut i 2015 erklærede, at han godt kunne tænke sig at være ”the Steve Jobs of Gap”, ind for at forvandle det hårdtprøvede modebrand fra konkursens rand til en del af hypemøllen.