Dette bliver herremodens største tendenser i 2021

I 2010’ERNE KASTEDE VI om os med betegnelser, hver gang en mands tøjstil skulle kategoriseres. Var han en hipster med fuldskæg, foldede arme og en særlig smag i filterkaffe? En lumber-sexual med skovhuggerskjorte og en Fjällräven til den MacBook, der fulgte med i tilværelsen som digital nomade? Eller var han dadcore med topmave, uldhue og bløde bukser i grå jersey? Subkulturen definerede dengang tilhørsforholdet (og garderoben), og vidste man ikke bedre, så var man nok bare enten eller slet og ret Djøffer.

Alt det blev forandret i 2020. Coronapandemien, Black Lives Matter og MeToo-opgøret søsatte en ny værdipolitisk dagsorden, hvor vi praktiserede samfundssind ved at være asociale, og hvor vi fandt eksistentiel mening i analoge adspredelser som surdejsdyrkning, brændekløvning og vinterbadning. Og hvad gjorde modeverdenen så? Den gik nye veje – og især herremoden bevægede sig med raske skridt mod en helt ny normal.

Spørger man Anders Christian Madsen, og det gør man gerne, da han er modekritiker ved tidens mest toneangivenden modemagasin, britisk Vogue, så er netop herremoden et sted, hvor verdensordenens seismiske skift ses allermest tydeligt.

”Hvor de sidste 20 år har handlet om at udvide rammerne for, hvad mænd kunne gå i og neutralisere kønsspecifikke stykker tøj, handler herremode nu om at omprogrammere den traditionelle herregarderobes koder,” siger danskeren fra sit kontor i London.

”Vi vil ikke længere være med til, at et jakkesæt og en mappe tilhører patriarkatet, eller at en hoodie og en sneaker absolut skal stemples som street style. Derfor ser vi en normalisering af herremoden, der kan virke arke- eller stereotypisk og meget ’normal’, men som faktisk er en identitetspolitisk bevægelse, hvor alle får ret til at klæde sig i alle uniformer, uagtet køn, race, seksualitet og baggrund. Den altoverskyggende trend er at udtrykke arketypernes koder, men samtidig ændre på disses konventionelle værdier og tilhørsforhold,” tilføjer han.

AF SAMME GRUND er det i disse år markant mere interessant at holde øje med mandens klædeskab end med kvindens, mener Anders Christian Madsen.

”Det interessante ved herremode i forhold til damemode har altid været, at der var flere grænser at nedbryde for mænd. Det, der sker nu, hvor Generation Z-ånden bryder med alle de konventionelle regler, er, at hele mandens rolle i samfundet ændrer sig – og intet udtrykker det så tydeligt som hans garderobe,” siger han.

”Jeg føler, vi har udmattet mandetyperne til et punkt, hvor det er mere interessant at undersøge, sætte spørgsmålstegn ved og omprogrammere de eksisterende typer. De nye generationer vil ikke sættes i bås, så jeg tror, vi kommer til at se hipsteren, dadcore-manden, the lumber-sexual og alle deres venner igen. I lignende tøj, men denne gang med multifacetterede mænd bag facaderne. Vi er færdige med klichéer.”

Selvom athleisure-trenden var dømt ude længe inden corona, og flere kommentatorer ikke mente, at jakkesættet kunne overleve COVID-19, så tror Anders Christian Madsen ikke, vi er i nærheden af at skulle tage afsked med jakken, vesten og buksen med pressefold.

”Helt symbolsk bliver jakkesættet vigtigt for en ny generation af unge mænd, der ser det som noget, de politisk og socialt vil gøre til deres eget. Den udvikling var allerede i gang før pandemien, og jeg tror kun, at pandemien kommer til at intensivere den udvikling på lang sigt. Al den markedsføringssnak om comfort-wear tror jeg ikke på,” siger modekritikeren på britisk Vogue.

DESIGNER HENRIK VIBSKOV var en af dem, der blev nødt til at genopfinde sig selv under COVID-19-karantænen. Finde ud af hvad fremtiden ville bringe og beslutte, hvilke styles der skulle satses på.

”Den generelle nedgang i verdensøkonomien gjorde, at vi måtte nedprioritere indkøb af visse materialer og være mere påpasselige med, hvad vi satte i produktion. Jeg er repræsenteret på flere forskellige markeder og fik modsatrettede meldinger,” siger han.

”I Japan var udmeldingen, at vi bare skulle fortsætte med samme udvikling og kreativitet, som vi plejer, mens USA og Europa meget specifikt efterspurgte alt, der var blødt og komfortabelt. Og efterspurgte sikre styles frem for alt.”

Denne drejning var Vibskov, der om nogen dyrker en dramaturgisk tilgang til designprocessen og elsker at lave kollektioner fulde af former og kontraster, ikke ubetinget begejstret for.

”Jeg laver ballet, teater, musik og udstillinger. Mit arbejde har altid handlet om mennesker, der mødes, og pludselig måtte vi ikke mødes med hinanden. Det gav stof til eftertanke. Nogle er skidegode til at lave basic styles, men det er bare ikke mig. Så jeg skulle finde ud af, hvad der nu gav mening.”

Anders Christian Madsens modebud

Hvilke accessories tror du, mænd tager til sig fremover?

”Dekorative objekter a la Virgil Ablohs tøjdyr hos Louis Vuitton. Pyntegenstande, der ikke tjener et funktionelt formål, men til gengæld skriger op om ens identitet og den subkultur, man har valgt at tilhøre.”

Hvilke herrebrands bør vi kigge mod i 2021?

”Vi skal blive ved med at holde øje med de progressive: John Galliano hos Maison Margiela, Virgil Abloh hos Louis Vuitton og Off-White, Alessandro Michele hos Gucci. På den nye scene er Grace Wales Bonner uden tvivl en af fremtidens store stjerner. Samuel Ross og hans mærke A-Cold-Wall spår jeg en fremtid som megabrand. Og Stefan Cooke er teknisk meget dygtig.”

Efter japansk råd fortsatte Henrik Vibskov i sit eget spor, men han undlod at tage nye, store chancer.

”Vores sokker sælger bare altid godt, og nu hvor vi arbejder mere hjemme og går mindre i sko, boomer det marked yderligere. Måske fordi vi så ser vores fødder hele tiden. Under krisen fik jeg besøg af en italiensk stofleverandør, der sælger til alle de traditionelle jakkesæt-brands som for eksempel Boss. Han var i chok. Der var ganske enkelt ingen bestillinger. Jakkesættet har det hårdt lige nu, fordi businessmanden er så amputeret, når han ikke kan rejse,” fortæller Henrik Vibskov.

Han mener ikke, at herremodens nylige opblomstring kun handler om mænd:

”Jeg tror, at flere brands positionerer sig på herresiden for at sælge noget på damesiden. Det handler om brand awareness. Jeg holder meget øje med nogle andre high fashion brands, der er eksponenter for den tendens. Det er vildt at se den retning deres herretøj går i, men det er sikkert stadig dametøjet, der er den største forbrug og omsætning i,” siger den danske designer.

”En anden grund til, at herremoden er så interessant nu, er, at det er stedet, hvor der er plads til at røre sig, udfordre grænser og skabe debat om køn og seksualitet. Det er vildt svært at lave en ny damesilhuet, for nærmest alt refererer til noget, der er lavet før. Hos mændene kan man stadig lave nogle ting, der provokerer,” tilføjer han.

DEN BETRAGTNING GÅR godt i spænd med Maria Mackinney-Valentins analyse af modebilledet lige nu. Hun er trendekspert og lektor ved Kunstakademiets Designskole.

”Det er blevet mere legalt for mænd at kommunikere med deres tøj. Man ser det både i et større mod til at udvide, hvad vi forstår som maskulint, og i en generelt større bevidsthed om at beklædning er noget, man skal lege med,” siger hun.

”Vi har set det før med fx glam rock og dandies, men i denne udgave er det også noget, der kan fungere i en almindelig hverdag med job og familie.”

Maria Mackinney-Valentin mener, der har været et uforløst potentiale i herremoden, fordi normerne omkring mænds beklædning i årtier har været begrænsede.

”Det er der ved at blive løst op for nu, blandt andet takket være det store fokus på køn i disse år,” siger Mackinney-Valentin, som dog pointerer, at udviklingen ikke er ensbetydende med, at den italienske tekstilsælger skal ud og lede efter en ny metier at begå sig i lige med det samme.

”Efter en tendens til ’extreme casual’ under COVID-19 kan man forvente, at vi igen får lyst til at gøre os umage med vores beklædning. Jakkesættet er skrædderiets ypperstepræst, så det kommer vi til at se en masse af igen, men måske med mere modige prints, snit og sammensætninger.”

Tre stilarter, der bliver markante i 2021BedemandenVildmandenLevemanden

Bedemanden

Jakkesættet har fastholdt sin centrale placering på de internationale runways. Selvom vi muligvis ikke skal forholde os til hverken kønsstereotyper eller trend-diktater, så er der stadig nogle stilmæssige arketyper, herregarderoben kan kurateres efter. Alvoren fra 2020 har sat sine spor, og derfor er en af de mest anvendelige – og klædelige – retninger en moderne gentænkning af bedemands-chik. Tænk ’Addams Family’ møder ’Six Feet Under’. Og så er looket endda bæredygtigt, da det nemt kan genskabes fra vinterens basis-garderobe tilsat suits i lettere materialer.

Udtrykket var i 2020-kollektionerne bedst forløst hos Prada, Jil Sander og Rick Owens. Bliver den monokrome styling i sort og hvid dog for dyster til din smag, kan du kaste dig ud i Virgil Ablohs blodrøde skjorte, bukser og laksko under et sort slips og en stramt skræddersyet jakke, og pludselig får dødedansen et opløftende, sarkastisk twist.

Vildmanden

Fjeldabe, friluftsmand, spejderdreng. Vi er ikke færdig med naturromantikken, for hvis der er noget, manden har lært af det sidste år, så er det, at det ikke bare er en hurtig mountainbiketur, der skal til for at løfte humøret. Mænd har brug for at omgive sig med naturen, bade i den og inddrage den i sin hverdagsuniform.

Skal du helgardere dig, så nøjes ikke blot med fusionen af militær-møder-safarijakken, der ses hos Gucci, J.W. Anderson og Dior. Du kan fx supplere med nautiske referencer a la Hemingway, der på herresiden gjorde det samme for den bretonske stribe, som Coco Chanel gjorde det på damesiden. Blandt andre Dolce & Gabbana, Uniqlo og Mads Nørgaard opdaterer sømandsmoden i disse år. Aviator eller bomberjakken – den cool, korte hverdagsfavorit – fungerer også stadig. Både Prada, Hermés og Ermenegildo Zegna har gode bud på klassikeren.

Levemanden

Modebilledet rummede i 2020 – trods lockdown og økonomisk krise – på masser af optimisme. Og med en vaccine på plads er der stor sandsynlighed for, at flaneuren igen kan defilere frit i byens gader til sommer. Det kommer han blandt andet til at gøre i virkeligt store benklæder. De ultravide herrebukser er nemlig tilbage i mafiasnittet, som vi kender det fra Giorgio Armanis look i Brian de Palmas ’The Untouchables’ fra 1987.

De ses blandt andet i nye versioner hos Hermés, Ermenegildo Zegna og Casablanca, mens Rick Owens og Dolce & Gabbana laver mere sporty styles med referencer til cargo pants og tracksuits. Også trenchcoaten ser ud til at spille en central rolle i 2021. Den skal bæres i café latte-nuancer (Tod’s og Loewe) eller i dristigere pasteller som rosa og syren (MSGM) og kan i øvrigt med fordel styles overraskende. Fx sammen med bermudashorts, badesandaler med sokker i eller hyttesko og italienske strømper. For selvom der i år vil være en overvægt af referencer til 70’erne, så kan levemanden sagtens fortsat give den gas med neondetaljer, som vi kender det fra starten af 90’erne – bedst forløst af Kim Jones for Dior.