Dion Stampe: “Skinny jeans kan ødelægge ethvert sæt tøj og få alle støvler til at se dumme ud“

Hvad enten jeg skal til et bryllup, til en 50-års-fødselsdag eller handle ind i Føtex, er der ikke den store forskel på, hvad jeg iklæder mig. Jeg føler mig godt tilpas i alt mit tøj, men er sjældent ekstra velklædt og har ikke outfits til forskellige lejligheder. Jeg havde en periode, hvor jeg gik meget i three piece suits, men jeg synes, at det blev for formelt.

Jeg kan godt have en tendens til at overbruge tøj og gå i det samme hele tiden, hvis jeg er glad for det. Det er nærmest et problem, når kvaliteten er god, for det går aldrig i stykker. Jeg kan også godt finde på at have det samme jakkesæt på til en fest og til en fodboldkamp på fjernsynet hjemme i sofaen.

Pasformen betyder meget for mig, og det meste af mit tøj er behageligt at have på. Jeg elsker løst tøj, og derfor kan mine jakkesæt sagtens bruges til afslapning. Det kan for nogen virke stift at gå i jakkesæt, men mine er som regel ret store og baggy.

Jeg undgår for det meste at følge modetendenser. Jeg kommer fra en lille by med under 300 indbyggere, og der betød det ikke noget, hvilket tøjmærke man gik i. Faktisk var der ikke en kæft, der gik op i det.

Tøjet skulle bare kunne holde, hvilket især skyldtes, at folk i byen var landmænd, smede og lignende. Det har smittet af på min personlige tilgang til tøj. Jeg synes, metervarer og god kvalitet er det vigtigste, og så er det bare et kæmpe plus, hvis tøjet også ser godt ud.

Jeg kunne aldrig finde på at købe noget kun for designets skyld, det skal altid have en funktion eller være på et vist kvalitetsniveau.

I det seneste år har jeg nærmest levet i et par sorte bukser fra Hansen Garments. De er sindssygt behagelige, og så gør kvaliteten, at de bare kan holde år efter år. Det er et meget simpelt stykke tøj, og fordi bukserne er så nedtonede, kan man lave nogle gode stilkoblinger med et par vilde sko eller en vild jakke. Jeg tror, at 90 procent af mit tøj er købt i Hansen Garments Store. Både det fra deres eget mærke, men også andre mærker såsom japanske Kapital.

Deres tøj sidder bare godt på mig. Lige nu samarbejder jeg også med Hansen Garments Store i forbindelse med mit job, men inden da havde jeg nok brugt deres produkter i omkring 10 år. Det er en af de få forretninger, hvor jeg kan finde på at bruge 2.000 kroner på en bøllehat, selvom det kan virke fuldstændig ulogisk at bruge så mange penge på en hat. Men jeg var vild med designet, og jeg følte, at jeg blev nødt til at eje den. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, og jeg går ofte med den.

Når jeg skal ud at rejse har jeg altid mine indianervævede sutsko fra Pendleton med mig. De er hyggelige at rende rundt i, og de giver mig en hjemlig følelse, uanset om jeg sidder i Paris eller i New York.

Jeg købte dem for 10 år siden i Norge, og de har holdt lige siden, selvom hullerne så småt er begyndt at komme. De er umulige at skaffe på ny og ret unikke, så jeg kan ikke bare smide dem ud.

Et af mine mest unikke fund, ud over sutskoene, er en vest, som stammer fra et savværk i USA. I mit arbejde for Filson (amerikansk outdoor-mærke, red.) ledte jeg for nogle år siden efter vintagetøj fra mærket. I jagten stødte jeg på vesten på et internetforum, der havde fokus på Filson-produkter, og købte den af en enke, hvis afdøde mand havde haft den i al den tid, han havde arbejdet på savværket.

Jeg fandt ud af, at vesten var lavet helt tilbage i 1950’erne. På den stod hans navn, og der var gamle blodpletter, som indikerede, at vesten havde en historie. Jeg har kun brugt den et par gange, og det er nok mest en gimmick.

Så længe kvaliteten er i orden, er det for mig ligegyldigt, hvilket land tøjet kommer fra. Førhen sagde man altid, at Italien var garant for metervarer i høj kvalitet, men i dag er der også dårlig kvalitet i Italien, ligesom der er god kvalitet i Kina. Derfor er det også svært at vurdere et produkt ud fra produktionslandet. Men som jeg plejer at sige: ’Det er ikke ’made in’, der tæller, det er ’made how’.’

God stil for mig afhænger meget af, hvordan folk bærer deres tøj, og om de hviler i sig selv. Jeg synes, at både de, der går i streetwear, og de, der går i finere jakkesæt, kan have god stil. Det skal bare passe til deres personlighed. Dårlig stil viser sig især ved tendensbaserede modetrends.

I dag er moden dejligt fri, og man behøver stilmæssigt ikke at gå i en bestemt retning som tidligere, hvor alle skulle gå med det samme stykke tøj. Der er bedre forudsætninger for at skabe sin egen personlige stil.

Noget af det værste, jeg ved, er skinny jeans. De får hele silhuetten af en mand til at se forfærdeligt grim ud, og man kan ikke style dem, så de får et interessant udtryk. Skinny jeans kan ødelægge ethvert sæt tøj og få alle støvler til at se dumme ud. Især når man kommer op i alderen og får lidt mave, gør det virkelig ikke noget godt, for det fremhæver en mands dårlige proportioner.

Tilbage i teenageårene havde jeg dog selv flere skinny jeans fra både Cheap Monday og April 77. Jeg kan huske, at jeg nærmest skulle ned at ligge for at få dem på. Det kommer aldrig til at ske igen.

Som sælger kender jeg de fleste kollektioner, inden de er ude på hylderne, og derfor ved jeg ofte, hvad jeg får i min garderobe et halvt år frem i tiden. Lige nu går jeg og venter på et par bukser fra Hansen Garments, men de kommer desværre først om seks måneder.

Jeg har også et svagt punkt for førnævnte Kapital, og jeg holder jævnligt øje med deres fremtidige kollektioner. Til efteråret lancerer de en jakke, som kan laves om til en hovedpude. Hvordan det præcist fungerer, ved jeg ikke endnu, men den vil jeg også gerne have fat i. Jeg tvivler på, at jeg får brug for hovedpudefunktionen, men det lyder da ret sjovt.