Elvis Presleys gamle OMEGA-ur slår auktionsrekord

The King fik uret i gave af sit pladeselskab for selv at have slået en verdensrekord.

Elvis Presley's Omega slår auktionsrekord
Offentliggjort

Godt over ni millioner.

Så meget har OMEGA Museet i Biel/Bienne i Schweiz betalt for et OMEGA 510 på en ur-auktion i Genéve. Efter en lang auktionsrunde endte museet med at betale 1,5 million schweizerfranc for Elvis’ gamle armbåndsur.

Elvis Presley fik uret, som er af 18 karat hvidguld, i gave af RCA Records i 1961 for at fejre globalt salgstal på 75 millioner. Urets ramme består af 44 diamanter rundt om en urskive af sølv-elfenben.

Bag på urkassen er indgraveret:

”To Elvis, 75 Million Records, RCA Victor, 12-25-60”.

Elvis var den første artist i verdenshistorien til at sælge 75 millioner plader på verdensplan. Nu er han også den tidligere ejermand af verdens dyreste Omega-ur.

LÆS MERE: Rolex Daytona til 1 million er juvelen i stor dansk urauktion

LÆS MERE: TAG Heuer lancerer to eksklusive særudgaver

LÆS MERE: Tom Ford lancerer deres første urserie nogensinde