En tid efter gummiskoen: Har sneakeren sejret sig ihjel?
Det er utvivlsomt, at ingenting har betydet så meget for den internationale mode i løbet af de seneste 10 år som sneakers, der har skubbet alt andet til side for at indtage pladsen som det ultimative fodtøj. I dag ejer groft sagt alle et par sko med nylonoverdel og gummisåler, hvilket har fået flere til at spekulere i, om sneakeren har sejret sig ihjel. Magnus Fuglsang Søgaard diskuterer, om tiden er inde til at putte gummiskoen på hylden for en stund og i stedet hilse de klassiske herresko velkommen tilbage?
Det slog mig til en middag med mine venner tidligere i år, da jeg lavede mit vanlige, underbevidste fit check – elevatorblik om du vil – af dem hver især. For fem år siden havde vi alle været iført gummisko fra enten Nike, New Balance eller Adidas, men her sad vi altså med en italiensk fire-retters-menu mellem os, og på de flestes fødder var gummiskoene blevet skiftet ud med mere klassiske herresko som ørkenstøvler, monkstraps og loafers.
Jovist, vi er blevet ældre og har fået jobs, der måske inviterer mere til den slags fodtøj, men sneakeren har jo netop haft en evne til at transcendere aldersskel og jobformer og være en sko for alle – eller i hvert fald de fleste. Og gummiskoen forhandles da selvfølgelig også stadig i stor stil og forsvinder ikke bare sådan. Men måske er tiden inde til at lade den bløde affjedring blive erstattet – eller som minimum suppleret – af taktile lædersko?
Jeg husker tydeligt min første brusende forelskelse i et par sneakers. Aldrig før havde jeg oplevet en sådan altomsluttende tilstand af at måtte eje en genstand før. Det var et par mørkeblå Asics ’Gel Lyte III’ med hvide striber på siden og en tå, der var en form for beige, selvom jeg senere skulle lære, at designeren sigtede efter en laksefarve. Det var også første gang, jeg rigtig bed mærke i, at designerens navn var tilføjet skoens navn: Asics Gel Lyte III x Ronnie Fieg ’Salmon Toe’ stod der. Til min store ærgrelse var løbet kørt og skoen udsolgt. Det blev en hård introduktion til det resell-marked, der strømmer millioner af kroner igennem hver dag.
Annonse
Forelskelserne blev hyppigere og hyppigere gennem de følgende fem år, til sidst var det blot en fascination for skoen, der medførte et køb. Dengang vidste jeg selvfølgelig ikke, hvilket monster af en kultur jeg var faldet pladask for.
Et par chunky, hårdpolerede brogues understøtter her det avantgarde take på jakkesættet.
I 2009 lancerede Kanye West et samarbejde med Nike under navnet ’Air Yeezy’, der hurtigt blev blandt de mest eftertragtede sko på markedet og varslede et årti med ekstremt fokus på sneakers og streetwear generelt. Den New York-baserede designer Ronnie Fieg satte Asics på landkortet med sine fortolkninger af deres modeller ’Gel Lyte III’ og ’GT II’, som i dag går for mange tusinde kroner på videresalgssider som StockX eller eBay. Adidas relancerede ikoniske modeller som deres ’Stan Smith’ til stor palaver, og Nike skubbede grænserne for, hvor populært et skobrand egentlig kan være.
Navne som Tinker Hatfield (designer bag Nike-modeller som Air Max 1, Huarache og et utal af Jordans) var nu ikke kun længere kendt i de inderste kredse af det dedikerede sneaker-miljø, men stjerner blandt folk, der bare fandt en smule interesse i nylon og plastik syet sammen på en gummisål. Imens stod New Balance og tog imod alle de kunder, der efterspurgte gummisko, men gerne ville slippe for den helt store hypemølle eller købe sig ind i et univers med lidt mere underspillede gummisko. Antallet af collabs voksede i takt med, at flere og flere designere og brands lugtede lunten og fandt sammen for at udgive limiterede gummisko, der kunne give et ekstra skud brand-værdi. Det blev endda en ting at sammensætte jakkesæt og gummisko til mere formelle anledninger.
Og modeshows blev kun mindeværdige, hvis der blev sendt et par collab-sneakers med ned ad catwalken. Hvem husker fx tøjet fra Sacais modeshow i 2018, hvor Nike x Sacai ’Ld Waffle’ første gang blev vist til verden? Ja, hvad angår mode, var der intet, som definerede 2010’erne mere end sneakers og streetwear.
Et par sorte derby-sko kan med fordel kombineres med lidt bredere bukser.
Med en stigende popularitet hører også flere penge. Og med flere penge ryger charmen ofte af ballonen. Anderledes har det ikke været, hvad angår sneakeren. Synkront med retail-salget af gummisko voksede et videresalgsmarked eksponentielt med butikker og sider som StockX og Grailed, hvor alskens dyre sneakers bliver solgt videre med stor fortjeneste. Senest eksemplificeret med den groteske Lidl-sko, der fik Lidl-butikker i hele Europa til at blive overrendt af folk på jagt efter en hurtig indtjening – en dråbe, der for mange sneaker-fans fik bægeret til at flyde over.
Ligegyldigt hvor dedikeret man er, er det svært at følge med nutidens tempo, hvor kollaborationer ikke længere er noget, man ser frem til, men noget man nærmest ser hver dag.
Annonse
Når enhver tror, at de er en entreprenant iværksætter, der har set et hul i markedet ved at købe seks Nike x Supremesneakers for at sælge dem videre til faktor fem, handler det ikke længere om nørderi og passion, men om konsumerisme og opportunisme. Gummi-skoskulturen er knækket under sin egen vægt.
Du har med garanti hørt den gennemtrawlede parole om, at moden går i ring og ofte er modsvar til den trend, der herskede før, men det gør den ikke mindre sand. Sneakers og streetwear har som få andre ting formået at forlænge dets relevans og levetid, ligesom det har evnet at finde sin vej ind i andre bølger, men selv her synes der nu at være en ende.
Som guden for mange streetwear-fans, Virgil Abloh, sagde, da Dazed Magazine spurgte ham i 2019, hvor han ser streetwear i det nye årti:
”Wow. Jeg vil sige, at det [streetwear, red.] vil dø, du ved.”
”Hvor mange flere T-shirts kan vi eje, hvor mange flere hættetrøjer, hvor mange sneakers?” fortsatte han.
De danske tvillinger Noél og Samuel Aiwerioghene til modeugen i København tidligere i år.
Det naturlige spørgsmål er så, hvilken modbølge vi nu kommer til at se? Svaret dufter af læder. På catwalken til Paris’ modeuge i oktober så vi over hele linjen, at gummiskoene var skiftet ud til fordel for et meget større fokus på ’klassiske’ herresko. Raf Simons, der var en af de forrige årtis mest hypede sneaker-designere med sine Adidas-collabs, sendte ikke én model, der var iført atletisk fodtøj, forbi kameraenes blitz.
I stedet var fødderne beklædt med hårdføre, sorte derby-sko. De farverige sneakers, der havde gjort Demna Gvasalia til en af tidens mest eftertragtede designere, var også væk, da Balenciaga fremviste deres kommende gevandter på en rød løber i midten af Paris.
Annonse
Danske Virgil Nicholas, der har beskæftiget sig med mode i mere end 10 år, var selv en nidkær sneaker-fan med en samling, der krævede lånt plads hos sine forældre og brødre, indtil han en dag fik nok og solgte de fleste par fra.
”Jeg kiggede på min rotation, og det gik op for mig, at jeg kun gik i de samme sneakers – eller det var ikke engang sneakers mere, det var mere klassikere som Clarks Wallabees og Converse. Så havde jeg et par speciel editions, som jeg hev frem af og til. Men jeg ville hellere slide de klassiske sko op end at gå i nye sneakers,” fortæller han.
Læderskoene behøver ikke nødvendigvis at være sorte. Her er det en orange loafer fra Camper, der bliver båret med overskud.
I dag står Virgil Nicholas bag skomærket Vinny’s, der laver loafers. Det har han gjort så godt, at de blandt andet forhandles i landets bedste butikker samt webshoppen Mr. Porter, der tidligere i år lagde en ordre på 500.000 kroner. Kronprins Frederik er blandt kunderne.
”Jeg har altid haft et par loafers i min garderobe, og i modsætning til mine sneakers har loaferen altid været den samme. Jeg sled den op, før jeg skiftede den ud. Så det gav mening for mig at tage den sko, som jeg havde et ærligt forhold til, og gøre den relevant for flere.”
Virgil Nicholas mener, at der er sket en helt naturlig modning af den generation, der kom før ham. De er kørt trætte i sneakers, der før i tiden var en måde at skille sig ud fra mængden på.
”Man skal vende den om nu. Når man er vant til at se en masse grå eller råhvide kondi- og
ruskindssko, så står en sort, hårdtpoleret lædersko virkelig meget ud, og det er jo det, mange, som går op i stil og mode, ønsker.”
T-shirt og bukser-looket løftet til nye højder.
Medier som The Wall Street Journal og Highsnobiety har tidligere beskrevet, hvordan vi kan være på vej ind i en ’post sneaker-æra’, der handler om at komme ud af hypemøllen og købe mindre, men bedre. Som Lawrence Schlossmann fra modepodcasten Throwing Fits, der længe har advokeret for, at vi igen får fokus på de klassiske sko, siger i et interview med Highsnobiety:
”Du behøver ikke at købe Travis Scotts forfærdelige Nike-lort, når du kan købe et par smukke loafers, der kommer til at holde længere og ikke får dig til at prutte om prisen med en eller anden psykopat.”
Og selvom gummisko stadigvæk sælges en masse herhjemme, virker det til, at der også begynder at blive efterspurgt et alternativ.
Da Virgil Nicholas lancerede Vinny’s i november 2019 med pennyloaferen ’Townee,’ blev den udsolgt efter at have været på markedet i bare tre uger. I oktober i år satte Vinny’s så deres første bud på en ’belt loafer’ til salg. Efter blot en time var skoen revet væk.
”Jeg er selv overrasket over, hvor godt Vinny’s er blevet taget imod i Danmark. Vi har et meget afslappet forhold til tøj her i landet, så jeg troede faktisk, at det ville blive det sværeste marked at indtage – det skal jeg være ærlig at sige.”
Hvis skoene er klassiske, kan du passende lege med strømperne.
Det er dog langtfra kun hos Vinny’s, at man mærker den stigende interesse for sko i skindmaterialer. Hos herretøjsbutikken Harresø i Kolding har de også mærket de tektoniske plader rykke sig i skoland.
”Vi kan godt mærke, at vi begynder at se en bredere efterspørgsel fra kunderne end blot gummisko. Hvis vi kigger lidt tilbage, var det kun sneakers, der rørte på sig, men nu efterspørges der også sandaler i flere afskygninger – og især lædersko,” siger Søren Harresø, der er indehaver af Harresø.
Her har de altid forhandlet klassiske herresko fra Clarks, mens loaferen har været en fast del af sortimentet i de seneste to år. Det kommende år vil man dog kunne finde endnu flere lædersko end vanligt på hylderne i butikken i Kolding.
”Det er første sæson, hvor vi har købt lædersko ind fra et brand som Our Legacy, og det var vi selvfølgelig ikke gået ombord i, hvis vi ikke følte, at det var den rigtige vej at gå. I den næste leverance, vi får, er der også læderfodtøj fra Maison Margiela for første gang. Tingene flytter sig, og det har vi selvfølgelig øje på,” lyder det fra Søren Harresø.
Det tyske stilikon Markus Ebner, der står bag magasinet Achtung, har altid været glad for workwear-inspirerede outfits tilsat hårdføre lædersko.
Ikke alle mænd er måske klar til at forlade de behagelige sneakers, så hvad skal der til, før mænd i stor stil begynder at kaste sig over de taktile lædersko igen? Nøgleordet synes at være tilvænning.
”Vi er kun i starten, og der er en masse potentiale, hvad angår de mere klassiske herresko. Det bliver sjovt at være en del af. Men det handler i bund og grund om, at mænd igen skal blive trygge i et par lædersko, ligesom de blev trygge i et par sneakers efter noget tid,” siger Virgil Nicholas og understreger, at ’moden går i ring’:
”Der er ingen tvivl om, at vi ser modehuse i forskellige størrelser forsøge at tappe ind i den her trend, og vi kommer til at se en masse afskygninger af de klassiske herresko, ligesom vi så med sneakeren.”
Er gummisko så et overstået kapitel? Nej, selvfølgelig ikke. Til det er de for udbredte, praktiske og kulturelt betydningsfulde. Alle ejer et par, og selvfølgelig kommer vi fortsat til at købe sneakers. Men tiden er inde til at huske os selv på, at der også findes et alternativ til de konstante, farverige udgivelser af nylonsko, for gummiskoen fortjener en pause fra spotlyset, så den kan samle kræfter og komme stærkt igen. I mellemtiden kan vi passende forelske os i klassiske herresko som loafers, derby-sko og ørkenstøvler.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.