Nu finder al ur-debat sted på Instagram. Det ér et problem

ENHVER DER HAR haft den tvivlsomme fornøjelse af internettet i midten af 90’erne vil kunne huske den foruroligende og knitrende lyd af et 56k-modem, der fodslæbende gik online ved hjælp af en fastnetforbindelse.

Hvis man tilmed var interesseret i ure i samme tidsrum, vil man måske også huske TimeZone.com, der engang er blevet kaldt verdens første onlineforum for ur-entusiaster. Det var lige så overskueligt at navigere i som Skattestyrelsens hjemmeside og blev nidkært patruljeret af moderatorer, der tog deres opgave meget alvorligt.

De var hjemmesidens gatekeepers, der sørgede for en proper omgangstone, men var selv ofte lige så tilgivende som Seinfelds Soup Nazi og smed medlemmer på porten ved den mindste overtrædelse af et kodeks, de selv havde fundet på.

Ingen ved deres fulde fem savner TimeZone mere, end de savner et 56k-modem. Der blev mansplainet, og i kommentarsporet blev der ofte gået mere efter manden end efter bolden, thi ingen trold er mere hård i filten end en forurettet ur-nørd.

Alligevel må man give TimeZone, at de kerede sig om ure. Det var på mange måder det første onlinefællesskab for rigtige ur-tosser, der pludselig kunne diskutere teknik og referencer og handle ure på tværs af landegrænser og sociale skel. Det kan de sådan set stadig, men i dag er de fleste brugere vandret over på sociale medier, der byder på et mere afslappet og indbydende miljø, som tilmed har gjort det meget lettere at finde ligesindede.

Set i det lys gør Facebook og Instagram ikke for alvor noget nyt for ur-fællesskabet, men de har været med til at forstærke tendensen, lyder vurderingen fra den amerikanske ur-journalist Ariel Adams, der er stifter af ablogtowatch.com og har skrevet bogen ’The Worlds Most Expensive Watches’. Ifølge Adams har sociale mediers store styrke været at bringe forskellige mennesker fra hele verden sammen, samtidig med at platformene har gjort ure som hobby mere udbredt og synlige.

DET VAR DEN gode nyhed. Den dårlige er, at den popularitetsalgoritme, som de fleste sociale medieplatforme opererer efter, ikke nødvendigvis er gavnlig for alle brugere. Sociale medier er designet til at promovere populært indhold til store mængder af mennesker – i modsætning til at udsætte brugere for et bredt udvalg af indhold.

Det betyder, at sociale medier som regel kun promoverer de mest populære ure fra de mest populære mærker. Et ekkokammer, med andre ord. Hvis man derfor som ur-entusiast gik rundt og troede, at man ville blive eksponeret for nye, spændende og anderledes ure og historier fra overdrevet, så bliver man snydt.

Som Ariel Adams pointerer, så betyder det paradoksalt nok, at sociale medier i dag faktisk er mindre oplagte som inspirationskilde og som måde at lære nyt om ure end de ’traditionelle’ medier som magasiner, bøger eller sågar blogs er det.

”Og så taler vi slet ikke om alle de kedelige aspekter ved online-universet, hvor svindlere, bøller og usandheder florerer,” siger Adams.

Han fortæller videre, at han ligefrem er begyndt at anbefale nybegyndere i ur-verdenen at holde sig helt væk fra sociale medier i de første par år af deres dannelsesrejse:

”Først da kender man sin smag og ved nok om de større ur-mærker, til at det giver mening, at man deltager i andre menneskers sociale strejfen omkring på nettet.”

En ting er sikker: En søgning på Instagram afslører, at et lummert hashtag som #wristporn i skrivende stund har 3,5 millioner hits, hvilket henviser til foto af håndled med ure. Det er selvsagt for sjov – på linje med det madglade #foodporn – men alligevel. Det er lige før, man begynder at savne TimeZone.com. Bare minus 56k-modemmet.