Er jakkesættet på vej til et comeback?

At kriser medfører forandring i vores samfund, er noget af det tætteste, vi kommer på et socialvidenskabeligt faktum. Økonomien forandres, vores måde at leve på ændres, og intet synes pludselig at være, som det plejede.

Men det er ikke kun på de store linjer, at tingene forrykkes, når vi gennemlever kriser. Vores måde at gå klædt på hænger også uløseligt sammen med omkalfatringen af vores virkelighed.

Det er de to seneste verdenskriser et godt bevis på: Finanskrisens indtog i slutningen af 00’erne indebar et stop for lavtaljede denimbukser, logomani og rhinsten en masse og indledte i stedet en æra i det underspilledes tegn med hipsteren og – herhjemme – billigt streetwear fra supermarkedet (tænk Kidd) som frontfigurer.

Den aktuelle corona-krise og dens dertil medførte hjemmearbejde har for mange været lig med en lad tilgang til den personlige garderobe. Hvorfor trække i andet end lodne joggingbukser, når persiennerne alligevel er rullet ned fra morgen til aften, og dit sociale liv er begrænset til daglige Teams-møder? Og hvor comfort wear blev den helt store vinder inden for hjemmets fire vægge, købte folk outdoor-gear i et væk for at understøtte deres nyfundne kærlighed til Moder Jord – eller Fælledparken – når de skulle bevæge sig ud for en stund.

Det gik blandt andet ud over jakkesættet, der mildest talt har haft hårde kår i de seneste år.

Store virksomheder slækkede på deres dress-codes, længe før pandemien tog fat, men alligevel har den seneste tid accelereret afviklingen af jakkesættet – især på arbejdspladserne, hvor det mange steder har haft et helle.

Idéen om nålestribede jakkesæt, guldure og markante skulderpuder som den højeste form for power dressing er også blevet omdefineret, efter den økonomiske magt er blevet todelt mellem diverse børser og tech-virksomheder. Her kan chefen for det hele pludseligt være iklædt fleecevest, sneakers og chinos, mens jakkesættet bæres af folk nederst i hierarkiet.

Jakkesættet selv har også vist, at det ikke er en urokkelig størrelse. Det er gennem tiden blevet influeret af de løbende tendenser, der har raseret. Alt har dog ikke været lige godt. Det såkaldte ’mellemleder’-look med habitjakke tilsat dårligt passende jeans og en åben skjorte med cut-away-krave har gjort stor skade på det mere formelle antræks ellers gode ry. Undervejs har alt for stramme jakkesæt – ofte i stretch-materialer – også gjort sit for at komme jakkesættet til livs, mens diverse blomstertrends heller ikke ligefrem har været til gavn for nogen.

Derfor vil det heller ikke være forkert at sige, at jakkesættet selv har gennemgået en eksistentiel krise af de større. Men måske har det været en nødvendig en af slagsen?

For som det nye år netop er sat i gang, synes jakkesættet faktisk at være tilbage med fornyet styrke. Forandringer sker på uforudsigelig vis, og stilarter har en tendens til at blive blandet sammen på nye og usædvanlige måder.

Med en bemærkelsesværdig robusthed har jakkesættet formået at tilpasse sig den moderne verden – og nej, her tænker jeg ikke på kombinationen af active wear og mohairuld. Hvor streetwears konkrete betydning for jakkesættet i form af sneakers, T-shirts og hættetrøjer måske ikke har været den mest vellykkede parring, må vi ikke underkende trendens mere strukturelle betydning: blødgørelsen af det stive puds.

Denne gang synes jakkesættet nemlig at have rystet sig fri af formalitetens lænker. Det, der engang var tilknappet og stramt, er nu blevet blødt og elegant. Mere legesygt og sensuelt uden at være til fals for tendenser uden substans – og uden at miste sin autoritet. Fra rustning til en naturlig forlængelse af kroppen.

Men hvem er så værd at holde øje med i denne jakkesættets fagre nye verden? Vi har udvalgt tre brands, der tager den stolte tradition ind i en ny tid.

Drake’s

Når man hører, at engelske Drake’s blandt andet har butik på Londons ikoniske Savile Row, der i manges øjne er hjemmet for skræddersyede jakkesæt, kan man hurtigt blive fristet til at putte dem i kassen ’klassisk, engelsk herretøj’.

Men sandheden er, at Drake’s gør det lidt anderledes end alle de andre på ’den gyldne mil’, hvilket vi bifalder her på redaktionen, hvor de er blevet en favorit. Laver du en sammenligning med hvor meget Drake’s, der var i dette magasin for blot to år siden i forhold til nu, vil du se en eksponentiel stigning. Men hvad er det egentlig, Drake’s kan?

Da Michael Drake lancerede sit brand i 1977, var det med fokus på at producere tørklæder og sjaler til (og for) de bedre modehuse og traditionelle skræddere. Hurtigt blev også slips og lommeklude tilføjet til porteføljen, og Drake’s popularitet steg i de finere kredse.

Det var dog først, da Michael Hill overtog stafetten som kreativ direktør i 2010, med The Armourys’ Mark Cho som en del af ejerkredsen, at det begyndte at blive rigtig interessant for et bredere snit af mænd med hang til kvalitetstøj. Siden er Drake’s vokset fra at være producent af luksustilbehør til at være et ægte tøjbrand med sin egen in house-linje med sin helt egen æstetik.

Tøjet, der tager sit udgangspunkt i den mere preppy del af garderoben, bygger på bedste vis bro mellem det uformelle og det afslappede og det traditionelle herretøj – tag bare samarbejdet med New York-baserede Aimé Leon Dore som bevis på det.

Hill og hans team eksperimenterer med klassiske genstande som rugby-trøjen og olieskindsjakken, men de er heller ikke for fine til at tilføje en fleece til palletten. Frygten for at bruge farver er ikkeeksisterende: De mestrer både det lille farve-pop, i form af en iøjnefaldende strømpe, og den mere markante farvebrug som en postkasserød cardigan eller kongeblå overshirt.

På samme måde er jakkesættene fra Drake’s svære at placere – Michael Hill har selv kaldt stilen for en kombination af den engelske og italienske tøjtradition, der er mundet ud i noget internationalt. Jakkesættene produceres i Italien, er uforede og uden skulderpuder, som det italienske jakkesæt har for vane, men laves mest af alt i metervarer som fløjl, flannel, tweed, hør, seersucker eller bomuld.

På den måde giver det mange muligheder for at mikse på kryds og tværs og sætte sit eget præg på Drake’s tilbagelænede æstetik. Her kan man med god samvittighed tilsætte et par jeans eller mikse forskellige sæt på alle tænkelige måder.

Saman Amel

Det var oprindeligt Saman Amel selv, der startede brandet i eget navn i 2010, da han gik på den svenske skrædderskole Tillskärarakademin. Men i 2012 fik han selskab af sin bedste barndomsven Dag Granath, som i dag varetager kundekontakt og markedsføring, mens Amel står for designet.

På trods af, at de to svenske gutter endnu ikke er fyldt 30 år, har Saman Amel vokset sig til at være et af Sveriges bedste brands, som vi danskere kan kigge misundeligt efter. Omvendt var den ikke gået i København, for Stockholm er den eneste by i det kolde nord, hvor et brand med den æstetik kan blomstre – og blomstre gør de.

Den underspillede farvepallet afslører, at de er funderet i Skandinavien, og de underspillede jordtoner, der er dominerende i Saman Amels klæder, har den fordel, at tøjet kan inkorporeres i de fleste garderober.

Men selve skrædderstilen tager os væk fra det smalle – både hvad angår stil og revers – vi kender fra vores breddegrader og i stedet de mere end 2.500 kilometer sydpå mod den mere afslappede del af støvlelandet: Napoli.

Det er blødskuldrede jakker, ofte i en hør- og uldblanding, sat sammen med simple striktrøjer, der også excelleres i hos Saman Amel.

Det er så langt fra at være et corporate jakkesæt, som det kan komme, men det betyder ikke, at det ikke kan bruges på arbejdspladsen. Det betyder blot, at du vil være den mest velklædte mand på dit job.

Kundelisten hos Saman Amel er hemmelig, men rygterne går på, at den indeholder alt fra økonomiske ledere og modechefer til politikere og popstjerner. Er du tilfældigvis i Stockholm og i humør til at bruge en månedsløn på Nordens flotteste jakkesæt, skal du huske at bestille tid. De åbner nemlig kun deres gudesmukke atelier efter aftale.

Husbands

Nicolas Gabard var oprindelig advokat, men skiftede spor og stiftede i 2012 Husbands, et parisisk herretøjsbrand, du kan placere mellem skrædderens pæne stol og modens hurtige baner.

Husbands er gennemsyret af Gabards fokus på kultur og henter blandt andet inspiration fra gamle stilikoner som Mick Jagger, Bryan Ferry, Serge Gainsbourg, mens navnet ’Husbands’ kommer fra John Cassavetes film af samme navn fra 1970. Men Gabard har også forstand på andet end kendisser fra the heydays.

Materialerne til tøjet er nøje udvalgt og hentes i England, Irland og Skotland, mens selve jakkesættene fremstilles i Napoli. De sælges fra butikken på Rue de Richelieu i Paris’ 9. arrondissement, hvor vinylplader fra The Smiths og Joy Division blandt andet præger hylderne.

Det franske jakkesæt, som Husbands’ kan betegnes som, er lidt af en smeltedigel, der blander det underspillede, engelske jakkesæt med det ekstravagante fra den italienske skole.

Jakkesættene har fokus på at gøre bæreren højere og skabe grafiske linjer. Det gør Gabard blandt andet ved hjælp fra højtaljede bukser, der har noget bredde, men der er også lidt mere polstring i skuldrene end hos Drake’s og Saman Amel. Det er dog uden, at jakkesættet fremstår stift eller immobilt.

Husbands er meget ét look (med sportsjakkernes brede revers og bukserne med svaj), og det er ikke for alle. Men det er for folk, der kender sig selv, som Gabard siger det. Så du må hellere komme i gang med at grave dybt.

Jakkesættets tre skoler

Det engelske snit

Det engelske snit er for mange det mest klassiske og sikre valg. Det britiske jakkesæt har sine rødder i militæruniformen og er derfor traditionelt set klassisk og konservativt. Det kendetegnes ved polstrede skuldre, en del canvas i brystpartiet og et snit, som skal fremhæve kroppen. Mange huse på Savile Row har dog deres egen house style, som varierer meget – Anderson & Sheppard har fx deres traditionelle drape cut, mens Huntsman har deres én-knaps-habitjakke som signaturstil.

Det italienske snit

Det italienske snit er modsat det engelske mindre konservativt – dette er på grund af jakkesættets metervarer, der ofte er i hør, bomuld og lettere uldkvaliteter, samt konstruktionen, hvor der er lidt eller ingen polstring i skulderen, et uforet brystparti, bredere revers og en smal talje. Ligesom det engelske snit varierer, så gør det italienske også, her er det dog mere regionale forskelle, som spiller ind. Der er blandt andet det napolitanske snit, det florentinske snit og det milanesiske snit.

Det amerikanske snit

Hvis det engelske snit er det mest klassiske, og det italienske er det mest vovede, så er det amerikanske snit inden for jakkesæt den gyldne middelvej. Det er kendetegnet ved skuldre med en lille smule polstring, moderate revers, en knap så smal talje og en enkelt slids på jakken. Her er komforten i højsædet, hvilket også er årsagen til, at amerikanske jakkesæt typisk kan findes under kategorien ’sack suits’. Dette kender man bedst fra eksempelvis Brooks Brothers.