Erik Rimmer er en af Danmarks bedst klædte mænd: “Jeg har altid mange skjorter med på mine forretningsrejser. Det nytter jo ikke noget at komme gennemsvedig til en Hermès-middag, vel?”

Har du nogle regler forbundet med at klæde dig på?

”Jeg hører til den gamle skole, som absolut synes, at hvis man skal ud at spise om aftenen, så klæder man om. Jeg synes næsten, at man er forpligtet til at skifte. Den fysiske forandring gør noget ved en, for det giver et stemningsskift, der sætter scenen for en god aften. Lige før corona var jeg til åbning af en udstilling på Fondazione Prada i Milano, hvor vi kun var 50 stykker, heriblandt Wes Anderson, der viste rundt, og Nicole Kidman. Før udstillingen sad jeg på første række til Pradas modeshow i en kombination af Prada og lidt Hugo Boss. Nogle dage efter skulle jeg på La Scala med de venner, jeg var dernede med, hvor jeg selvfølgelig skiftede til black tie fra Herrernes Magasin.”

Hvordan udtrykker dit tøj din personlighed?

”Den er modig, og jeg holder mig ikke tilbage. For mig handler det meget om farver. Jeg skal ikke ligne et fastelavnsris, men jeg er ikke en blå/grå/sort-mand. Jeg kan godt lide at gå til kanten med farvevalget især. Fx var til jeg til afslutningsfesten, i forbindelse med at magasinet Dansk lukkede, og der bar jeg et rubinrødt velourjakkesæt med en lidt overdimensioneret butterfly. Det viste sig, at Jesper Høvring (tøjdesigner, red.) og Cecilie Stenspil (skuespillerinde, red.) var gået samme vej, hvad angår farven – det anså jeg dog kun som et kvalitetsstempel. Men jeg er meget bevidst om, hvad jeg gør. Mit tøjvalg er altid gennemtænkt.”

Og det afspejler sig i dit forhold til det at klæde sig på?

”Ja, jeg tænker meget over, hvordan min fremtoning er. Nu har jeg lige været til Salone del Mobile i Milano, og der har jeg meget bevidst taget noget tøj på, der signalerer, at her kommer en person, som gerne vil ses. Det kunne fx være min dobbeltradede lyserøde blazer fra Hugo Boss kombineret med et par hvide bukser. Så da jeg mandag morgen befinder mig i Cassinas showroom, står verdens førende designer, i hvert fald i min verden, Patricia Urquiola og fniser med nogle kvinder for senere at fortælle mig, at de var gået tilbage til deres mænd og har bedt dem om at udvise samme mod som mig og tage en lyserød jakke på. I et virvar af mange, mange mennesker handler det om at finde en position, og det har jeg, fx når jeg er dernede. Det er et personligt brand, jeg helt bevidst har bygget op.”

Hvordan går du klædt i din fritid?

”Du mener, om der findes et billede af mig med joggingbukser på? Her under corona havde jeg faktisk en forskrækkelse en morgen, jeg var ude at gå tur med hunden, hvor jeg mødte nogen i skoven, mens jeg bar mine joggingbukser. Jeg må jo indrømme, at et par joggingbukser kan være skønne, så dem kan jeg godt liste på af og til. Men du ser mig ikke i en T-shirt – heller ikke, når jeg spiller tennis i Tisvilde. Der er det lange shorts fra Uniqlo og Lacoste-polo i enten lysegul eller -rød.”

Hvad er god stil for dig?

”Vi kommer ind i et kvalitetsbegreb her. Jeg har selv skræddersyede skjorter fx, og det koster selvfølgelig en del penge. Men de holder bare. Jeg vil også hellere eje én kashmir-sweater fremfor fem i lammeuld. Man kan se på lang afstand, om noget er god kvalitet, og jeg synes, at man generelt skal aspirere mod at fylde sit liv med gode ting.”

Hvilken ting i din garderobe kan du ikke undvære?

”Jeg har en dinner jacket fra Tom Ford, der er den dyreste tøjgenstand, jeg ejer, som jeg er meget glad for, selvom jeg måske kun bruger den én gang om året. Jeg købte den i The Mall i Firenze, og jeg skulle lige tage luft ind, da jeg købte den, for den er jo ikke ligefrem billig. Men den er ekstremt flot, og den ville jeg være meget ked af at miste.”

Hvornår føler du dig mest velklædt?

”Når jeg er til en eller anden form for premiere. Jeg er meget optaget af klassisk musik og kan godt lide at tage til forskellige premierer både herhjemme og i udlandet. Så når jeg er til en operapremiere i Bayreuth, kræver det black tie, og det nyder jeg. Det gør det hele ekstra festligt. Det er en form for rustning, man tager på, som man skal være bevidst om. Men det er også gået galt for mig i den type antræk: Jeg var engang vært for et arrangement, som kronprinsessen deltog i. Jeg havde en meget flot blå smoking på, men af en eller anden årsag var en knap gået op, og noget af skjorten stak ud. Den følgende dag kunne jeg læse Mads Christensen skrive i Se & Hør: ’Man kunne måske have gjort sig mere umage’ og så et billede af mig med skjorten stikkende ud. Men så kan jeg jo trøste mig selv med, at jeg – modsat ’Blærerøven’ – i det mindste ikke går med brunt bælte og sko til et sort jakkesæt.”

Er der et mærke, du er særlig begejstret for?

”Jeg er meget glad for Prada, det kan jeg ikke løbe fra. Her har jeg alt fra en blå dobbeltradet jakke, som er et af mine bedste fund gennem tiden, til sølvfarvede gummisko, vendebælter og en flot mørkeviolet kashmir-sweater, der desværre er huller i. Jeg får også skræddersyet skjorter der, ligesom jeg har en del speciallavede manchetknapper fra Prada. Jeg kender Raf Simons (chefdesigner for Prada, red.) og var til middag med ham forleden i Milano, og noget af det seneste, jeg har tilføjet til min garderobe, er en let lyserød dobbeltradet jakke, der er blevet syet ud af en stofkollektion, som Raf Simons har lavet for Kvadrat. Den er jeg også meget glad for.”

Hvad rejser du aldrig uden?

”Jeg har altid mange skjorter med. Da jeg var i Milano i starten af juni, var det møgvarmt, og der passede det lige akkurat med, at jeg havde pakket 12 skjorter til fem dage. En af dagene skiftede jeg tre gange. Det nytter jo ikke noget at komme helt gennemsvedig til en Hermès-middag, vel?”