Euroman guider: Rolex for begyndere

MAN VED, AT et brand har universel appel, når det er det første, man tilbyder en fremmed livsform. Som Danny DeVito gør i Tim Burtons sci-fi-pastiche ’Mars Attacks!’ fra 1996, hvor DeVito, kort før han bliver zappet til atomer af det uimponerede rumvæsen, tilbyder sit armbåndsur i gave med ordene: ’Here, you want my watch? Take it! Go on, it’s a Rolex!’

Rolex har altid haft en særlig plads i popkulturen, som statussymbol og identitetsmarkør. Hvem husker ikke ’American Psycho’ af Bret Easton Ellis, hvor hovedpersonen Patrick Bateman omtaler sit Rolex Datejust 26 gange i løbet af romanen. Det er noget særligt. Eller, som en alarmeret Bateman siger til en prostitueret midt under et samleje: ’Don’t touch the Rolex!’ Men Rolex er ikke kun et statussymbol. Det kan også være en god investering og fungere som rede penge i en snæver vending. I ’Leaving Las Vegas’ fra 1995 går Nicholas Cage ind hos en pantelåner for at pantsætte sit ur – ’500 dollars for a ’93 Rolex Daytona? I’ll do it!’ – hvilket kun er med til at understrege karakterens deroute. Han er langt ude. Dengang var uret 5.000 dollars værd, i dag handles modellen brugt for 40.000 dollars. I den forstand er Rolex ikke kun en universelt gangbar valuta. Det er et sprog, alle kan forstå. Også dem, som slet ikke interesserer sig for ure.