Euroman rangerer årets Superliga-trøjer fra grimmest til flottest
Traditioner må overholdes, og derfor har Euroman-redaktionen igen i år haft modeluppen fremme for at granske årets 12 hjemmebanetrøjer i den danske Superliga. Et uvildigt og tilstræbt objektivt panel har diskuteret i timevis og tildeler førstepladsen til en klub, der muligvis taber mange kampe, men i det mindste gør det med stil.
Fodboldtrøjer vinder næppe mesterskaber. Til gengæld kan den rette fodboldtrøje på den rette tid og sted vinde hjerter og stå som evigt symbol på en ikonisk mesterskabssæson, en historisk Europa-kampagne eller en flov nedrykning.
Som de forgangne to år rangerer Euroman årets Superligatrøjer. Hovedkriteriet er som altid æstetik frem for alt. Vi kigger på farvesæmmensætninger, integration af logo og sponsorlogo, halsudskæringer, detaljegrad, kreativitet og nytænkning samt kulturelle symboler. Sidstnævnte dækker over, at det alt andet lige er bedre at have et lokalt bryggeri som hovedsponsor end et bettingfirma. Endelig har enkelte klubber valgt at genbruge deres hjemmebanetrøje fra sidste sæson, og i disse brug-og-smid-væk-tider burde man egentlig hylde et initiativ, der giver trøjerne længere levetid. Her tillader vi os dog undtagelsesvis at gå på kant med tiden og give forsigtige pluspoint til nye trøjemodeller.
Panelet, der består af alt fra journalister til dedikerede modefolk, er selvfølgelig hævet over enhver form for interessevaretagelse og vurderer trøjerne ud fra ens og rimelige kriterier. Årets rangering er som følger:
Annonse
12. SønderjyskE
Bundskraberen fra sidste sæson er gået i en ny retning – desværre uden nogen form for held. Striberne nederst på trøjen ligner noget, der er lavet i WordArt, og giver uheldige mindelser om en form for supersonisk underlivsstråling. Man har givet de lokale erhvervshelte fra Danfoss uforholdsmæssigt meget plads på trøjen og tager på ingen måde højde for, at det postkasserøde logo spiller elendigt sammen med resten af trøjen.
11. FC Midtjylland
Hvor skal man starte? Der er nok at tage fat på, men øjnene drages uforvarende mod det uforklarlige mønster midt på trøjen. Okay, der er et M for ”Midtjylland”, men hvad er det andet? Et kolossalt fallossymbol, der ender helt oppe ved hagen? Selv hvis det lykkes at abstrahere fra det ækle patchwork, springer opmærksomheden straks til det kluntede JBS-logo, der bryder samtlige regler for symmetri. Ærmerne i den tamme grå farve gør heller intet for at rette op de grafiske ulovligheder. Det kaster plusser af sig, at man har gjort noget radikalt ved trøjen i Jyllands Silicon Valley – man skulle nok bare have gjort .. noget andet.
10. Randers FC
”Never change a winning team,” siger man på fodboldklichésk, men øjensynlig ikke i Randers. Her har man i hvert fald valgt at genbruge forbieren fra sidste sæson, selvom trøjen skriger på en forbedring. Den lyseblå trøje kombineret med den lysegrønne detalje i sponsorlogoet giver én en uforklarlig lyst til sur, syntetisk slik, men har intet at gøre på en fodboldtrøje. Trøjen får slet og ret et billigt udtryk, der ikke forbedres af den enlige perforerede knap i kraven.
Annonse
9. AaB
Årets skuffelse er AaB, der med sine stilsikre bolsjestriber har tradition for at ende øverst i trøjetabellen. I år har den nye trøjesponsor Macron fået den hæslige idé at modernisere de karakteristiske striber. Pludselig har flænsende, røde markeringer forvildet sig ind på den hvide baggrund, og nu ligner AaB-trøjen noget, der har været ude for et motorcykeluheld. Det ser – som et YouTube-kendt barn ville have formuleret det – overhovedet ikke sejt ud.
8. Vejle
Vejle genbruger også sidste sæsons trøje, og som alle andre trøjer hjælper det, at man kan forestille sig Wahid Faghir have trøjen på. Angrebskometen har nu forladt Nørreskoven, og tilbage står en trøje, der nok har en stærk retrovibe over sig, men også splitter redaktionen i to dele. Den karakteristiske krave spiller på den moderne polo uden knap, der gør sig ganske populær i disse års modelandskab, men bestemt også kræver sin brystkasse. Der skal gives ros for, at sponsorlogoet er fint inkorporeret, men det havde været pænere, hvis Arbejdernes Landsbank-logoet var sparet væk. Vejles klublogo kan ingen dog tage noget fra, og det er en fin detalje at have navnene på 3.500 Vejle-fans indgraveret i trøjen.
7. F.C. København
”Less is more,” synes temaet at være hos hovedstadsklubben, der har begået en trøje så spartansk, at vi hurtigt kunne springe videre til næste navn på listen, hvis ikke det var for et skelsættende sponsorskifte: Det ikoniske Carlsberg-logo er skiftet ud med bettinggiganten Unibet, og det er på alle tænkelige parametre en nedgradering af kosmiske dimensioner. Kulturelt, fordi bettingselskaberne som en glubsk løve æder sig ind på fodboldmarkedet med alle de uhyrligheder, det medfører, og visuelt, fordi det infantile Unibet-logo ikke tåler sammenligning med det håndtegnede Carlsberg-logo, der er blevet degraderet til en plads på skulderen. Ser man bort fra sponsoren, er FCK’s hjemmebanetrøje vanligt stilren og svær at pege fingre af.
6. Brøndby IF
Annonse
Denne trøje er gul, meget gul. Ligesom de københavnske arvefjender har de forsvarende mestre satset på en trøje, hvor der er skruet ned for stort set alt – måske lige undtagen Booztlets sponsorlogo, der må siges at klinge lidt mindre smagfuldt end Red Barnet, der prydede sidste års trøje. Når det er sagt, er skulderpanelerne og de blå Hummel-pile langs siden ganske velintegrerede og efterlader indtrykket af en trøje, der ikke behøver fjollede gimmicks for at skille sig ud.
5. Silkeborg IF
Det er altid en kvalitet, når en fodboldtrøje ikke bare er et pangfarvet polyesterbetræk med et klublogo og en tilfældig storsponsor, men i stedet står som et regionalt monument med respekt for egnens kendetegn. Silkeborgs hjemmebanetrøje tilhører sidste kategori. Lars Larsens navn er placeret så tæt på ens mund, at man nærmest suger midtjysk iværksætterånd direkte ind, hver gang man trækker vejret, mens Larsens dynedynasti JYSK troner på maven og matcher med de blå detaljer i klublogoet. Uhlsport er en sjælden gæst i dansk fodboldtrøjesammenhæng, men her løser de opgaven smagfuldt. Denne trøje har ingen lånte fjer, men gør med sin dybe røde base og de gavmildt markerede ærmer, hvad en fodboldtrøje skal gøre. Det eneste minus er, at Kent Nielsen ikke også må have den på, når Silkeborg spiller.
4. FC Nordsjælland
Den røde og gule farvekombination kan være svær at løse, og lad os være ærlige: Det er sjældent et kønt syn, når FC Nordsjælland udgiver trøjer. I år virker de dog til at have brudt forbandelsen. Den røde trøje har fået tilføjet et bare sarte, gule striber, der spiller godt op mod det gule DHL-logo (Måske er FCN Demna Gvasalias yndlingshold?), uden det ender i det rene farveladeland. Tigermønsteret, som de godt må bruge qua deres logo, er subtilt og sørger for, at trøjen ikke bliver for kedelig, og selvom den læner sig op af at være en Nike-template, er det en væsentlig forbedring fra de skrækkelige H2O-tider, som vi ikke glemmer lige foreløbig.
3. OB
Sidste års vinder har valgt at genbruge designet fra seneste sæson, og på Fyn vil man måske mene, at det burde kvalificere klubben til endnu en førsteplads. I denne rangering er innovation dog et tyngende parameter, så vi kan rose OB for genbrugsinitiativet, men de bliver overhalet indenom af nye, sprøde Superligatrøjer. Selve trøjen kan man dog ikke tage noget fra. Den lokale ølproducent fra Albani er fornemt inkorporeret i designet, og den røde farve spiller godt op mod de blå og hvide striber. Det er ra’nok en flot trøje.
2. Viborg FF
Det dufter allerede af fo’bold og glidende tacklinger, når du blot ser Viborg FF’s nye hjemmebanetrøje med dens dybe, græsgrønne farve. Viborgenserne er velsignet med et af de flottere klubloger, og i kombination med det simple logo fra Peter Larsen Kaffe har vi en trøje, der giver gode minder om Jakob Glerup og Søren Frederiksen. Der er et par aber dabeis, for kraven kunne have været udført bedre, ligesom ’Skiltecenteret’-logoet ikke behøvede at kysse Nike i røven. Nu mangler vi bare Ove Christensen tilbage, og så er alt ved det gamle.
1. AGF
Vi må understrege, at det her ikke er et sympatitrofæ, vi donerer til de lidende århusianere. For der var faktisk ikke megen tvivl, da vi på redaktionen skulle finde dette års sejrsherre. AGF og Hummel har lavet en sikker vinder med en trøje, der er detaljerig uden at være overmættet. Farvekombinationen er selvfølgelig en af de lettere at arbejde med, men ikke desto mindre er det løst til ug med den røvlignende krave, der giver det sidste elegante touch of magic. De mange sponsorlogoer er et benspænd, AGF løser med bravour, og særligt detaljerne omkring ærmerne gør AGF til en værdig vinder. Godt gået, GF.