Fem modige måder at bære denim på denne sommer

Denim er kommet for at blive. Her er fem sommertendenser.

Denimjakke
Offentliggjort

Du kommer ikke uden om denim denne sommer. Som altid, når solens stråler begynder at få sit tag i det ganske danske, begynder den lyse denim at gøre sit indtog på butikkernes hylder. Klassisk denim går aldrig helt af mode, men til gengæld er der hele tiden nye trends, som tilføjer endnu mere kant til denimlooket. Her guider vi dig igennem fem af dem.

Denne sæson har denimjakken fået en opgradering med diverse logoer på ryggen og resten af jakken. Det er især Gucci, som har startet trenden, mens mærker som Zara har fulgt trop, så det muligt for folk med en mere moderat indkomst også at være med. De danske drenge fra Han Kjøbenhavn gør det også altid godt, når det kommer til denim, og de er selvfølgelig også hoppet med på trenden, hvor de giver deres jakke ekstra kant.

Man skal passe en smule på, når man vælger at hoppe i en denimskjorte. Det kan let komme til at se ud, som om du er med i en amerikansk western-serie, og det er selvfølgelig ikke et look, du gerne vil gå efter. Men vælger du den rigtige, er denimskjorten oplagt her til sommer. Især Acne har nogle gode bud på skjorter med et moderne snit, der sørger for, at din skjorte ikke har det forkerte udtryk.

Hvide jeans er ikke en trend, som alle kan se sig selv i. Og med god grund. For det kan let komme til at se forkert ud. Men med den rigtige model og den rigtige overdel, kan det se rigtig fedt ud her til sommer. Lad være med at vælge dem for skinny, og gå gerne efter et cropped par.

Won Hundred Ben Jeans til 1.000 kroner.

Rihanna og Kanye West har gjort det længe, men nu er det også på tide, at vi dødelige mennesker prøver kræfter med trenden. Igen er det Acne, der tager førertrøjen. Med deres linje Blå Konst giver de flere bud på, hvordan oversized denim kan se godt ud.