Det kedeligste er at købe undertøj. Den shoppedisciplin, der bedst kan sammenlignes med at få trukket tænder ud, er at købe bukser. T-shirts kan være ret sjove at købe. Skoindkøb deler vandene.
Men hvis der er én ting, shoppere verden over burde kunne enes om i fred og fordragelighed, er det, at det er en utvetydig fornøjelse at gå på jagt efter overgangsjakker. Det være sig dem, man finder mellem lusebefængte sweatre i landets genbrugsbutikker eller dem, man smider en kvart månedsløn efter. Det bliver bare aldrig kedeligt.
Og med forårets (snarlige) komme er det ved at være tid. Vi har fundet 10 jakker og frakker, der passer godt til de kommende måneders mellemtemperaturer – fra chikke læderjakker til ankellange frakker.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.