“Det er det mest ekstreme og outrerede Rolex, der nogensinde er lavet, men det er også det fedeste i min optik. Det er sat med safirer, og så har det en leopard-rem. Det er kun meget få mænd, der kan bære sådan et ur. Steven Tyler fra Aerosmith er lykkedes med det, mens Justin Bieber prøvede og fejlede. Det viser, at de dér meget kontrollerede og stilrene schweizere nogle gange kan gå helt amok og lave noget meget anderledes.”
“Det er det billigste Rolex, man kan købe, men det er stadig rigtig flot. Det har et meget rent og klassisk design, og så har det en spændende historie. Man kan se sekundtallene ret tydeligt, og det er fordi, de i sin tid blev lavet til de engelske piloter under 2. Verdenskrig. Det var ret vigtigt for dem at vide helt præcist, hvad klokken var, for dengang havde man ikke lige en GPS at navigere efter. På et tidspunkt blev nogle af de engelske fly skudt ned, og piloterne endte i tyske krigsfangelejre, hvor tyskerne tog urene fra dem. Så skrev en af piloterne et brev til Hans Wilsdorf og spurgte, om han ville sende nogle nye til dem. Det gjorde han - i dække under, at det var Røde Kors-pakker. I pakken havde han vedlagt en regning og et brev, hvori der stod, at de bare kunne betale, når krigen var ovre.”
“Det er modellen, som alle kender. Med Submariner-uret definerede Rolex, hvordan sportsuret skulle se ud, og designet er blevet taget op igen og igen af andre mærker. Det er et ur, du kan have på til hvad som helst - når du er i smoking, når du kører på motorcykel, eller når du spiller golf. Det emmer af god stil og smag. Hvis du skal have et ekstra tjekket Submariner, skal du have det, der hedder ‘Red Sub’. Forskellen mellem det og de andre modeller er, at modelnavnet står med rødt. Det lyder latterligt, men så har du pludselig et ur til 150.000 kroner. Samtidig er det tilpas underspillet til, at det kun er kendere der ved, hvor meget det er værd. Det er lidt fedt at vide det, mens andre sidder med deres ure med lir og diller-daller, og du bare ved, at dit ur er meget mere værd end deres.”
Annonse
“Det er den her model, jeg selv har. Jeg så et billede af Tom Selleck og derefter et billede af den gamle Ferrari-direktør Luca Cordero di Montezemolo, som begge havde det på, og så tænkte jeg, at jeg måske ville få lidt af deres magi, hvis jeg havde det samme ur. Der findes flere modeller - det, der hedder ‘Coke’, er rødt og sort, mens ‘Pepsi’ er rødt og blåt og ‘Batman’ er sort og blåt. Det findes også i helt sort. Det var et ur, man i sin tid byggede til piloterne fra flyselskabet Pan Am, fordi de konstant rejse igennem forskellige tidszoner. Ved at dreje på urets yderskive kan man se, hvad klokken er i andre tidszoner, hvilket er smart, hvis man rejser meget. Det er et af de første ‘tool watches’, som man kalder dem. Her er urene ikke bare tilbehør, men rent faktisk et værktøj.”
“Alt, hvad Paul Newman rører ved, er fedt. Han fik et ur af sin kone, da han begyndte at køre racerløb i sine 50’ere, hvor der bagpå er indgraveret ordene ‘Drive Carefully - Me’. Det har en lidt mærkelig skive, og dengang det kom frem, var der ingen, der ville have det. Men pludselig begyndte de at blive ti gange så meget værd som de andre modeller, og det koster i dag 1,5 millioner kroner fra ny. Man kan dog få sat en ‘Paul Newman’-skive i sit Daytona-ur hos et firma i Tyskland, der hedder Blaken. Det koster 100.000 at få lavet, så det er en god sjat penge mindre end det originale. På den måde kan man få stilen uden at behøve at være bange for at gå med uret, eller kun at have det liggende i en bankboks. Og så er det jo ikke et ur, som Rolex selv laver, men et customized Rolex. Det er der lidt anarki over, og det synes jeg er ret sjovt.”
“Rolex er virkelig konservativt med konservativt på. Med det her ur prøver de alligevel at være lidt moderne og progressive, og det er blevet et ret fedt resultat. Det har en gummirem med titanium indeni. Det er ret stilsikkert og er lavet specielt til sejlsport. Det findes i en model, som er lavet af Rolex’ eget rødguld, som er en blanding af guld og platin.”
“Der er noget fedt og samtidig meget tacky over guldure - og det her er guld hele vejen igennem med en guldskive, guldkasse og guldrem. Det minder meget om det, Leonardo DiCaprio har på i ‘Wolf of Wall Street’, og man skal virkelig finde sin indre børsmægler frem for at kunne have det på. Jeg tror ikke, at du kan finde et ur, der pisser folk fra Enhedslisten mere af, og det er sgu lidt fedt. Det balancerer på kanten af dårlig smag, men det kan bare et eller andet.”
“Det er det hemmelige Rolex, som næsten ingen kender til. Rolex har en serie ved navn ‘Cellini’, som de ikke rigtig selv gør noget for at udbrede kendskabet til, og man kan ofte heller ikke finde det på deres hjemmeside. ‘Moon Phase’ er det nyeste ur i den kategori, og det viser månefaserne med en lille måne, som faktisk stammer fra en rigtig meteor ude i rummet. Jeg ved ikke, hvor meget det koster, men jeg er ikke i tvivl om, at det er dyrt. Det er et ur, du har på, hvis du virkelig skal være pænt klædt i black tie.”
“Vintage-modellen er blevet sindssygt populær. Det er et ret fedt, men meget lille ur på 36 millimeter, som i sin produktionstid var en herrestørrelse. Det er en model, som lidt er blevet overtaget af kvinder, men som ikke desto mindre fortjener en plads på listen, fordi det er en klassiker.”
Annonse
“Det er faktisk ikke et Rolex, men kommer fra Rolex’ søstermærke Tudor. ‘Black Bay’ er deres nyeste model. De er lidt mindre højtidelige og tør lidt mere, end Rolex gør, når det kommer til farvekombinationer og forskellige remme. Det er lidt billigere end Rolex-ure, men du får stadig et ur i fuldstændig samme kvalitet.”
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.