I mange år var sokken en overset del af mandens garderobe, som der ikke blev brugt meget tid på at tænke over. Så længe, at de var sorte, grå eller blå og lange nok, gik det an, og det havde også været fint, hvis det var blevet ved på den måde.
For over de seneste år er det som om, at sokkerne har fået opmærksomhed af alle de forkerte årsager.
Såkaldte funny socks med lumre budskaber eller smilende bananer blev pludseligt en ting og havde en alt for lang optursperiode, der siden har skræmt de fleste mænd fra at tilføje noget farve til anklerne. Man forbinder dem nok mest af alt med den selvbestaltede ”blærerøv”, Mads Christensen, der glædeligt lagde ansigt og fødder til en serie af ekstremt grimme, stribede strømper med mandschauvinistiske budskaber under foden: ”Jeg tager en bajer. Bare gør rent som du plejer”, ”Hold mund. Der er bold” eller ”Fars hus. Fars regler.”
Annonse
Det blev efterfulgt af tennissokkens comeback, der hos mænd ofte blev brugt som bindeled mellem sorte bukser og sko, hvilket gav dårlige minder om Michael Jackson i hans glade moonwalk-dage. De er heldigvis gået i sig selv igen sammen med Fila og Kappa-trøjerne.
En rædsel, vi dog stadigvæk ser, når solen begynder at titte frem, er ankelstrømpen, og her må jeg komme med et opråb, kære læser:
Ønsker du at skjule, at du har strømper på, er der ingen vej udenom. Enten omfavner du den lidt feminine ballerinastrømpe og håber, at aftenens vært ikke beder dig om at tage skoene af, ellers kører du italienske strømper, altså bare fusser. Ankelstrømpen tilhører André Agassi og ingen andre.
Ja, sokkerne har haft nogle hårde år, og ryet er blevet blakket. Men sandheden er, at strømperne faktisk fortjener mere kærlighed. Her kan du hente de mønstre og den farve, du ikke tør at have på de større flader af kroppen, og der findes et væld af flotte strømper derude.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
