Kan du se det? Denimelskeren Frederik henter sin inspiration ét specielt sted

Hvornår fandt du din stil?

”Jeg har været utrolig mange stilarter igennem på både godt og ondt. Jeg har været i techno-miljøet omkring Krasnapolsky med velourbukser og sølvjakke, og jeg har skatet i Fælledparken iført både baggy pants og stramme punk-inspirerede skinny jeans.

De miljøer, jeg kommer i, og den musik, jeg hører, har altid inspireret min stil. Men skal jeg fastsætte en dato for min nuværende æstetik, må det være for omkring 10 år siden, da jeg købte min første parkacoat fra Liam Gallaghers mærke Pretty Green. Den var tilpas konservativ og kantet, hvilket jeg synes har defineret min stil siden.

Generelt har jeg dyrket UK-æstetikken med The Stone Roses, The Verve og Oasis. Det er langt fra alle musikere, der går godt klædt, men tager man 10 procent og laver en lille reference hist og her kombineret med noget mere stilsikkert tøj, så har man god stil i mine øjne.”

Har du en beklædningsgenstand, som betyder noget særligt for dig?

”Mine denimjakker er det kæreste, jeg ejer. Jeg har en forholdsvis stor samling i forskellige materialer, slitagegrader, mærker og så videre. Når folk spørger, hvorfor jeg ikke har blazer på til et forretningsmøde, svarer jeg altid, at det har jeg. Denimjakken er min blazer.

Jeg får ofte at vide, at jakken skal i garderoben, når jeg er til koncert, og så må jeg forklare, at jakken er en del af mig. Men den ender alligevel altid i garderoben. En af mine yndlingsjakker har min mor syet på min bestilling for mange år tilbage.

Jeg drømte om at have en denimjakke med læderærmer, som på det tidspunkt var umulig at opstøve. I stedet hjalp min mor med at sætte læderærmer på en gammel Levi’s-jakke. Den hænger stadig i skabet.”

Hvad drømmer du om at købe?

”Min drømmegenstand er ikke til salg, og der findes kun ét eksemplar. Strikkedesigner Lærke Bagger har lavet en trøje til sig selv, hvor brystet fyldes af Liam Gallaghers strikkede ansigt. Hun går selv i den, og den er så sindssygt flot. Den er unik, den er hjemmelavet, og så refererer den til en musikgenre, der betyder meget for mig.”

Du cykler meget, går du også op i dit udtryk på cyklen?

”Ja, det gør jeg, og jeg tror, at jeg befinder mig et sted mellem den nye cykelkultur og -smag, og den pangfarvede italienske æstetik fra 80’erne og 90’erne. Sprinteren Mario Cipollini var for cykelsporten, hvad David Bowie var for musikken, når det gælder påklædning.

Han kunne simpelthen bære nogle ting, som ingen andre kunne. Jeg tænker på hans muskeldragt og tigerdragten eller hans pink cykeltrøje med matchende, pink cykel.

Når jeg selv skal klæde mig på til cykling, forsøger jeg at ramme et sted midt imellem det gamle og det nye. Jeg er mere til pangfarver end klassisk skandinavisk æstetik, men i langt mindre grad, for det var for vildt dengang.”

Hvad ville du ønske, du kunne gå med?

”Hatte. For flere år siden købte jeg en vildt flot filthat med fjer i Los Angeles. Den hænger stadig hjemme i garderoben, for jeg har indset, at jeg ligner en idiot med den på. Der er nogle mennesker, som vil se pissegodt ud med den på, jeg er bare ikke et af dem.”

Hvornår har du sidst gjort et godt fund?

”For 14 dage siden på Oslobåden. Jeg gik ind i en af de der butikker, som sælger slik, deodoranter, parfume og vodka uden moms. Blandt alt det hang der en lysebrun jakke fra Lacoste. Den minder om de Harrington-jakker med rødternet for, Steve McQueen ofte havde på. Den måtte jeg bare købe.”

Hvad sætter du pris på ved andres påklædning?

”Jeg elsker, når folk kombinerer stilarter, som umiddelbart ikke virker som god stil. Jeg har en meget stilsikker veninde, som er fra Bordeaux, og hun gjorde mig opmærksom på, at Lacoste var blevet et forstadsghettomærke fra yderkanten af Paris. For mig var det et kæmpe kompliment. Jeg kan godt lide, når man bryder med folks forventninger eller blander forskellige stilarter.”

Hvad er dit bedste køb?

”Det er min cowboyjakke og mine cowboystøvler fra Acne, som jeg købte i 2006. Før det gik jeg ikke i denimjakker, og jeg gik slet ikke i cowboystøvler, men siden har jeg haft begge dele på minimum en gang om ugen. Og det er efterhånden 17 år siden, jeg købte dem.

Det siger både noget om, hvor god kvalitet og hvor tidløse, de er. Men det er også noget, der kommer med alderen. Jeg vil eksempelvis gerne have mit nuværende look om 10 år. Det var jeg ikke bevidst om på samme måde, da jeg var midt i 20’erne.”

Hvornår begyndte du at gå op i din påklædning?

”I 7. klasse, da jeg fik mit første skateboard. Det var før internettet, så min eneste reference var nogle VHS-bånd med amerikanske skatere, som florerede i Hillerød i 1987. Jeg lånte et bånd af en ven, så jeg kunne kopiere det, og så lånte jeg kopien ud til mine andre venner, der gjorde det samme.

Kvaliteten blev dårligere og dårligere for hver gang, men lydsiden ændrede sig ikke. Med de skrattende VHS-bånd som ledestjerne forsøgte mine venner og jeg at efterligne de professionelle, amerikanske skateres tøjstil. Og så begyndte jeg at dyrke musiksiden, hardcorepunken fra Los Angeles, som var skate-kulturens lydbillede dengang.

Senere begyndte jeg også at abonnere på det britiske musikblad Melody Maker, som udkom en gang om ugen. Det har både inspireret mit tøjvalg og min pladesamling helt frem til i dag.”