Selvom denne urkomplikation er blevet mainstream, er den faktisk en af de sværeste at producere
Ure med stopursfunktion er den mest populære model efter dykkerure. Men ikke alle kronografer er skabt ens, langt fra faktisk. Vi introducerer dig her til komplikationen, så kan tale med om fx kolonnehjuls-kronografer med lodret kobling eller kronografer med en såkaldt kurveskive.
DER FINDES MANGE komplikationer i urenes verden, fra evighedskalender til tourbillon, og selvom vi hurtigt kan blive enige om, at de er fascinerende, kan vi lige så hurtigt konstatere, at det bestemt ikke er alle ure med komplikationer, som er praktisk anvendelige.
Tager vi fx IWC’s nye Portugieser med en månefase, der kun afviger med en dag over 45 millioner år, er det svært ikke at blive imponeret. Alligevel er den slags set med jordiske briller mest en stiløvelse for romantikere og ingeniører.
Sådan forholder det sig ikke helt med kronografen, som i mere end 100 år har været blandt de mest efterspurgte og anvendelige komplikationer. Uden en kronograf var astronauterne i Apollo 13 fx aldrig kommet hjem fra deres uheldsramte mission til Månen i 1970, da en eksplosion i servicemodulet nødvendiggjorde en vanskelig redningsmission.
Eftersom astronauterne ikke kunne stole på de digitale timere ombord på rumfartøjet, brugte de i stedet et Omega Speedmaster til at time en sekvens på præcis 14 sekunder. Det var afgørende for, at astronauterne kunne lave en kurskorrektion ved hjælp af en kortvarig antænding af motoren, og siden kunne Apollo 13 vende sikkert tilbage til Jorden.
