Mads Brügger samler på slips fra ét bestemt mærke: ”De er perlerne i min samling”

Min stil er en, jeg stadig leder efter, og den jagt stopper nok aldrig.

Jeg elsker slips, og hvordan det signalerer, at man er i embedsmedfør; at man er på arbejde.

Min far, som også er en udpræget slipsemand, har altid sagt, at man kan slippe afsted med mere, når man har slips på. Folk stoler simpelthen på dig.

I min verden signalerer måden, man går klædt på, hvilke idéer og fantasier vedkommende abonnerer på, hvilket tiltrækker folk, der abonnerer på selvsamme idéer og fantasier.

Og den dynamik har jeg brugt meget i arbejdsregi, fx med min film ’Ambassadøren’ (2011).

Det er nogle briller, jeg købte i New York City i efteråret. De er fra det amerikanske mærke Moscot, og modellen hedder ’Sheister’.

Jeg holder meget af Moscots briller og har også to par af ’Lemtosh’-modellen, Moscots klassiker og Woody Allens brille. Ja, man vil måske mene, at Woody Allen har gjort den lidt problematisk, men det er nu stadig en fed brille.

’Sheisteren’ her har changerende glas, hvilket vil sige, at de skifter og bliver mørkere i farven, når de kommer ud i solen, og det kan godt give mig problemer en gang imellem, hvis jeg selv glemmer det, når jeg så træder indenfor igen, eller hvis jeg dukker op i en sammenhæng, hvor det måske er lidt upassende at have solbriller på.

Slipset er fra Drake’s, som er mit foretrukne slipsemærke. De har en utrolig kvalitet, og man kan have deres slips i mange år, uden at de mister deres form og betydning. Jeg er mest til stribede eller ensfarvede slips, og jeg havde længe været på udkig efter et slips med denne farvekombination, så da jeg så det, blev der handlet hurtigt.

De fleste af mine slips fra Drake’s – jeg har omkring 12, og de er perlerne i min samling – har jeg købt online, men mit første slips fra Drake’s købte jeg nede i en kælderbutik, der forhandlede alskens herreaccessories, på Gråbrødre Torv for 20 år siden.

Jeg fandt denne her armlænke på et loppemarked i Warszawa efter at have ledt efter noget lignende i et stykke tid. Det skulle hverken være for tyndt eller for massivt.

Jeg gik længe og tænkte over, hvad jeg skulle have indgraveret og endte til sidst med ’11 11 11’, som er min bog om et mislykket forsøg på at smugle Gaddafis søn til Mexico City, og som involverer den fiktive danske playboy Pierre Flensborg.

De fleste af dem, som var involveret i plottet, blev anholdt i Mexico City den 11. november 2011, og tallet 11 spiller generelt en afgørende rolle i historien.

Mine ringe er begge lavet af guldsmeden Vibe Harsløf. Den ene er min bryllupsring, som min hustru fik lavet til mig, og den anden er min Fantomet-ring. Bryllupsringen har et strejf af knojern over sig, men jeg er meget glad for den.

Fantomet-ringen har jeg, fordi jeg som dreng var meget stor fan af Fantomet. For alle Fantomet-fans er det et mysterium, at der aldrig er lavet en god filmatisering, og nu er det for sent at lave den.

Tiden er ligesom løbet fra en mand, som hersker over en pygmæstamme i et fiktivt afrikansk land og bor i en kraniegrotte og rider rundt på en hvid hingst med en hvid djævlehund. Det er svært at stå på mål for.

Jeg har også en anden Fantomet-ring med bøjet kårehoved, men det ligner lidt et svastika, og man kan hurtigt komme til at ligne en supernazist, hvis man bærer begge ringe.

Jeg vil gerne støtte dansk tekstilindustri, så skjorten er fra Barons, som jeg synes laver nogle gode skjorter. Og denne her Oxford-model, som jeg har i både hvid og lyseblå, synes jeg særligt, at de har ramt meget rent.

Skjorterne er i overvældende god kvalitet, og de giver mig en utrolig fornøjelse.

Min jakke er fra Ralph Lauren. Jeg købte den, fordi jeg stod og manglede en ny Afrika-blazer til min tur til kystbyen Xai Xai i Mozambique, hvor jeg skulle ned for at fortsætte min undersøgelse af den mystiske organisation African Institute for Maritime Research (SAIMR) (som man stifter bekendtskab med i Brüggers dokumentarfilm ’Cold Case Hammerskjöld’ fra 2019, red.).

Det var virkelig spændende at være i Mozambique, men rent journalistisk var det et meget magert output. Jeg kom tomhændet hjem, ramte muren, og nu er min besættelse af SAIMR aftagende.