Christian d’Or har fundet det perfekte jakkesæt: ”Det var et dødgodt og billigt køb”

At købe genbrugstøj med Christian d’Or må være som at se en stjernekok blande alverdens ingredienser på den mest virtuose facon.

Han bryder, bøjer og knækker de gængse regler, og så udviser han en efterstræbelsesværdig coolness ud i disciplinen at krydse stilarter og genrer i sin beklædning.

I løbet af ugens syv dage kan hans stil strække sig over flere årtier – blandt andet fordi han konsekvent køber sit tøj brugt. Selv når han iklæder sig et ternet jakkesæt – en manøvre, der kan få de fleste til at virke en anelse stive i betrækket – forekommer han klædelig afslappet og uformel.

”Jakkesættet er fra Cacharel, og det har den perfekte silhuet. Brede ben og brede skuldre, der stikker godt ud på grund af jakkens v-form. Jeg købte det for 15 år siden i Time's Up, der dengang var den eneste ’dyre’ vintagebutik – nok også fordi det var den eneste, der kaldte sig vintage.

Det her var så til gengæld et dødgodt og billigt køb, metervaren er en silkeuld, opbygningen og skrædderarbejdet er gennemført. Jeg går for lidt i mine jakkesæt, for jeg er mest en højtaljet-buks-og-skjorte-fyr. Men de kommer en gang imellem på til hverdag.

Til festlige lejligheder kan jeg ikke finde ud af at være formel og synes hurtigt, der kommer sådan lidt ’dav og velkommen’-jyde frem i mig, når jeg står der i det stiveste puds.

Ligesom jakkesættet er Pierre Cardin-skoene cirka lige så gamle som mig. Jeg har købt dem af min ven Per i København K i Studiestræde, der uden sammenligning er min yndlingsvintagebutik – og det er i høj grad på grund af Per, der har det dejligste væsen og en fantastisk smag. Og så hører han altid klassisk disco i butikken.

Næsten hele min garderobe er købt brugt. Skoene her er af superkvalitet, men efter 12-13 år og måske 100 ture på Bakken i Kødbyen, synger de på sidste vers. Det er virkelig, som om mine fødder kommer hjem, når jeg tager de sko på.

Jeg har været meget optaget af originale band-T-shirts. Jeg har T-shirts fra pladeselskaberne med Grace Jones, Taste of Honey og rigtig mange andre, jeg ikke kan passe længere.

Jeg savler stadig over de bestillingssedler, der gemte sig i pladecovers før i tiden, hvor man fx kunne bestille fra en hel tøjkollektion fra Sleeping Bag Records. Den her Keith Haring-T-shirt er en af mine favoritter.

Den er lavet til en årlig dansefestival i Chicago, Dance for Life, der opstod, da AIDS-epidemien rasede, og Keith lavede selvfølgelig artworket. Budskabet med at danse appellerer åbenlyst til mit liv og arbejde, og Keith Haring var i centrum af en periode i New York, der har haft enorm indflydelse på mig.

Den er næsten gennemsigtig nu, har flere huller, og rygprintet er forsvundet. Efterfølgende er artworket genbrugt flere steder, ligesom meget andet af hans kunst, og selvom det ikke giver verdens bedste smag i munden, når ens idol er på børnetøjet hos en virksomhed som H&M, kan jeg tage de positive briller på og se det som et udtryk for Keiths idé om, at kunst skal være for alle.

Og Keith Haring-fonden får flere penge at dele ud til mindre privilegerede børn.”