Det er rigtigt, at det føles som om, det har været efterår hele sommeren. Alligevel har nogle af os forsøgt at ignorere det i vores lyse bukser og vores kortærmede skjorter.
Men nu er tiden kommet, hvor både kalenderen og vejrliget virker enige, og det betyder, at det efterhånden føles okay, ja måske endda lidt hyggeligt, at skulle trække i overtøjet.
Dette efterårs kollektioner byder på en hel del britiske tern og tweed, der kan bæres som en gentleman (og med antydningen af et glimt i øjet) med en skjorte eller sweater under, men som også kan fungere mere street med for eksempel en hættebluse som kontrast.
Annonse
Den stumpekorte jakke med bred flip i denim, lærred eller fløjl er også bredt repræsenteret hos designerne og opfordrer til leg med længden på det tøj, du har indenunder.
Årstiden opfordrer selvfølgelig også altid til den helt traditionelle Harrington. Er det i år, du skal have din første Baracuta?
Og ellers kan du også gå helt gorpcore og trække i en fleece, en skaljakke eller noget andet praktisk.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.