GQ Worst Dressed Men 2018

GQ: Her er årets værst klædte mænd

Det britiske magasins årlige ‘hall of shame’ er netop blevet offentliggjort.

GQ Worst Dressed Men 2018
Offentliggjort

2017 lakker snart mod enden, og traditionen tro vender GQ blikket mod modeverdenen for at evaluere fremtrædende personers stil (eller mangel på samme). Den britiske filial af magasinet har netop udgivet en liste, der kårer årets 10 værst klædte mænd - og nogle af de personer, der indgår på listen, vil nok overraske.

Den knapt så flatterende førsteplads går nemlig til Kit Harington, som er bedst kendt for at portrættere ‘Game of Thrones’-karakteren Jon Snow. Et dommerpanel, der blandt andet består af Giorgio Armani og Paul Smith, konkluderede, at skuespillerens personlige stil er blandt de værste i verden, når han først har smidt sin Night’s Watch-uniform - også på trods af, at der på nettet findes utallige guides til, hvordan man kan opnå hans skødesløse stil.

Kit Harrington tager ifølge GQ prisen som den værst klæde mand. Foto: Rex Features

Andre personligheder, der indgår i GQ’s ‘hall of shame’, er sangeren Morrissey og Tesla-direktør Elon Musk og DJ'en Marshmello, som altid optræder i samme antræk iført hvid heldragt og en maske. Også Felix Arvid Ulf Kjellberg, bedre kendt som YouTube-gameren PewDiePie, sniger sig ind på listen med en sjetteplads.

YouTuberen PewDiePie er også havnet på listen over årets værst klædte. Foto: Rex Features

Du kan se den fulde liste over årets værst klædte mænd herunder:

1. Kit Harington

2. Paul Merton

3. Shmee150

4. Jacob Rees-Mogg

5. Morrissey

6. PewDiePie

7. Louis Theroux

8. Marshmello

9. Elon Musk

10. Joe Wicks

LÆS OGSÅ: Converse bliver endelig vandtætte med hjælp fra Gore-Tex

LÆS OGSÅ: Her er de mest populære modebrands på Instagram i 2017

LÆS OGSÅ: Her er skoene, der kommer til at dominere i 2018