Han åbner døren i ført et par afklippede træningsshorts, hvide tennissokker og badesandaler. Herefter viser han rundt i det store og lyse kontorlokale med danske designermøbler placeret med god luft til hinanden. Ved en række computerskærme sidder de sidste medarbejdere, som endnu ikke har forladt kontoren, der ligger på Christian IX Gade i hjertet af København.
Indgangen til det næste lokale, som ligger i forlængelse af computerøen er adskilt af en glasvæg. Herinde hænger pæne uldfrakker og skjorte på de robuste tøjstativer, men også frakker med falske pelse, bomberjakker med kinesiskprint og træningsdragter med ’C.B. Smed’ trykt på ryggen.
Jannik Wikkelsø Davidsen er den ene halvdel i det danske tøjmørke Han Kjøbenhavn, der er blandt dem herhjemme, som dyrker den trendende forstadsstil allermest.
Annonse
”Jeg elsker forstæderne. Folk i forstæden er fede på deres egen måde og de er ligeglade med hvad moden dikterer. De går i træningsdragt, uden de ved det er smart i København. Jeg kan godt lide folks ærlige og umiddelbare tilgang til tingene, hvor intet bliver pakket ind. Der er en hårdhed, jeg godt kan lide”, siger Jannik Wikkelsø Davidsen, mens han peger på Han Kjøbenhavns seneste to kollektioner, han har lavet sammen med makkeren Tim Faith Hancock for at omfavne deres opvækst i københavnske forstæder.
I dag bor både Jannik Wikkelsø Davidsen og Tim Faith Hancock i København med kæreste og kone og børn i hjem, der er noget mere polerede og præget af designermøbler, end deres barndomshjem var det. Men det har ikke gjort dem fine på den, siger Tim Faith Hancock.
”Jeg kan blive helt høj over at handle i Bilka. Når du kommer ind hænger der bare så meget tøj, som alle der er tøjfissefornemme synes, er det klammeste. Jeg kunne finde på at købe et stativ med det sløjeste tøj, fordi det føles trygt og genkedeligt.”
Jannik Wikkelsø Davidsen (tv.) og Tim Faith Hancock (th.) efter præsentationen af deres nyeste kollektion under august måneds modeuge i København.
I medierne er Han Kjøbenhavn tit blevet forbundet med klassisk dansk design, og den historie vil drengene også gerne fortælle med deres tøjmærke, men det skal ikke være den polerede version, ikke den, som bliver fremstillet i de fremmeste, internationale indretnings- og modemagasiner.
”Dansk design behøver ikke være noget fint og dyrt. Da vi voksede op, var der masser af mennesker med begrænsede midler, som havde dansk design i hjemmet. For dem, var møblerne brugsting, de sled på. Dansk design kan godt høre hjemme i et helt smadret forstadshjem, hvor de hører techno og sniffer kokain, inden de går i seng,” siger Jannik Wikkelsø Davidsen.
Annonse
Han Kjøbenhavn har netop sendt deres nye efterårskollektion ud i butikkerne. En kollektion, som er båret af træningstøj og jakker med falsk pels, hvorpå de har printet logoer fra lokale vestegnshåndværkere.
”Når jeg åbnede mit klædeskab dengang lå der en række af neon grønne adidas sportstrøjer med fodboldklubbens lokale sponsoreres logoer printet overalt. Dem tog jeg på sammen med et par jeans eller træningsbukser. Det var sådan man så ud dengang, og jeg gik slet ikke op i mode,” fortæller Tim Faiht Hancock.
Lookbook-billeder af Han Kjøbenhavns nye efterårskollektion.
For drengene er kollektionen også en kommentar til deres omgivelser, hvor de føler, at der er mange som ikke tør sige, hvad de rigtig kan lide og i stedet indtager en kamæleonrolle, de tror folk forventer af dem.
”Jeg har altid peget fingre af folk, der ikke turde stå frem og indrømme, at de så B-film og hørte dårligt popmusik derhjemme,” siger Jannik Wikkelsø Davidsen.
Efterårskollektionen kommer ud i en periode i international mode, hvor det ’kiksede’ og ’grimme’ fylder meget i modebilledet. Beklædningsgenstande og mærker, som tidligere har været sat i bås som dårlig smag, er nu hevet frem igen.
Tydelige logoer i blogbogstaver, som mest af alt ligner noget grafik fra Word, har vundet indpas på trøjer designet af tidens populære modemærker som Off White, Supreme og Gosha Rubchinskiy. Sidstnævnte har samarbejdet med både Fila og Kappa i sin nyeste kollektion, og sidste år gjorde det franske designerkollektiv Vetements en knaldguld DHL T-shirt til det sidste nye.
Annonse
”De markante prints og kitschede logoer er et modsvar på normcore-tendensen, der dikterede logofrit og ensfarvet tøj. Gennem de sidste år har moden været meget enkel og pæn, men nu gør især streetwear-designerne ’oprør’, ” siger trendekspert Allan Kruse, der er Client Service Director hos reklamebureauet Wibroe, Duckerts & Partners.
Den populære rusiske designer Gosha Rubchinskiy præsenterede tidligere på sommeren samarbejder med både Fila, Kappa og Sergio Tacchini.
De velkendte logoer fra fx DHL og Fila, som de fleste formentlig har nogle forudindtagede holdninger omkring bliver brugt i moden i et forsøg på at differentiere sig, mener Allan Kruse.
Produkter fra de gamle modehuse har altid sendt signaler om, at man tilhørte de øvre samfundslag, nu fortæller en DHL T-shirt en historie om at man tør skille sig ud og har et tilhørsforhold til en lukket modeklub.
Selvom en gul DHL T-shirt i manges optik var grim, så sker der i følge Allan Kruse noget, når vi har set den tilpas mange gange.
”Når det kitschede bliver brugt nok, så skurer det ikke så meget og bliver pludselig civiliseret. Det handler i høj grad om, at det bliver stylet på en cool måde, og så kan DHL T-shirten i princippet være lige så fed som en Prada-skjorte. Jeg tror, at vi snart vil se en af tidens mest cool mænd i en Kappa-træningsdragt fra 80’erne,” mener Allan Kruse.
Parisiske Vetements præsenterede sidste år en kopi af den knaldgule DHL T-shirt under modeugen i Paris. T-shirten kunne købes til den nette sum af 1.650 kroner.
Gennem de seneste år er streetwear blevet så udbredt, at selv traditionelle modehuse som Gucci, Prada og Lois Vuttion orienterer sig mod gadeniveau, når de skal indhente ny inspiration til deres kollektioner.
”Når selv de gamle modehuse kigger på gaden, så har streetweardesignerne været nødt til at trække den endnu længere og gå til ekstremerne med fx en helt barsk østeuropæisk ghetto-stil. Designerne tester modehusene for at se, hvor langt de kan følge med. ”
Det er blandt andet derfor, vi nu ser denne kærlighed for det kitschede og tøj, som i en årerække har tilhørt ghettoer og mindre velhavende samfundslag, forklarer Allan Kruse. Og hvorfor danske Le Fix blandt flere mærker sidste år fremviste en lookbook fotograferet i en nedslidt østeuropæisk beton-ghetto.
”I stedet for at lave endnu en poleret kollektion, så tager designerne fat i noget andet, noget mere upoleret og utraditionelt,” siger Allan Kruse.
Inden Jannik Wikkelsø Davidsen og Tim Faith Hancock besluttede sig for at printe lokale håndværkeres logoer på deres tøj, var de i dialog med Sega og Nintendo om at lave samarbejder. Men de endte med forstadslogoerne, som de syntes fortalte mest om, hvem de er, selvom spillekonsollerne også fyldte en del i barndommen i henholdsvis Hvidovre og Rødovre.
I deres opvækst lå mode meget langt fra deres hverdag, som primært blev fyldt ud af ture til storcenteret, hvor de spiste cowboytoast og drak sig fulde i bjørnebryg i weekenden eller lange timer i fodboldklubben.
Der blev peget fingre af Københavnere, som så for modesmarte ud. Og når Rødovre spillede ishockeykamp mod Rungsted var stemningen altid fjendsk. Man så ned på modstanderfansenes sejlersko og pæne skjorter.
Foto: Adam Katz Sinding
”Hvis man troppede op i provinsen og så for poleret ud, blev man upopulær blandt os. Men i bund og grund, kom det af, at vi var bange for det ukendte,” siger Tim Faith Hancock.
Selvom de ikke gik op i mode i forstæderne, havde de stadig deres helt egne stilkodeks, og man skulle nødig skille sig for meget ud.
”Når man endelig tog ind til byen, købte man Levis, Everlast, Kappa og de andre sportsmærker, man kendte. Det var det tøj, man så omkring sig, og det de ældre gik i. Og når man stod nede i fodboldklubben, ville man ikke ligne en klaphat, hvis de ældre spillere dikterede, hvad der var fedt,” siger Tim Faith Hancock.
Han voksede op hos sine to pædagogforældre i et hjem, hvor man kiggede langt efter designermøbler. På trods af disse omgivelser troede Tim Faith Hancock, at han efter gymnasiet skulle på arkitektskole, men da det kom til stykket, var han alt for skoletræt.
I stedet rejste han rundt i Europa og især New York efter gymnasiet, og da han vendte hjem til Danmark endte han ved et tilfælde som butiksassistent hos Bruuns Bazaar i Indre By.
”Jeg havde egentlig aldrig interesseret mig for tøjbranchen, men noget skulle jo betale regningerne. Efterfølgende arbejdede jeg mig op og endte faktisk med at designe produkter selv. Men det blev hurtigt trættende, ” fortæller Tim Faiht Hancock.
Hans makker i Han Kjøbenhavn, Jannik Wikkelsø Davidsen, gik ind i deres fælles projekt efter 13 år i både den nationale og internationale reklamebranche, hvor han også tog en uddannelse på en af verdens mest anerkendte reklameskoler ’Miami Ad School’.
Men det lå ikke i kortene fra barnsben af, at Jannik Wikkelsø Davidsen skulle blive en etableret del af den internationale modebranche efter en succesfuld tid i reklamebranchen.
”Jeg var en typisk knægt fra forstæderne med håndværkerforældre, der spillede fodbold og hang i centeret. Jeg blev smidt ud af folkeskolen i tredje klasse og lavede nogle små numre i fritiden med vennerne. Da vi blev ældre, arrangerede vi lidt boksekampe, hvor folk godt kunne komme til skade og lavede andre drengestreger. Jeg har aldrig været glad for at gå i skole og stoppede efter 10. klasse, ” fortæller Jannik Wikkelsø Davidsen.
Sådan så Jannik Wikkelsø Davidsen og Tim Faith Hancock ud i 2012 da de havde åbnet deres første butik på Vognmagergade i København.
De to markkere havde krydset hinanden flere gange i løbet af opvæksten, men det blev fodboldkampe på Kløvermarken som voksne, der igangsatte Jannik Wikkelsø Davidsen og Tim Faith Hancocks iværksætterdrømme.
Helt fra begyndelsen i 2008 var det vigtigt for dem, at Han Kjøbenhavn skulle være mere end blot noget tøj, der hang i tilfældige butikker. Et af forbillederne var svenske Acne Studios, der ifølge dem, er gode til at lave videoer, butikker, indpakning og reklame – altså alt det uden om produktet. Han Kjøbenhavn blev selv fra starten af kendt for deres kortfilm med ældre mænd i hovedrollen.
”Vi valgte ikke at bruge gamle mænd i vores kortfilm for at sprænge nogle konventioner, vi ville bare gerne bruge nogle mennesker til at præsenterer vores tøj, som ikke var blevet brugt før til at promovere 12 andre brands. Vi fandt en gammel mand, som så cool ud. Mennesker, som har levet i længere, tid fortæller bare de bedste historier. Man kan se på dem, at de har oplevet lidt af hvert,” siger Jannik Wikkelsø Davidsen.
’Rigtige mennesker’, som Jannik Wikkelsø Davidsen kalder deres aldrende modeller er vigtige for Han Kjøbenhavn, da brandet skal fremstå ægte og oprigtigt. De startede fra bunden med en fælles pose penge, og har aldrig fået hjælp - hverken økonomisk eller netværksmæssigt.
De ældre mænd er efterhånden blevet en fast bestanddel af både Han Kjøbenhavns lookbooks, modeshows og kortfilm.
”Jeg tror, at det er appellerende for mange at gå den nemme vej og blive kransekagefigurere og de fedeste folk i Indre København, men jeg tror bare, at vi har taget den vej, som vi synes er rigtig for os selv og brandet,” siger Tim Faith Hancock.
Netop ægtehed er et af nøgleordene i modebranchen for tiden. En ting er, at modellerne i højere grad er ’almindelige’ mennesker hevet ind fra gaden. Et andet er, at et stigende antal af de succesfulde designere har en baggrund fra et gademiljø som hiphop musik og skateboading. Det giver dem autentisitet og en historie, som forbrugerne køber ind i, mener Allan Kruse.
”Moden bliver i dag dikteret nedefra og op. De nye idéer kommer fra gaden, hvor folk tit ikke har råd til at købe nyt tøj hele tiden, og derfor går de i genbrugsbutikker og finder noget, som de ikke har set andre gå i. Der skal ikke så meget til, hvis en undergrundsdesigner laver et par fede træningsbukser, før at de ender på catwalken, ”siger Allan Kruse.
Mange af de ting som designerne kaster sig over, stammer ligesom i Jannik Wikkelsø Davidsen og Tim Faith Hancocks tilfælde fra deres opvækst eller baggrund fra gademiljøerne.
Foto: Adam Katz Sinding
Fila er et mærke, som har været populær i ghetto- og hiphopmiljøer verden over i mange år. Kappa var mainstream i 80’erne, men blev senere også kategoriseret som et mærke for de lavere samfundslag, da det kunne købes i Føtex og Bilka og var billigere end adidas og Nike.
”Der ligger en masse kultur i de brands. Mange steder er det ikke skammeligt at gå i dem, de er i høj kurs og har noget sejt og autentisk over sig. Tøjet er legalt for ghettofolk, da dem, de ser op til, herunder hiphopstjerner har gået i det. Det er disse værdier og historier, som designerne gerne vil forbindes med,” siger Allan Kruse.
Med den nye efterårskollektion føler Tim Faith Hancock og Jannik Wikkelsø Davidsen, at de er kommet længere ind til kernen af, hvad Han Kjøbenhavn er. De har altid haft sweatpants og sweatshirts som en del af deres kollektioner, men nu har de skærpet det sportslige og provinsielle udtryk.
Under modeugen i august, hvor man kigger frem på næste års sommersæson, præsenterede de endnu en kollektion, som tog udgangspunkt i opvæksten. På catwalken var der igen træningsdragter, lange hvide tennissokker og falske pelse. Men denne gang havde forstadsstilen fået selskab af kinesiske tegn og print.
Det skyldes, at drengene endnu en gang havde kigget tilbage i tiden og ladet sig inspirere af deres teenagetid, hvor de så en masse Martial Arts film, men de spise cowboytost og kanelsnegle i barndomshjemmene.
Han Kjøbenhavn SS17. Foto: Adam Katz Sinding
”Vi ikke vidste en skid om Martial Arts film, vi syntes bare, at Jean-Claude Van Damme var for fed i Bloodsport, som var en vild film, og det tog vi med i vores designarbejde,” fortæller Jannik Wikkelsø Davidsen.
Selvom Tim Faith Hancock og Jannik Wikkelsø Davidsen for tiden finder stor inspiration meget lokalt, har de ingen planer om, at Han Kjøbenhavn skal være provinsielt.
”Vi hylder det, vi kommer fra og tager vores provinsielle baggrund op på et internationalt udstillingsvindue. Vi har aldrig sagt, vi vil være lokale helte, og vi satser globalt, så hvorfor sammenligne os med små danske mærker,” siger Tim Faith Hancock og bliver suppleret af sin makker:
”Vi har aldrig gået efter, at være de stærkeste herhjemme, vi vil gerne konkurrere i Danmark, men først og fremmest vil vi gerne lave noget, som vi føler, kan ramme hele verdenen. Vi vil gerne gøre os uafhængige af Danmark,” siger Jannik Wikkelsø Davidsen.
På trods af de meget danske logoer har drengene oplevet størst skeptisk fra danske forhandlere, der er usikre på, om deres kunder har for mange forudindtagede meninger om vestegns håndværkere til at købe tøjet. I møder med fx Opening Ceromony (anerkendt modebutik i New York og London red.) har begejstringen været stor, og feedbacken lyder på, at fordi de ikke forstår, hvad der står på tøjet, bliver det blot federe.
Han Kjøbenhavn AW16.
”Vi laver ikke noget, som er så lokalt, så ingen andre forstår det. Slet ikke. Vi skal kunne sælge vores tøj i New York, Paris og snart L.A., hvor vi åbner den næste butik,” siger Jannik Wikkelsø Davidsen.
Jannik Wikkelsø Davidsen vil da heller ikke lyve om, hvorvidt han følger med i hvad de fremmeste internationale designere går og laver. Dels for at blive inspireret, men også for at se, hvad der er lavet, så de ikke gør det samme.
For nogen kan det måske virke bemærkelsesværdigt, at mange designere laver det samme for tiden.
”Jeg tror, at man i underbevidstheden bliver fodret med en masse af de samme indtryk. Jeg har svært ved at svare på, hvorfor jeg føler, som jeg gør, eller forklare, hvorfor vi rammer præcis det, vi gør.”
Streetwear er allerede blevet et meget udbredt fænomen med bomberjakker, hættetrøjer og sneakers overalt i gadebilledet. Og denne nye, endnu mere ekstreme udgave af gadetøjet vil, ifølge Allan Kruse blot blive endnu mere udbredt den nærmeste fremtid.
”De streetweardesignere, som gør det rigtig godt bliver formentlig hevet ind af større og mere traditionelle modemærker, og dermed vil stilen blive mere kommerciel. Der kommer mere og mere streetwear, fordi verdenen er blevet mindre og tilgangen til gaden er nemmere. Mange af de gamle brands får desuden fornyet energi, fordi de kan kigge på noget ny inspiration,” forklarer Allan Kruse.
Backstage fra Han Kjøbenhavns SS17 modeshow denne sommer. Foto: Adam Katz Sinding
For Han Kjøbenhavn-drengene er det dog vigtigt, at de ikke bliver synonym med denne provins-tendens.
”Vi kan ikke fodre folk med forstadsstilen de næste seks år, for så kan det være svært at bryde ud af den her fortælling igen. Det er vigtigt at udvikle sin historie, og heldigvis er Han Kjøbenhavn mange ting, ” siger Jannik Wikkelsø Davidsen.
Selvom drengene for længst har forladt forstaden, elsker de stadig at komme på besøg i deres barndomshjem, og de har fortsat kontakt til gamle venner, som stadig bor på der.
”Det er nostalgisk at komme hjem, minderne fra min opvækst er fantastiske. Når jeg er sammen med dem, jeg er vokset op med, er alt ikke det samme, men vi hygger os stadig,” siger Jannik Wikkelsø Davidsen.
Selvom Tim Faith Hancock stadig trækker i træningsjakker, har hans garderobe ændret sig noget siden den gang, den var fyldt af fodboldtrøjer. Men når han i dag går en tur gennem Rødovre Centeret, føler han sig stadig godt tilpas, også selvom de lokale ser lidt skævt til ham.
”De griner helt sikkert af mig. Og det kan godt være, at dem, jeg gik i folkeskole med og er blevet VVS’ere ikke synes at, jeg er den samme længere. Men de skal vide, at vores nye kollektioner er en hyldest til dem.”
