Onsdag eftermiddag blev Kongeriget Danmark én efterlyst forbryder rigere, da Sanjay Shah, som er hovedmistænkt i den såkaldte udbyttesag, landede i Københavns Lufthavn efter at være blevet udleveret af myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater.
Shah har siddet varetægtsfængslet i halvandet år, tiltalt for at have svindlet den danske statskasse for mere end ni milliarder kroner i perioden 2012-2015. I alt vurderes det, at cirka 12,7 milliarder kroner er blevet flænset fra det fælles regnskab, fordi Shah og andre snu spekulanter udnyttede et hul i den europæiske skattelovgivning, der gjorde det muligt at få milliarder af kroner i såkaldt udbytterefusion. Hul eller ej, den danske stat mener, at Shah har brudt loven, og derfor kunne han tidligere på dagen sætte sig ind i en politivarevogn, der fragtede ham direkte ind bag tremmer.
Kun i få sekunder fik offentligheden frit udsyn til, hvordan en velpolstret svindeltiltalt på vej i spjældet klæder sig. Og hvis du vil gå højtidssæsonen i møde som netop sådan én, har vi været en tur på nettet og fundet din indkøbsliste:
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.