Wood Wood har gjort det mange gange før. De har samarbejdet med Asics, Champion og andre hypede mærker. Og nu er turen kommet til Adidas.
I anledning af det danske mærkes 15 års fødselsdag udgiver de en minikollektion. Den helt store nyhed i det nye samarbejde er en special edition af den klassiske Adidas-sneaker Gazelle.
Den nye udgave kommer i sort ruskind med hvid bund. På siden står der ‘Nørrebro’ som en lille anerkendelse til nabolaget, hvor Wood Wood har hovedkontor, og hvor mærket finder meget af sin inspiration.
Annonse
På sålen står ordene ‘Madness’ og ‘Mayhem’, som er en reference til fodboldkampe, men også en måde at beskrive nogle af Wood Woods første 15 år som mærke.
Udover de redesignede sneakers udgiver Wood Wood også en ny fodboldtrøje, en cap og et fodboldhalstørklæde.
Kollektionen udkommer den 10. august ved Wood Woods 15 års fejring på Nørrebro i København. Det foregår foran RUST kl. 16, hvor der også vil være en lille fodboldturnering. Her deltager udover Wood Wood bl.a. Adidas, Chateau Motel og ikke mindst Euroman.
Resterende items fra kollektionen vil blive solgt i Wood Woods butikker og online fra den 12. august.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.