Hvad kommer corona-krisen til at betyde for modebilledet?

Det er ikke mange uger siden, at modeugerne i Milano, Paris og London var i fuldt flor.

Ser man på trendrapporten fra amerikanske Vogue var de største tendenser print, pels og læder. Som de skriver: “Fall 2020 has been a standout season for standout dudes.” Herremoden så ud til at blive vildere og vildere.

Ifølge Chris Pedersen, der er tidligere moderedaktør på Euroman og nu kulturredaktør på Radio Loud, er det en udvikling, som herremoden har gennemgået i de sidste mange år op til nu.

“Det sidste årti er det tøjmæssigt eksploderet for herremoden. De mandlige forbrugere har brugt flere penge, og herremoden er blevet langt mere sæsonorienteret. For bare 10 år siden forandrede herretøj sig ikke meget, men det er der lavet om på nu,” siger Chris Pedersen.

“I de sidste tre-fire år er moden blevet vildere og vildere. De seneste modeuger har været præget af ’moden for modens skyld’. Og især herremoden er blevet ekstremt ekstravagant. Hvis man kigger på et mærke som Saint Laurent har de præsenteret pallietjakker og silkeskjorter til mænd.”

Også Gucci, Louis Vuitton, Fendi og Balenciaga har i de seneste år haft en stor rolle i modebilledet med deres logo-prægede kollektioner.

“Balenciaga er et andet vildt eksempel. Hvis du går ind i en af deres butikker nu, så hænger der en grå sweater, som er ingenting, men som koster det hvide ud af øjnene, fordi der står ’Balenciaga’ på,” fortæller Chris Pedersen.

Derfor er han overbevist om, at den nuværende corona-krise kommer til at betyde et stort skifte i modebilledet.

“Jeg tror, at vi kommer til at se en nedrensning og mere minimalistiske og klassiske kollektioner hos de store modehuse gennem det næste stykke tid. Vi begynder at købe de ting, som vi genkender som god kvalitet, og det, som vi ved, har en resell value, så vi kan sælge det igen på et tidspunkt.”

Udviklingen inden for herremoden kunne først for alvor ses et stykke tid efter finanskrisen i 2008. Af den grund, er det svært at sammenligne den daværende udvikling inden for herremoden med den nuværende krise. Men skeler man til, hvad der skete med kvindemoden, giver det ifølge Chris Pedersen en indikation af, hvad herremoden står overfor nu.

“Når jeg tænker på sidste finanskrise, kommer jeg faktisk til at tænke på tv-serien ’Sex and the City’. Den handlede om det meget ekstravagante luksusforbrug, hvor forbrug blev set som en forlængelse af ens identitet med en ekstrem fokusering på brands og logoer,” siger Chris Pedersen.

’Sex and the City’ havde som tv-serie stor succes verden over, hvilket blev cementeret i 2004 med mere end 10,6 millioner seere af det sidste afsnit. Men da filmen ’Sex and the City: The Movie’ udkom i 2008 havde piben fået en anden lyd, og kritikken raslede ned over historien om de fire kvinder i New York.

“Filmen kom lige i kølvandet på krakket i 2008, og så virkede seriens karakterer pludseligt bedagede. Idéen om at fire karrierekvinder ikke lavede andet end at gå rundt og prøve tøj, tale om sex, gå i butikker og tale om tøj igen, virkede fuldstændig ligegyldigt. Og det er i virkeligheden et meget godt billede på det første, man fjerner sig fra i en økonomisk krise –luksus.”

Krisen i 2008 blev definerende for en ny tid inden for moden. Den ekstravagante mode med en ektrem logoficering var passé og minimalismen vandt indpas.

Den nye minimalistiske tilgang blev bl.a. ført an af den nyindsatte Celine-designer Pheobe Philo, der rensede palletten med en helt klassisk kollektion strippet for logoer. Og også andre store modehuse såsom Prada og Louis Vuitton gik i en mere simpel æstetisk retning. Det blev mere eftertragtet at skabe den perfekte, hvide skjorte end at lave opsigtsvækkende og larmende styles.

Minimalismen gjorde også sit indtog i andre aspekter af designverden, som fx med Apples simple design og magasinet Kinfolks enkle æstetik.

“Det skiftede fra det ekstravagante luksusforbrug til idéen om, at hvis du er rig og interesserer dig for mode og design, så vil du have noget, der er simpelt og enkelt, men lækkert,” siger Chris Pedersen.

Fra et økonomisk modeperspektiv var det interessante ved finanskrisen i 2008, at markedet for luksusmode ikke faldt lige så drastigt som salget hos mærkerne i mellemprisklassen. Det skyldtes ifølge Vogue Business, at der kom en ny stor spiller på luksusmarkedet.

Kina har det sidste årti oplevet en stor økonomisk vækst, og kinesernes forhøjede forbrug gjorde, at Asien i 2013 overhalede Europa som værende det førende marked inden for forbrug af luksusvarer.

Ifølge Chris Pedersen ser det dog ud til, at luksusmarkedet efter den nuværende krise ikke står i samme situation.

“Denne gang er der jo ikke umiddelbart et nyt marked at åbne op på. Og selvom det kinesiske marked stadig ikke er helt udforsket, kommer vi formegentlig ikke til at opleve den samme store vækst i Kina. Der er jo nok ingen lande i verden, der kommer til at hoppe fint henover denne her krise.”

Det tyder altså på, at det ikke kun bliver de mindre mærker, der kommer til at lide under krisen, men at de store modehuse ligeledes forventes at se en betydelig tilbagegang.

Skal Chris Pedersen kigge i krystalkuglen, forudser han, at vi udover den minimalistiske-bølge kommer til at se to udviklinger.

For det første kommer ungdomsgenerationen, der allerede nu er meget klimabevidste, til at forbruge mindre.

“Ungdomsgenerationen er allerede i gang med et paradigmeskift i forhold til forbrugsverden. For dem, tror jeg, at det her bliver en game changer i forhold til at købe mindre. Det bliver en mulighed for at tale om forbrug: Hvor meget tøj har vi egentlig brug for? Hvis man allerede er inde i den tankegang, så bliver det her en forstærker og vi kommer formegentlig til at se mere tøj blive byttet eller solgt på second hand-markeder,” siger Chris Pedersen.

“Det betyder, at der bliver større forskel mellem to forbrugergrupper, hvor de ældre forbrugere vender tilbage til de gamle mønstre, og de unge forbruger på en anden måde og har forfinet de mønstre, de allerede var i gang med at udvikle.”

En anden udvikling, som Chris Pedersen forudser, er, at undergrundsmoden bruser frem igen. Ser man på tidligere tendenser, kom punken frem i 1970’erne og 1980’erne anført af blandt andet Vivienne Westwood og Malcolm McLaren med læder- og denimjakker. I 90’erne var det derimod club-miljøet, der satte dagsordenen og Antwerpen-scenen med designere som Martin Margiela og Walter van Beirendonck fik et gennembrud.

“I krisetider sker det ofte, at undergrunden kommer op til overfladen og bliver vildere. Når de helt unge mennesker ikke har noget, så laver de noget af det, der er tilgængeligt som en modreaktion. Og derfor tror jeg, at vi kommer til at se en vildskab igen,” siger Chris Pedersen.

Det er selvfølgelig svært at spå om, hvilken undergrund, der denne gang kommer til at dominere, men Chris Pedersens bud er, at æstetikken kommer til at gå i en grimmere retning.

“Denne gang tror jeg, at det bliver en form for cyberpunk. I stedet for læderjakker kommer vi til at se mere klare farver, plastikmaterialer og alt det, der på en eller anden måde er grim æstetik. Jeg tror, det bliver et mere fake-orienteret look med dyrkelsen af det, som man kan finde nede i genbrugsbutikken, og som er chokerende at se på.”

Hos Chris Pedersen hersker der altså ingen tvivl om, at moden både økonomisk og æstetisk vil blive påvirket af den nuværende corona-krise. Men måske har det trods alt også nogle fordele.

“Moden har haft det rigtig godt de sidste mange år og har tjent mange penge. Man har vænnet folk til at købe ting til priser, der har været fuldstændig gakkelak. Nu vender det måske lidt tilbage til normaliteten.”