Guide: Sådan vælger du dit næste par solbriller

Solen var en fremmed ven langt ind i årets første halvdel, men endelig er der hul igennem. D-vitaminpillerne kan igen lægges på hylden for en stund.

Det betyder, at tiden nu er til at finde solbrillerne frem fra det støvede etui og rulle ud i det danske sommervejr med stil og øjenbeskyttelse.

Klassikere som Ray-Bans ’Wayfarer’ og ’Aviator’ er svære at gå galt i byen med. Men skal du sondere terrænet for at tilføje et ekstra par til rotationen, kan det være svært at se skoven for bare træer. Optiker og ejer af Poul Stig Briller, Morten Axel, har selv siddet på første parket og set, hvordan solbrille-markedet er vokset til en pluralistisk milliardindustri, hvor der ugentligt dukker nye brands op for at prøve lykken under brillebranchens pengeskin.

”Da jeg i 1986 startede i lære, solgte vi nærmest ingen luksussolbriller. Det var mest de billige solbriller, der blev langet over disken, og hvis der en sjælden gang imellem blev solgt et par Ray-Ban til 6-700 kroner, var det virkelig en stor dag.”

Det var først i slutningen af 1990’erne, det begyndte at blive interessant for den bredere befolkning at give flere penge for et par solbriller. I forlængelse af den stigende tilbøjelighed til at betale højere beløb for stel og glas begyndte brands som Giorgio Armani, Calvin Klein og Oakley for alvor at satse på det voksende marked af solbriller.

”Der er kommet fart på, og i dag køber hver femte kunde, der erhverver sig en normal brille hos os, også en solbrille med styrke i. Vi har rigtig mange, der kommer hvert år og handler et nyt par til det kommende år,” siger Morten Axel.

Hos Poul Stig Briller mærker de, at det stadigvæk er de kendte luksusbrands, der trækker i kunderne.

”Hvis folk er lidt usikre på, hvad de skal vælge, giver det dem en vis tryghed at erhverve sig et par fra et brand, der vækker offentlig genklang. Det er derfor, at luksusbrandsene lever så godt.”

Det er dog ikke nødvendigvis hos de store luksusbrands, at du får mest solbrille for pengene, lyder anbefalingen.

”Vi prøver selv at trække lidt den anden vej og introducere vores kunder for nogle andre brands som Moscot eller Garrett Leight. Der kan man nemlig ofte få noget, der er mere gennemarbejdet eller har noget kant. Men selvom vi for det meste prøver at guide til noget andet end luksusmærkerne, er de svære at komme uden om.”

Rasmus Theodor, musiker i Barselona

”Jeg har gået med briller de seneste 14 år, så jeg har altid været vant til at have noget omkring øjnene. Man skal hvile i sig selv for at kunne bære et par solbriller, er jeg blevet bevidst om, og det gør jeg nu. Jeg kan ikke benægte, at det ser cool ud med solbriller, og jeg har fundet ud af, at hvis jeg putter farvet glas i mine hverdagsbriller, så kan jeg have solbriller på hver dag. Jeg har helt klart en prioriteret top på syv-otte stykker, der kan noget forskelligt, hvilket er vigtigt for mig. Min samling er en god blanding af genbrugsbriller og nye, og det er egentlig kommet bag på mig, hvor billigt man kan få fede briller, hvis man køber dem brugt. Jeg har lige købt et par Dior, som jeg ikke rigtig har gået med endnu, men det regner jeg da stærkt med, at jeg skal til. Når jeg køber nye, så er jeg meget glad for danske Flatlist. De laver både tilpas klassiske briller, men de har også noget andet end andre. Jeg er gået væk fra at købe briller i dollar stores. Man skal jo passe på sine øjne.” 

Kristian Grove Møller, designer og kreativ direktør hos 72andSunny

"Jeg har altid gået meget med solbriller. I Danmark er det ofte ikke nødvendigt, men man har alligevel altid lyst til at have nogle på. Jeg boede i Los Angeles i en del år, hvor jeg nærmest gik med solbriller hver dag. Vejret i L.A. kræver, at man har mange par, for hvis man glemte sine solbriller, så var det ikke godt. Der kunne man være nødsaget til at køre hjem og hente dem. Da vi boede i L.A., havde vi to biler – det er jo bilernes by. Jeg havde altid et par ekstra liggende i bilerne, på arbejdet, derhjemme. Det var vigtigt ikke at løbe tør. Både nogle med styrke og nogle uden, så jeg kunne vælge, hvad der lige passede til formålet. I dag, hvor jeg er vendt hjem til Danmark, kører jeg tre par i rotation, og så har jeg en større samling, der ligger i skuffen, hvis jeg lige vil prøve noget lidt andet. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke kan bære et par solbriller, der er for små eller for smalle. Der må godt komme lidt størrelse på.”

Adskillige trends er kommet og gået. I 1980’erne og 1990’erne var det de klassiske modeller fra Ray-Ban, der var dominerende, og man kan med ro i sjælen konstatere, at de to årtier har været med til at sætte Ray-Ban på en piedestal i brillebranchen.

I starten af det nye årtusinde skete der dog et opbrud. Grunge var blevet erstattet af pop og hiphop, og det var til at se. De store luksusmærker som Chanel og Gucci kom for alvor på banen med overdimensionerede solbriller, der var plastret til i logoer. Der var glimmer og glitter, og det var bare lækkert. Siden fulgte en finanskrise, der punkterede logomanien og igen tog os tilbage til det velkendte.

”Jeg tror nærmest, at vi fordoblede vores omsætning på Ray-Ban under finanskrisen. Det havde helt sikkert noget at gøre med prisen, men samtidig vil man også gerne have noget klassisk og sikkert, når krisen kradser.”

Under coronakrisen har det dog været anderledes, fortæller Morten Axel. Her kommer kunderne i stedet ind og efterspørger briller fra luksusmærkerne, ligesom de mere vovede styles er begyndt at finde vej hos de danske mænd.

”Vi sælger flere og flere af de glas, vi selv kalder ’LA tint’. De er ikke så mørke, 35-50 procent farve, hvor det normalt vil være omkring 85 procent. Den er meget alsidig, for du kan bruge den mange forskellige steder, og du kan endda have den på indenfor. Vi har haft svært ved at sælge det tidligere, fordi mange mænd ikke har gidet at bruge penge på noget, der ikke rigtig er en solbrille. Men det rykker blandt de yngre mænd for tiden.”

Selvom solbrillemarkedet på overfladen synes broget, er der i virkeligheden en anseelig sandsynlighed for, at rammerne på dine solbriller er lavet af det samme firma som din kammerats. Navnet klinger godt nok af en lurvet pornobule i Amsterdam, men Luxottica er alt andet end det. Den italienske mastodont ejer firmaer som Oakley, Oliver Peoples, Persol og Ray-Ban, mens de også har forretninger som LensCrafters, der er den største brilleforhandler i USA, og Sunglass Hut, som du garanteret ergået forbi på din storbyferie, i stalden. Desuden har de også licensen til at lave solbriller for blandt andet Burberry, Chanel og Prada for blot at nævne nogle stykker.

I 2018 gik Luxottica sammen med den franske glasfabrikant Essilor, der kontrollerer næsten halvdelen af verdens receptpligtige linseforretninger og har erhvervet mere end 250 andre virksomheder i de seneste 20 år.

EssilorLuxottica har en kundebase, der størrelsesmæssigt ligger mellem Apple og Facebooks, deres værdi ligger på den gode side af 300 milliarder kroner, og de sælger op mod én milliard stel og linser hvert år. Med andre ord er vi så tæt på et monopol, som vi kommer.

Solbriller er i sin essens rebelske og charmerende – alt det, et multimilliard-konglomerat ikke er. Oprettelsen af EssilorLuxottica presser uden tvivl brands verden over, så derfor vil jeg gerne her på falderebet opfordre dig, kære læser, til også at kigge efter de mindre producenter, når du bevæger dig ud i solbrillejunglen for at handle dit næste par.

5 gode solbriller til din sommer

De tre ansigtsformer

Solbriller kommer i alle former og størrelser, og det samme gør vores ansigter. Hvad der passer til én mand, fungerer muligvis ikke for en anden. Vi har spurgt Morten Axel fra poul stig briller, hvad man skal være opmærksom på, når man handler solbriller.

Det runde hoved

”Her vil vi gerne have noget, der har bredden til ansigtet. Derfor bliver det typisk en smule kantet. Hvis det bliver for smalt, kan solbrillen komme til at se for lille ud, den kan sidde og klemme i tindingerne, og det ser ud som om, at man har taget på. Det duer ikke. Hvis den er for lille, kommer den også til at glide frem hele tiden. Jeg er ikke afvisende over for en rund brille til et bredt ansigt. Hvis den har den rigtige størrelse, kan det sagtens være pænt.” 

Det firkantede

”Det firkantede ansigt kræver ofte en kantet brille, fordi der er brug for bredden. Hvis man har et meget kantet ansigt, skal der noget størrelse til at ramme det ind. Derudover vil vi jo rigtig gerne have, at man kan se øjenbrynene, for de er meget afgørende for mimikken i ansigtet, som man ikke skal dække for. Mange af os danskere har bogstavelig talt ben i næsen, så her kræver det som regel også, at man får en lidt bredere brille, der kan passe.”

Det aflange

”Her handler det om, at de ikke bliver for brede. Det kan få dem til at svæve for meget. Man skal igen kigge efter noget, der flugter med kindbenene. Vi kigger rigtig meget på ansigter og størrelse. Jeg synes ikke nødvendigvis, at en rund brille skal puttes på et aflangt ansigt. I virkeligheden handler det om at finde den rigtige størrelse på solbrillen til ansigtet. Så kan man næsten bruge hvad som helst.”