Hvor langt må slipset være, og må du stryge en oxfordskjorte? Vi gennemgår de vigtigste moderegler

Det er ikke unfair at anskue herremoden som en til tider både regressiv og rigid størrelse. Et hav af uskrevne regler florerer og er med til at diktere, hvad der er comme il faut, og hvad der omvendt er dårlig smag. For mange er det en verden af forvirrende etikette, og blandt enkelte af reglerne er der stor uenighed. En italiensk skole dikterer fx, at manchetten skal være knappet helt tæt til håndledet, mens den amerikanske jakkesætsrevolutionær Thom Browne opfordrer til, at man har en åben, uknappet manchet.

De mange regler indeholder en vis form for dobbelthed. På den ene side fungerer de som en rettesnor, vi kan læne os op ad, når vi er i tvivl om, hvordan vi fx skal tage os ud første dag på jobbet. Og ofte hænger det at være velklædt sammen med et større eller mindre element af autoritetstro over for de uskrevne regler. Modsat kan reglerne også virke som en tyngende forhindring, der afholder et utal af mænd fra at klæde sig efter egen smag og behag.

’Modelovene’ er især forbundet med klassisk herretøj. Mange af dem blev opfundet for årtier siden for at hjælpe d’herrer med at tilpasse sig samfundsnormer, der i dag virker bedagede. Derfor er tiden mildt sagt moden til at tage en del af dem op til revision.

For kyndig vejledning i det brogede regelland har vi allieret os med Kasper Hostrup, indehaver af herretøjsbutikken Goods i København, og fået hans bud på hvilke regler, der hører fortiden til, og hvilke du med fordel stadig kan ty til.

’Du må ikke have shorts på til et bryllup’

Til at begynde med hørte shorts sig kun til i privaten, på stranden, eller når du dyrkede sport. Siden rykkede shortsene til stor diskussion ind på arbejdspladsen, og i dag hører en stram dresscode på jobbet efterhånden en anden tid til. Tilbage står så en af de allerhelligste institutioner i dette sekulære samfund, brylluppet, hvor vi stadigvæk har til gode at se på et entourage af behårede mandeben, mens der køres petit fours ned.

Kasper Hostrup: ”Der er helt sikkert nogle, der får shorts til jakkesæt til at spille, men man skal virkelig have styr på, hvad man gør, for det er ikke en nem øvelse. Jeg kunne aldrig selv finde på at troppe op i shorts til et bryllup. Hvis det handler om, at det er for varmt, vil jeg i stedet finde et sæt i nogle metervarer, der matcher temperaturen. Men i sidste ende afhænger det af arrangementet.

Det er jo brudeparrets egen beslutning, hvor formelt eller uformelt deres bryllup skal være.”

’Ingen brune sko til sorte bukser’

’No brown in town,’ lød det i det forrige århundrede fra forretningsmænd i London. Brun var et symbol på ’landet’, og man diskvalificerede dermed sig selv fra jobbet i Londons finansielle distrikt, hvis man troppede op i denne uciviliserede farve sammen med et klassisk, sort jakkesæt. Siden blev reglen brudt, da prins Edward Vlll introducerede de brune lædersko i de højere lag i den britiske hovedstad i kombination med et navyblåt jakkesæt. Der er dog stadig mange, som anser det for lidt af en modesynd at kombinere sort og brun.

Kasper Hostrup: ”Den regel vil jeg godt tilslutte mig. Brun og sort er virkelig svært at sætte sammen. Farverne har det bare ikke godt ved siden af hinanden, og jeg mindes ikke at have set nogen, der har fået det til at se rigtig godt ud. Derudover er jeg ikke fan af sorte bukser.”

’Du må ikke stryge en oxfordskjorte efter vask’

Kan du huske, da bukserne begyndte at stumpe, og alle modens spydspidser lignede nogle, der havde glemt deres tøj i tørretumbleren? Det var Thom Brownes skyld. Den New York-baserede designer revolutionerede i midten af 00’erne det klassiske jakkesæt ved at gøre det markant kortere, og når man købte dette jakkesæt, fulgte der altid et brev med, hvori Brownes 10 regler stod skrevet, herunder at en oxfordskjorte ikke må stryges.

Kasper Hostrup: ”Jeg er i princippet enig, for jeg stryger dem stort aldrig. Det gode ved oxfordskjorten er, at man ikke skal bekymre sig om at stryge den, når man bruger den til hverdag. Men det kommer selvfølgelig også an på, hvordan de ser ud, når de kommer ud af vaskemaskinen. Jeg vil dog altid stryge den, hvis jeg tager den på til lidt pænere lejligheder, fx under et jakkesæt til et bryllup.”

Kasper Hostrup

40 år. Født i Emdrup, bor på Østerbro. Har arbejdet i tøjbranchen siden 1998 og startede i 2008 sin egen butik, herretøjsforretningen Goods, der i dag ligger på Østerbrogade i København. Goods sælger og servicerer en bred kundeskare af mænd med tøj, sko og accessories, der primært er indkøbt fra amerikanske, europæiske og japanske brands.

’Den brede del af slipset skal altid være længere end den smalle’

Selvom moderebellen Gianni Agnelli (Fiat-direktøren, der blandt andet gik med sit ur uden på manchetten, red.) yndede at bære sine slips med den smalle del længere end den brede, er den uskrevne regel blevet, at den brede del altid skal være længere end den smalle. I dag ser du derfor meget sjældent et slips på eksempelvis et advokatkontor eller hos en forretningsmand, der er inspireret af den italienske excentriker.

Kasper Hostrup: ”Den regel giver jeg ikke meget for. Det engelske brand Drake’s begyndte for nogle år siden at lave om på det og vise, hvordan det netop godt kan fungere at have den smalle del af et slips længere end den brede del. Det er sundt, at vi gentænker den måde, vi bruger de forskellige tøjgenstande på. Drake’s har også været med til at knappe knappen op på oxfordskjorten og poppe kraven op på jakkerne. Det lidt mere eksperimenterende er der generelt brug for i den almindelige mands tilgang til det at klæde sig på.”

’Røde bukser tilhører kun dem, der har sejlet over Atlanten’

Som en slags nautisk skalp tilhører de røde bukser dem, der har krydset Atlanten – i sejlbåd vel at mærke. Derfor skal vi andre holde nallerne væk. Det vil jo heller ikke gå, hvis vi alle syede spejdermærker på vores blå arbejdsjakke.

Kasper Hostrup: ”Dem kan de godt få for sig selv. Jeg ved ikke, hvem røde bukser fungerer for, og selv under perioden, hvor farvede jeans var moderne, var der ikke nogen, der valgte de røde jeans.”

’Sokkerne må ikke være så korte, at man kan se hud’

Det kan hurtigt ligne en hård kogevask, når du nonchalant sidder med benene over kors og fortæller om dengang, du prøvede bananen i Alcudia-bugten, mens der er frit udsyn til dele af din læg, fordi buksen har krøbet sig op, og sokkerne ikke kan følge med.

Kasper Hostrup: ”Jeg forstår godt, hvor den regel kommer fra, men jeg er ikke helt enig. Det vil næsten kræve knæstrømper, som måske ikke er verdens mest sexede beklædningsgenstand. Desuden synes jeg også, at man skal koncentrere sig mere om, hvordan tøjet tager sig ud, når man står op i normal positur. Det er ligesom, at man skal lade være med at strække armene ud for at teste, om ærmerne bliver for korte. Det giver ingen mening.”

’Den inderste overdel må aldrig være mørkere end den yderste’

Om det blev påtalt før eller efter 00’erne, er ikke til at sige. Men dette årtusindes mest tossede årti gjorde i hvert fald ikke noget godt for modeverdenen. Sølvjakkesæt blev kombineret med sorte skjorter og hvide slips, og generelt blev der vendt op og ned på alt det, vi troede, vi vidste, når det kommer til beklædning.

Kasper Hostrup: ”Det er en udmærket regel at efterleve, for det modsatte kan være svært at lykkes med – især når det kommer til et jakkesæt. Man kan selvfølgelig sagtens have en lysere vinterjakke på, som skjuler de resterende overdele, men hvis det blot er en skjorte og jakke, kan du med fordel holde skjorten i en lysere farve end jakken.”

’Den nederste knap i en habitjakke må aldrig knappes’

Hvis noget kan få dig til at fremstå som en novice inden for beklædningens kunst, er det, hvordan du knapper din habitjakke. Har habitjakken blot én knap, skal denne selvfølgelig knappes. Ved to knapper er det kun den øverste, der skal lukkes, mens en habitjakke med tre knapper giver dig et my mere frihed. Her skal den midterste knap være lukket, mens du selv bestemmer, hvad der skal gøres med den øverste. Men den nederste knap må aldrig – aldrig – lukkes. Denne regel gælder også for såvel vesten som for cardiganen.

Kasper Hostrup: ”Det giver god mening, for det kan hurtigt komme til at se uheldigt ud, hvis du kun render rundt med den nederste knap knappet. Hvis du har alle tre knappet, kan du ikke sætte dig ned, uden at det ligner, at det hele er ved at falde fra hinanden. Så det er en god regel at holde sig til. Personligt kan jeg godt lide, at man ikke knapper alting. Uanset hvad jeg har på, har jeg det ikke knappet fra top til tå. Det er også en fin måde at variere tingene på og skabe noget liv.”

’Slipset skal slutte ved bukselinningen’

Donald Trump fik hug for meget i sine fire år som præsident for USA – blandt andet for længden på det røde slips, han yndede at gå med. Reglen tilsiger nemlig, at slipset skal slutte ved bukselinningen, og det betyder også, at det heller ikke må være så kort, at det stopper højere oppe end bukselinningen.

Kasper Hostrup: ”Det er noget pjat. Der er helt sikkert en grænse for, hvor langt og kort slipset må være. Men der er også et spillerum imellem de grænser, som er interessant. At klæde sig på handler jo også om at gøre tingene til sit eget, og hvis alle gik med slipset til bukselinningen, ville det hurtigt blive kedeligt. Det handler om at mærke efter, hvordan man selv har det med det. God smag og god stil handler i særdeleshed om, hvordan man selv bærer tingene.”

’Sweatpants hører ikke til på kontoret’

Streetwear-bølgen førte mange positive ting med sig, men sweatpants var ikke én af dem. Intet udstråler dovenskab som et par lodne joggingdrenge, og derfor hører de selvfølgelig ikke til på kontoret, lyder argumentet.

Kasper Hostrup: ”Jeg synes, at folk skal gøre en dyd ud af at klæde sig på. De skal gøre det for deres egen selvforståelse, men også for omverdenens skyld, og det bliver for useriøst med sweatpants på arbejdspladsen. Hold dem til sport, søndag formiddag eller sommerhuset. De hører ikke til på arbejdspladsen."

'Snør altid nyindkøbte sko om’

Måden, vi snører vores sko på, har ofte større betydning for indtrykket af skoene, end vi lige går og er klar over. Fabriksnye sneakers kan fx være bundet med en ’Straight Bar Lacing’, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, hvis du spørger de fleste sneakerentusiaster, der i stedet vil fortælle dig, at en klassisk krydssnøring er det eneste rigtige.

Kasper Hostrup: ”Jeg læste engang, at der er 180 forskellige måder at snøre snørebånd på. Nogle gange fungerer det, der kommer direkte fra fabrikken, men ofte kan det være en fordel at få ekspedienten til at hjælpe med at snøre dem om. Det er ikke en kunst at snøre sine sko selv, men omvendt kan det hurtigt komme til at se halvskidt ud, hvis man ikke gør det rigtigt. Jeg synes helt sikkert, at der er nogle typer snøremåder, der klæder nogle sko bedre end andre og omvendt. Det kan ændre skoens udtryk ret meget.”

’Sort og navy må aldrig kombineres’

Blå og sort ligger tæt op ad hinanden, og derfor kan en kombination af disse ubevidst komme til at sende et signal om, at du klædte dig på i mørket. Fordi det er en svær kombination at negle, virker det til, at reglen blev skabt for at skåne mænd verden over.

Kasper Hostrup: ”Jeg synes, navy og sort kan fungere vanvittig godt sammen. Det er ikke, fordi jeg selv bruger det så meget. Men der er mange dygtige designere, der har gjort en dyd af at kombinere de to farver, så den regel synes jeg ikke, man skal efterleve.”