Internettet er i svime over Monclers ”brøler”

Goofy eller regular? Det er spørgsmålet, som Moncler vist også er i tvivl om.

Internettet er i svime over Monclers ”brøler”
Offentliggjort

DET FØRSTE, man skal gøre, når man har besluttet sig for at tage springet fra skiene til monobrættet snowboard, er at finde ud af, om man er goofy eller regular.

Dette man kan relativt nemt finde ud af ved at gennemføre en lille test: man skal stille sig (eller forestille sig, at man stiller sig) på et skateboard. Den fod, der står forrest, er også den fod, man skal have forrest på et snowboard. Har man venstre fod foran, er man regular, og det er dermed venstre fod, der skal pege ned ad pisten. Det omvendte gør sig gældende, hvis det er højre, hvormed man er goofy.

Mens det selvfølgelig kan anbefales, at man relativt hurtigt får afgjort med sig selv, hvorvidt man er goofy eller regular, kan ingen skydes noget i støvlerne for at være tvivl de første par ture ned ad den blå bakke. Det kan derimod være godt at få prøvet begge fodstillinger af, så man kan være helt sikker på, hvilken retning der er den rette.

Nogen, der må siges at virke til at have været i tvivl om dette, er modellen Lawrence Blud, der i weekenden var i St. Moritz for at medvirke i Moncler Grenobles F/W 24 show. Han gik nemlig showet iført skitøj fra det italienske modehus, mens han under armen bar på et snowboard, hvor bindingerne… pegede i hver sin retning. Brættet lignede at have været brugt af en snowboarder, der havde været en anelse i tvivl om, hvilken fodstilling der føltes mest rigtig: noget, man ikke kan bebrejde nogen for.

Men internettet virker ikke til at være enige. Monclers Instagram er således fyldt med brugere, der gør grin med den forvirrede fodstilling. Nogle brugere går endda så langt som at kalde Moncler for en ”joke”.

Swipe til slide tre for at se det omtalte billede per piacere.

Instagram er altså ikke åbne for at eksperimentere med snowboardfodstillinger. Lad dette derfor være en lektie: har du lyst til at prøve de forskellige fodstillinger af på pisten, så lad være med at poste det på Instagram.

Og hvis du skal opsætte et modeshow, der tager udgangspunkt i ski og snowboard, så overvej, om det er en idé at holde sig til regular.

Se, hvad vi ellers skriver om: Modeuge og Ski