James Eken: 'Det vigtigste i min garderobe er mine højtaljede bukser'

James Eken: "Det vigtigste i min garderobe er mine højtaljede bukser"

Vi har kåret den 27-årige junior sommelier James Eken til en af Danmarks bedst klædte mænd. James’ stil kan mest passende beskrives som unægtelig cool og ubesværet samtidig med, at han altid udstråler en helt særlig selvtillid. Hans look består umiddelbart af tidløse genstande som T-shirt, skjorte, slacks og støvler – helst i en 1950’er-silhuet – men bedst som du tror, at du har regnet ham ud, smider han et overraskende element ind, om det så er hans blå slangeskindsjakke eller en farverig halsklud.

Offentliggjort

Hvad er det vigtigste stykke tøj i din garderobe?

”Mine højtaljede bukser. Jeg har en slank og ret feminin kropsbygning, og jeg havde kigget efter det helt rigtige par i virkelig mange herretøjsbutikker, før jeg endelig fandt dem, jeg har på her. Med min veninde Rebekka var jeg rundt og kigge i butikker, og jeg fulgte egentlig bare med hende ind i &OtherStories (som udelukkende forhandler tøj til kvinder, red.). Da jeg fandt dem, lignede de alt det, jeg havde søgt efter, men aldrig fundet. Jeg husker tydeligt, at jeg var den eneste mand i butikken. Da jeg kom ud af prøverummet for at se, hvad Rebekka syntes, kiggede den kvindelige medarbejder kort på mig, før hun tiltede sit hoved og smilede indforstået. Det var en enormt god oplevelse at have den form for tryghed og anerkendelse til at prøve det tøj, jeg havde lyst til.”