I lige præcis 22 år har Silas Adler været synonym med Soulland (en danglish oversættelse af Sjælland, hvis du skulle undre dig). Som blot 17-årig søsatte han mærket, der siden da og sammen med andre stærke københavnerbrands som Wood Wood, Norse Projects, Henrik Vibskov og Mads Nørgaard, for at blot at nævne et lille udpluk, har været stærkt medvirkende til, at der i dag er placeret en stor, rød nål ved Danmark på det internationale modelandkort.
Gennem tiden har Silas Adler og Soulland (og CEO Jacob Kampp Berliner, der kom ombord i 2006) arbejdet sammen med store, eller nærmere kæmpe aktører såsom Nike, Babar (elefantfiguren), Colette, Li-Ning, Playboy og Hello Kitty. De har afholdt store shows herhjemme og i Firenze, og deres tøj, der altid har været en æstetisk ledetråd inden for mikset mellem skater, sport og casual, er blevet forhandlet i butikker som Ssense, End Clothing, Browns, Voo Store og Storm.
Men det stopper altså her for Silas Adler. Synonymerne skilles ad med øjeblikkelig virkning, en epoke slutter i dansk herremodehistorie. Det blev meldt ud i en pressemeddelelse i denne uge, hvor det ligeledes blev afsløret, at mærket vil køre videre med Jacob Kampp Berliner som eneejer.
Spørgsmålet er hvorfor – og hvad nu? Vi har spurgt Silas Adler.
Silas, 22 år med Soulland slutter her. Hvorfor?
”Jeg tog beslutningen endeligt for nogle måneder siden, men der har selvfølgelig været nogle tanker, som har rumsteret i længere tid. Hvis jeg skal være fuldstændig ærlig, startede det allerede under den afsluttende fase af pandemien, hvor jeg fik tid til at reflektere. Jeg begyndte at se de ting, jeg lavede, mere udefra. Og jeg begyndte at tænke mere over, hvad det egentlig er, at jeg laver; hvor jeg er mit liv; hvor min familie er henne.
Men det er i løbet af det seneste halve år, at det blev mere og mere tydeligt for mig, at det måske vil være en god ting at tage alt op til en reevaluering. Aldersmæssigt (Silas Adler er 39 år, red.) er det et godt tidspunkt, synes jeg. På den måde kan du vel godt sige, at vi er nok er vokset lidt fra hinanden. Men ikke på en negativ måde!”
Ja, nu skal I hver især finde jer selv. Hvordan bliver det?
”Det bliver godt, er jeg sikker på. Jeg har lavet Soulland, siden jeg var 17 år, og det er måske meget sundt at prøve at lave noget andet nu. Og fordi jeg startede Soulland som 17-årig, har brandet altid været forbundet med en form for ungdommelig energi.
Selvom jeg synes, at det er meget smukt og en virkelig sympatisk historie, så tror jeg også, at det bliver godt for Soulland – og mig selv – at komme videre fra det og løsrive sig fra den opfattelse. Og det tror jeg ikke, at de kan med mig ombord, for jeg vil på en eller anden måde altid være billedet på det oprindelige Soulland.
I forlængelse af det vil jeg også sige, at jeg har været nødt til at kigge på, hvad Soulland har brug for. Med mit engagement i Soulland er der jo et stærkt emotionelt aspekt, som igen er meget sympatisk, men som også kan ende med at stå i vejen for visse beslutninger, for en vis energi, og derfor tror jeg, det er det rigtige at sige tak for nu. Selvom det bliver svært for både Soulland og mig i starten.”
I har jo oplevet lidt af hvert i de 22 år. Samarbejder med Nike, Li-Ning, Hello Kitty. Shows i Italien. Hvad har været det største højdepunkt?
”Der er to ’momenter’ i Soulland-regi, der for mig har været det største, mest skelsættende og definerende, og som der faktisk stadigvæk er noget spillover-effekt på. Det første var, da vi lavede vores samarbejde med Babar, og som Colette (parisisk multibrandmodebutik, der levede fra 1997 til 2017, og som i dag regnes for at være en af de bedste af slagsen, red.) valgte at tage ind i deres butik og virkelig supporte det. Vi opbyggende med tiden en stærk relation til Colette Roussaux og hendes datter Sarah Andelman, som varede helt frem, til de lukkede. Og vi endte nok med at lave fem-seks projekter, som enten var med Colette eller lå i Colette, hvilket i min verden er en kæmpe ting, når man kigger på den butiks betydning og mystikken, der omgærdede den. Det gjorde virkelig meget for vores brand.”
Hvad er den anden ting?
”Vores samarbejde med Nike. Det var en vild ting at opleve hovedkontoret i Portland i USA første gang, hvor vi blev vist rundt. Det er en verden, man vidste eksisterede, men som var lukket. Og pludselig stod vi der. Vi lavede tre projekter med dem over fire år, og målet var at være med til at sparke gang i deres SB-linje, som hang lidt i bremsen, og som ikke rigtig havde nogen vibe på det tidspunkt. Det hele skulle gentænkes, og vi fik megafrie hænder rent arbejdsmæssigt. Det var virkelig en barndomsdrøm at få lov til at lave sin egen Nike-sko, og jeg synes også, at vi lykkedes rigtig godt med at sparke noget ny energi ind i Nike SB.”
Hvad har været den største nedtur?
”Det er ikke nødvendigvis ét moment, men derimod alle de gange, hvor det er gået op for mig, at jeg er lost. Og dem har der alligevel, naturligt nok, været en del af. Selvfølgelig har det også været konstruktivt, fordi man har skulle finde tilbage på rette spor, men det har virkelig været svært at stå midt i det og vide, at vi ikke var på rette spor. Nogle af gangene har de lagt sig som længevarende sorte skyer, mens andre har været hurtigt forbigående. Senest jeg oplevede en sort sky, var under afslutningen på Covid-19. Der gik det op for mig, efter jeg havde kigget på kollektionen, at vi slet ikke var, hvor vi skulle være. Jeg vidste godt, hvor vi skulle hen, men det ville tage noget tid.”
Nåede du derhen? Eller sagt på en anden måde: Hvor efterlader du Soulland?
”Rent designmæssigt synes jeg, at jeg er nået frem til et sted med Soulland, hvor der er et relativt tydeligt designsprog, der kan leve videre, men som der selvfølgelig også kan udvikles på. Jeg har allerede fået nogle spørgsmål, der går på, om Soulland kan fungere uden mig, og det er jeg helt sikker på, at de kan.
Jeg tror, folk glemmer, hvor mange værktøjer der er i værktøjskassen; hvor mange forskellige måder man kan arbejde med brandet på. Soulland er jo independent, og det er nu min gamle kompagnon Jacob, der driver det hele videre og sætter retningen og strategien, og det er jeg meget tryg ved. Det er ikke, fordi jeg tager et netværk med mig ud af Soulland. Det har altid været vores netværk, så menneskene, der er forbundet til Soulland, bliver forhåbentligt i biksen.”
Har du nogle planer for fremtiden?
”Holde ferie! Eller lige nu er jeg faktisk i Holland til en designworkshop, hvor vi er en masse designere fra hele verden samlet. Her bliver vi placeret i nogle hold, og så får vi bare lov til at lege i to-tre dage; der er ingen regler. Det er meget fint at blive tvunget til at være kreativ allerede den første dag som arbejdsløs tøjdesigner, men samtidig uden at skulle levere noget, som skal kunne sælges eller købes. Og når jeg kommer hjem om et par dage, skal jeg bare holde to måneders ferie, og så vil jeg til september sætte mig ned og finde ud af, hvad der skal ske.”
Bliver du i tøjdesignerrollen, hvis du nu skal give et kvalificeret bud?
”Det er ikke et must for mig, at jeg skal designe tøj. Overhovedet. Det er selvfølgelig der, hvor jeg igennem de sidste årtier har opbygget en kompetence, og det er ikke, fordi jeg står og tripper over at skulle over i fx tech-branchen, der er stadigvæk en masse spændende ting i den branche, hvor jeg er nu.
Men skal jeg blive her, vil jeg gerne bidrage med noget nyt og anderledes, noget forfriskende. Så jeg tror ikke, jeg kommer til at lave et nyt tøjfirma, som skal sælge fire kollektioner om året, og hvor jeg skal ud at hente en masse butikker ind i folden. Det er ikke der, jeg ser fremtiden ligge. I stedet ser jeg mig nok mere arbejde med tøj et større sted og komme ud i verden og hjælpe med at gentænke nogle systemer. Men først skal jeg altså lige holde noget ferie.”
