Jonathan Harboe købte sit drømmeur, da han havde fået sin første check for 'Sjit Happens'

Jeg har et Omega vintage jumbo-ur fra 1950’erne, som er et af mange af ure, jeg har investeret i.

Min interesse for ure startede, da jeg var otte-ni år gammel. Min familie og jeg var på ferie i Tyrkiet, og på rejsen blev jeg helt forgabt i et falsk Cartier-ur, som jeg på det tidspunkt var overbevist om var ægte. Selvom jeg blev snydt, har min interesse for ure hængt ved lige siden.

Uret her er i guld og messing og er 38,8 millimeter, hvilket er ret specielt, fordi de fleste Omega-ure, der er produceret i den givne tidsperiode, typisk er mellem 34 og 35 millimeter. Teorien omkring urets oprindelse er, at det er et gammelt lommeur, der er omstøbt til et armbåndsur.

Jeg købte det i efteråret 2017, efter jeg havde fået en check, da jeg havde afsluttet serien ’Sjit Happens’. En lørdag eftermiddag kom jeg forbi Krognos Urmageri på Frederiksberg Allé og så uret ligge i butiksmontren. Et par dage senere gik jeg ned og købte det, og jeg har på ingen måde fortrudt.

De fleste nok vil nok betegne min tøjstil som værende overvejende klassisk, og derfor passer uret også godt ind i den resterende del af min garderobe. Designet er tidløst, og alt fra skiven til remmen sidder jeg stadig og betragter med stor begejstring.