Kanvassko går du aldrig galt i byen med. Her er 3 gode par

Lad der altid være et par på kanvassneakers på skohylden.

Kanvassko går du aldrig galt i byen med. Her er 3 gode par
Offentliggjort

Man behøver hverken at være rockstjerne eller sportsikon for at hoppe i et par kanvassko. Faktisk langt fra endda. Det er fodtøjets svar på jeans, den er demokratisk som ingen andre sko: Den går til det meste.

Om du vælger jeans, shorts eller et par løse herrebukser, vil kanvasskoens, ofte simple, silhuet understøtte det stilrene udtryk. Derudover er den økonomisk inden for rækkevidde. Og så tåler den nogle tæsk, ja, faktisk bliver den vel kun pænere af en smule imprægneret snavs i bomulden til at tage toppen af det boksfriske udtryk.