Klassisk stil: Sådan finder du det perfekte jakkesæt

Mange mænd tror, at et sort jakkesæt går til alt. Men det er langt fra altid tilfældet. Her får du alt, du har brug for at vide næste gang, du køber jakkesæt.

Jakkesæt guide
Offentliggjort

Skal hættetrøjen snart på pension, eller overvejer du blot at opgradere din garderobe. Her er den grundlæggende guide til, hvad du skal overveje, når du skal vælge dit første - eller næste – jakkesæt.

Farve

Mange køber ofte et sort jakkesæt ud fra tanken, at det passer til alle begivenheder. Men det er en fejl, mener modeekspert og forfatter Torsten Grunwald. Hvis man vil have en klassisk garderobe, skal man have et mørkeblåt jakkesæt, eventuelt suppleret med et koksgråt sæt.

”Det kan lyde absurd, men et klassisk jakkesæt er ikke sort. Den sorte farve er reserveret til nogle helt særlige begivenheder, som begravelser. Hvis du ikke ejer et jakkesæt, bør du starte med et mørkeblåt.”

Torsten Grunwald kender om nogen reglerne, normerne og historien inden for den klassiske herremode. Han er netop aktuel med bogen ’Den velklædte mand’. Derudover skriver han for Børsen og har sin egen modeblog, stiljournalen.dk.

Det Koksgrå jakkesæt

Mens det sorte er misforstået i mange sammenhænge, er det koksgrå jakkesæt til gengæld en fast del af den klassiske garderobe, men også her skal man passe på ikke at vælge et, der er for mørkt.

LÆS OGSÅ: Klassisk look til budget-pris

”Herhjemme er der en tendens til, at vi vælger den meget mørke koks, og det passer ikke så godt til vores nordiske teint. Det tjener os bedre at gå lidt op i en lysere nuance. Ikke lys eller mellem-grå, men et sted mellem mørk og mellem koksgrå.”

Sådan skal det sidde

Når det gælder snit, altså hvordan jakkesættet skal sidde, er der forskellige holdninger. Ikke mindst fordi moden, i modsætning til den klassiske stil, dikterer et smallere og strammere udtryk.

Torsten Grunwald mener, at det klassiske snit er mest langtidsholdbart og stadig den gængse norm langt de fleste steder.

”I dag er jakkerne ofte meget korte, men hvis man vælger det klassiske, skal den dække bagdelen helt.”

Illustration fra Torsten Grunwalds bog 'Den velklædte mand'.

Skuldrene

”Det er vigtigt, at jakken passer over skuldrene, da hele jakken hviler på dem. Det er også mere kompliceret at få rettet det til hos en skrædder, hvis jakken ikke passer i det område,” forklarer Torsten Grunwald.

Jakkens skuldre – bærestykket - skal gå til skulderspidsen eller en centimeter hen over, og bærestykket skal lægge sig fladt over skuldrene.

LÆS OGSÅ: 7 forældede moderegler du sagtens kan bryde

”Man ser ofte i dag på nyhedsværter og kendte, at jakken ikke passer over skuldrene, så jakkens skulderlinje ”bobler” og jakken falder skævt ned over bryst og ryg. Dårlige skuldre er en graverende fejl i den klassiske verden. Det torpederer elegancen og afslører, at tøj og mand slet ikke er i harmoni med hinanden.”

Hvis man har høje eller brede skuldre, skal der ikke være meget polstring i skuldrene. Men hvis man har smalle eller faldne skuldre, kan man med held have lidt mere pude i.

Bukselængden

Torsten Grunwald mener, at bukserne skal være så lange, at buksebenet laver et lille knæk på vristen, hvis man står ret op og ned. Om der skal være opslag, eller ej på bukserne er en smagssag.

”Bukserne skal ligesom skælve på skoen. De skal lige ned og røre, men ikke meget mere,” siger Torsten Grunwald.

Men her vil Euromans moderedaktør Frederik Lentz Andersen have det kortere. Han kan bedst lide den stil, hvor bukserne stumper en smule – gerne et par centimeter over skoene.

LÆS OGSÅ: Hipsteren er død - hils på normcore

”Her skal man afgøre med sig selv, hvad man gerne vil signalere med sit jakkesæt. Vil man gerne udstråle, at man holder sig til de klassiske dyder, eller vil man hellere vise, at man følger tidens tendenser.”

Ærmelængden

På samme måde som på buskerne, kan ærmerne på jakken også stoppe nogle centimeter før håndleddet, ifølge Frederik Lentz Andersen.

Det var især designeren Thom Browne, der for ca. otte til ti år siden introducerede det ’krympede’ jakkesæt og dermed revolutionerede, hvordan moderne mænd går klædt.

LÆS OGSÅ: Kom indenfor i Thom Browns lejlighed

Her er den 'krympet' stil, Euromans moderedaktør foretrækker, hvor bukserne stumper.

”Mode er ofte en modreaktion, og den her stil gjorde op med, at alt skulle være så korrekt og konformt. Det handler selvfølgelig også om, at man klæder sig efter sin metier og alder. Hvis man arbejder inden for eksempelvis politik og finans, er det begrænset, hvor meget man kan stikke af, for man skal ikke virke useriøs. Mens man inden for eksempelvis den kreative branche sagtens kan tage flere chancer.”

I den klassiske tradition, der stadig er mest gængs, skal skjorteærmet titte 2, 5 cm ud af jakkeærmet. Nogle vil dog mene, at skjorten kun skal kunne ses, når man løfter eller bøjer armen.

Stof i jakkesæt

Torsten Grunwald anbefaler, at man går efter noget stof med noget tyngde i, da det som regel falder bedre.

”Den glatte, rolige og elegante linje er meget svær at finde, hvis stoffet er for tyndt. Det må gerne være hårdt vævet. Man skal ikke være bange for, at man kommer til at svede i et sæt med tykkere stof, for det kommer ikke så meget an på stoffet, men mere af, hvordan jakken i øvrigt er konstrueret og afstivet,” forklarer han.

Bælte og seler

Til forskel fra chinos og jeans har jakkesættets bukser det ikke alt for godt med bælte. Men hvis man vil, kan bæltet sagtens passes ind. Det skal dog ikke være for stort. 28 millimeter er en god bredde til jakkkesættets bukser, forklarer Torsten Grunwald.

”Spændet bør være i messing eller sølv – og have en enkel og dæmpet udformning.”

Seler og spændetamp kan med fordel bruges. Specielt seler får bukserne til at falde pænt.

LÆS OGSÅ: 25 elementer du skal have i din garderobe

”Der vil være nogle udfordringer med at finde bukser med seleknapper og spændetamp, men hvis du fx er i et tredelt jakkesæt med vest, skal du have seler på – og ikke bælte, der vil bule nederst i vesten,” fortæller Torsten Grunwald.

Spørger man Euromans moderedaktør, skal man helt undgå et bælte. Det handler i stedet om at få tilpasset bukserne til sin livvidde. De to modeeksperter mener begge, at bukserne skal sidde forholdsvist højt. Det vil sige lige over hofterne.

”Det er utroligt vigtigt, at man ikke har hængerøv. Et jakkesæt skal signalere noget strømlinet, og et par højtsiddende bukser giver et elegant udtryk," fortæller Frederik Lentz Andersen.

Knapper

Der findes stadig den norm, at man ikke skal knappe den nederste knap i jakken. Hvis man har tre knapper, er det den midterste, man knapper.

Den dobbeltradede jakke

Den har været ude i nogle år, men den har fået et stærkt comeback i moden lige nu. Den er samtidig en accepteret del af den klassiske stil, så den kan man roligt bære, hvis man gerne vil vise, at man begår sig i begge lejre.

”Den klæder dig uanset din krops størrelse. Hvis du er lidt rund i det, kan det være en form for Gordon Gekko’sk-format over at have sådan en jakke. Det lugter lidt af noget retro Wall Street, der er cool igen,” forklarer Frederik Lentz Andersen.

Jakkens revers

En af årsagerne til, at den dobbeltradede jakke er blevet så populær er, at den har et naturligt bredt revers.

”I mange år var det moderne med det helt smalle revers,” forklarer Frederik Lentz Andersen.

”Men nu skal der være en god bredde på, som man eksempelvis så det i 50’erne og 60’erne.”

Overordnede overvejelser

”Der er mange, der fyrer den af, før de har det helt basale på plads. Find i stedet først et sæt, der sidder virkelig godt, og så kan du altid eksperimentere med farver og mønstre. Slagfærdig brug af jakkesættet er en kunst, der kræver rigtig meget erfaring for at blive godt,” fortæller Torsten Grunwald.

Det handler om at føle sig tilpas, hvad enten det er i det klassiske eller i det mere moderne.

LÆS OGSÅ: Klassisk anderledes: Få tern på jakken

”Hvis man føler sig tilpas i et meget spraglet jakkesæt, kan man sagtens slippe af sted med det. Der er mange mænd, der ikke vil virke forfængelige, og det gør vi som regel, når vi stikker ud. Derfor er det også langt de fleste, der føler sig bedst tilpas med de klassiske dyder,” fortæller Frederik Lentz Andersen.