Kanye West og Justin Bieber bringer Eminem-frisuren tilbage

Kort, afbleget hår er den nye trend hos moderebellerne

Kanye West startede det. Resten fulgte med.

Kanye West Justin Bieber hår
Offentliggjort

Det var Kanye West, der som den første hev frisuren op af den skuffe, hvor den har ligget godt gemt, siden Eminem gjorde den ikonisk i starten af 00’erne.

Der er naturligvis tale om det kortklippede, afblegede hår, der lader til at være de amerikanske stjerners nye go-to frisure.

Kort efter Kanye West viste sig med platinblond hår i slutningen af 2016, fulgte Justin Bieber trop, og det samme gjorde skuespillerinden Kristen Stewart. Med andre ord finder du ikke en mere moderigtig frisure lige nu – til begge køn.

"For kvinder er det en trend, men for mænd er det noget, der står på deres ’bucket list’ eller en form for overgangsritual," siger David Stanko fra Licari Cutler, en af de førende frisører i New York, til GQ.

David Stanko forklarer, at hvis du vil gøre stjernerne kunsten efter, skal du klippe dit hår, før du farver det, så der er mindre hår, der skal bleges. Og så skal du holde dig fra den billige hårfarve, særligt når der er tale om et så drastisk look som dette.

"Ni ud af ti gange vil du ende med det, jeg kalder 'blorange'," siger han.

Du behøver heller ikke at være bange for, at dine mørke hårrødder vokser ud under de afblegede spidser. Ifølge David Stanko er det nemlig mindst lige så moderigtigt som det helt ny-afblegede hår.

"Mørke rødder i afbleget hår er et hot look," siger han.

LÆS OGSÅ: Ved at tabe håret? Tatover det på i stedet

LÆS OGSÅ: Skaldede mænd ser hårdere og mere dominerende ud end mænd med hår

LÆS OGSÅ: Lyserød, gul og orange: 23 gode køb i forårets stærkeste farver

Se, hvad vi ellers skriver om: Frisurer til mænd og Kanye West