Kristian Haagen åbner bankboksen: 7 ure fra min private samling

Enhver mand bør gå med ur, mener Kristian Haagen, der slår sig op på at være Danmarks største urtosse, og som har samlet i over 20 år.

”I dag er disse funktioner ikke livsnødvendige, men jeg kan godt lide historierne om, at urene er lavet med et formål,” siger Kristian Haagen, der godt kan finde på at bruge kronograf-funktionen (stopuret) på sine sportsure, hvis han for eksempel ”kører planken i et minut eller skal have en pause på 30 sekunder.”

Men det, der er mest afgørende for, om Kristian Haagen falder for et ur, er det, som kendere kalder proveniens.

”Uret skal have en historie,” forklarer Haagen.

”Personligt ville jeg ikke købe et nyt Rolex. Det er lidt kedeligt, og det kan alle jo gøre, hvis de har pengene,” siger han.

”Jeg var med i et tv-program for 3-4 år siden, hvor jeg snakkede om min ursamling. Intervieweren spurgte, hvad jeg manglede i min samling, og jeg svarede: Et GMT Master. Det er et epokegørende, historisk ur fra 1955.

Der gik ikke lang tid, før jeg blev kontaktet af Jan Stages enke Julie. Hun sagde, at hun havde hans gamle GMT, og spurgte, om jeg ville se det.

”Hvad har du?” spurgte han, og jeg gentog: ”Jeg har lige købt et Patek.”

På vej hjem i flyet tænkte jeg: Hold da kæft, hvad er det, jeg har gjort? Jeg havde jo ikke de penge, så da jeg kom hjem, måtte jeg se, hvad der var i samlingen, som jeg kunne sælge.

"Ja, er det ikke skønt? Stealth wealth! Det går under radaren. Det bedste ved en hemmelighed er jo, at det er en hemmelighed. Men dem, der kender uret, siger: 'Vend lige dit Lange om,' og det gør jeg gerne.”

Størrelsesmæssigt er de gode, 36-37 mm, de er tidløse, de er runde og med tiltalende remskuldre. Det er klassisk, og jeg synes, det er smukt nu, og det synes jeg højst sandsynligt også om tyve år.

Det fede ved lige netop mit ur er, at det har det, man kalder tropical dial. Det betyder, at skiven er ved at blive lidt brun, hvor den plejer at være kulsort. Uret har aldrig været udbudt med brun skive, og derfor skiller mit Speedmaster sig ud. Jeg har brugt rigtig lang tid på at finde lige præcis det Speedmaster, jeg gerne ville have, og fandt det på auktion sidste år. Jeg har haft det omkring Omegas museum i Schweiz for at finde ud af, hvornår det var fra. De kunne fortælle mig, at det var solgt hos en norsk forhandlinger ganske få dage efter min fødselsdag i mit fødeår. De har arkiver over alle ure, de har solgt og hvornår og hvortil. Det er meget imponerende.