Faktisk startede det danske streetwearmærke som et kunstprojekt mellem de tre barndomsvenner Benny Kusk, Rasmus Jacobsen og Jesper Holm i 1999. De havde alle været en del af Silkeborgs graffiti-miljø. Men før de så sig om, begyndte de kreative venner at male med deres spraydåser direkte på T-shirts, puttede tøjet ned i hjemmelavede trækasser og sendte dem i et stort antal til Japan, hvor man var meget imponeret over produkterne.
”Vi havde aldrig sat os ned og sagt: ’Nu laver vi et tøjmærke’. Det udviklede sig bare,” har Benny Kusk sagt til Euroman i et tidligere interview.
Annonse
Som et visitkort lagde Le Fix en særlig dukke uden ben ned i hvert enkelt kasse med tøj. Dukken, der fik navnet Kaj, er siden blevet Le Fix' mascot og logo.
Kaj spiller også en særlig rolle i Le Fix' nye eksklusive kollektion, der markerer, at mærket nu kan fejre 20 års jubilæum.
"Logoet for kollektionen illustrerer Kaj som han startede, hvordan han ser ud i dag og hvad han kan blive til i fremtiden," lyder det i en pressemeddelelse fra Le Fix, der udover at lave tøj også har et kunstgalleri og en tattoosalon.
Den nye jubilæumskollektion, som består af T-shirts, hoodies og en totebag, bliver kun solgt igennem Le Fix og Storm og dropper 1. november.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.