Sikke en uge det har været for LeBron James. Natten til onsdag tog den to meter og seks centimeter høje amerikaner fra Ohio rekorden over alle rekorder i verdens bedste basketball-liga NBA, da han med et elegant hop tilbage i banen gjorde plads til et skud, der gik i kurven og gjorde ham til den mest scorende spiller i NBA’s historie.
Annonse
Er han dermed også den bedste basketball-spiller i historien? Det er en anden diskussion, som vi er dykket ned i her.
I relation til den bedrift er det nok en lidt mere ubetydelig ting for LA Lakers-stjernen, der har set dagens lys i denne uge. Ikke desto mindre er det to sportsgiganter, der slår pjalterne sammen, og det er altid værd at påpege.
Det er ikke nogen hemmelighed, at LeBron er stor fan af Liverpool, han har sågar siden 2011 ejet en aktieandel på to procent af den engelske storklub.
Det kærlighedsforhold er der tidligere kommet tøj- og skosamarbejder ud af – senest Nike Air Max 1 ’Liverpool’, som blev sendt på gaden i slutningen af sidste år.
Denne gang er der ikke kommet gummisko ud af maskinen, men i stedet to trøjer, en basket-trøje og en fodboldtrøje, der spiller på Liverpools ikoniske slogan ’YNWA’ (You’ll Never Walk Alone), som går igen på begge trøjer.
På under 10 år er det franske outdoor-mærke Salomon gået fra “blot” at være kendt af folk med hang til skiture og aktiv livsstil til at være det foretrukne skotøj blandt mode- og storbyfolket. En stor del af det skyldes deres evner og lyst til at samarbejde med andre brands – vi nævner i flæng: Maison Margiela, Comme des Garçons, The Broken Arm, Carhartt WIP, Dover Street Market, END, Palace og Bodega. Og nu også danske Wood Wood.
Det er især Salomons XT-6-model, som har høstet popularitetens frugter (GQ kårede den til ‘sneaker of the year’ i 2019), men Wood Wood har valgt at gå en anden vej og har i stedet kastet sig over modellen XT-Slate, som de har valgt at fortolke i to forskellige farvevarianter.
”Pludselig starter en enerverende, tranceagtig brummen og summen af en lyd. ”TRUUM, SUUUM, DRUUUM, LUUUUM, PUUUUNG,” messer den, og det lyder nærmest som en asetroende Henrik Solgaard, der blæser i en didgeridoo.
Lydsporet afbrydes kun af en lille klokkelyd, og de cirka tre hele sekunder, der går fra klokkelyden, til det starter forfra, er lige nøjagtigt nok til, at man tænker: ”Nu starter showet!” Men så, pludselig, fortsætter det igen og igen, og den kollektive ærgrelse er til at få øje på.
Annonse
Det trækker ud. Er vi alle ufrivilligt medvirkende i en scene til en kommende Ruben Östlund-film? Er det Claes Bang, der sidder derovre? Kommer Nicklas Bendtner iført storskygget hat og Hawaii-skjorte snart løbende ind fra baglokalet og griner os op i hovedet? Hvad hvis der på femtende klokkelyd vil rejse sig en øksemorder, og under en form for hypnose vil han begynde at kløve løs i publikum?”
I sidste uge løb årets første modeuge af stablen, og Euroman var på gaden for at tage temperaturen på en uge, der er fyldt med lånte fjer og kindkys. Vi må blot konstatere: Modeugen lever – på forunderlig vis – i bedste velgående.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
