Leder: “Jeg er på jagt efter en uniform eller en måde at klæde mig på, som altid er den samme”

Jeg drømmer om at finde en uniform. Ikke fordi jeg har militære tilbøjeligheder, det er ikke en uniform i den forstand, jeg søger. Jeg er på udkig efter en uniform eller en måde at klæde mig på, som altid er den samme, og som altid vil være synonym med mig.

Det er fascinerende med mænd, der som kamæleoner kan klæde sig til enhver lejlighed og relancere udtrykket ofte. David Bowie er nok det klareste eksempel på en mand, der bedst har båret mange, mange forskellige stilarter. Men det er jeg ikke interesseret i.

Jeg er interesseret i at finde det, der er mit eget, og som kan være det resten af livet.

Mit problem er bare, at jeg hver anden dag forelsker mig i nye måder at klæde mig på. Først falder jeg over gamle fotos af Pablo Picasso iklædt løse skjorter og bredstribede T-shirts, der giver mig lyst til at leve som en anden boheme på evig sydfransk sommerferie. Så står jeg på gaden i Milano og ser en gruppe ulasteligt klædte forretningsmænd på vej tilbage fra frokost, klædt i marineblå jakkesæt i lækre italienske metervarer, bukserne perfekt lagt op og loafers eller håndsyede double monkstraps på fødderne, og jeg får lyst til at være dén person i Danmark, der holder mest på formerne. I næste nu er jeg til koncert med Liam Gallagher og drømmer om desert boots, jeans, parkajakker og runde solbriller, mad for it, og en stor portion attitude. Og så er der 3DaysOfDesign i København, også kendt som workwear-jakkens uofficielle verdensmesterskab, og jeg har lyst til at klæde mig som en modebevidst møbelsnedker med det rette slid på både jakke og chinos.

Åh, alle de valg, alle de fristelser. Åbner jeg mit garderobeskab, må jeg erkende, at jeg efterhånden kan spille med på mange tangenter: Jeg har en rubinrød smokingjakke, hvis vi skal helt op på de høje nagler. Jeg har den højhalsede rullekrave, hvis endnu en frostkold januar-tirsdag skal gennemleves uden at falde stilmæssigt igennem. Jeg har et utal af overshirts og uformelle habitjakker uden skulderpuder, så jeg kan falde ind i mængden og ligne 90 procent af alle danske mænd, der går pænt og sikkert klædt.

Jeg har funktionelt og varmt tøj til at tage på tur i ødemarken i. Jeans og skovmandsskjorte hvis jeg skal hugge brænde i sommerhuset. Og spørg mig endelig om løbe- og cykeltøj. Mange års aktivitet har ført en omfattende sportsgarderobe med sig.

Jeg er dårlig til at tage afsked med tøj og sko. Jeg vil hellere sige goddag. Og det gør jeg så, hver gang jeg ser en person, der klæder sig godt. Livet ville være meget nemmere, hvis jeg arbejdede i en bank, og uniformen blot foreskrev blå skjorte og gabardinebukser.

I det nye nummer af Euroman kan du møde 10 mænd, der klæder sig ekstraordinært godt. Dem har vi taget med på årets liste over de 10 bedst klædte mænd, som vi efterhånden har kåret i mange år. De klæder sig vidt forskelligt, men alle med en veludviklet sans for proportioner, farver og virkemidler.

De er langt foran mig, hvad angår at finde en personlig stil. De har for længst fundet en personlig uniform, der er en naturlig forlængelse af deres personlighed. Sikke en vidunderlig måde at kunne hvile i sig selv og udtrykke sig sikkert på. Jeg når forhåbentlig dertil en dag.

God læsning og fortsat god sommer.

Kristoffer Dahy Ernst

Chefredaktør

Du kan købe magasinet med Peter Sommer på forsiden her.