Leo gik i Arc'teryx før dig: ”Ofte går der samlebåndsmode i den, og det kan virke idéforladt”

Jeg elsker at være aktiv og at bruge så meget tid som muligt ude i naturen. Derfor skal mit tøj være funktionelt. Det er også vigtigt, selvfølgelig, at designet spiller. Jeg kan godt lide at kombinere farver, som jeg synes, passer sammen. Især de naturlige, mere støvede og jordfarvede nuancer har jeg et ømt punkt for.

Min stil vil jeg beskrive som teknisk og outdoor, men med et urbant udtryk. Det lyder lidt corny med det urbane, men jeg har en baggrund i skater- og graffitimiljøet, og det påvirker mit udtryk i dag. Mit valg af beklædning har udviklet sig i takt med min livsstil, og gennem årene har jeg haft mange interesser i forskellige subkulturer. Jeg har ikke kunnet undgå at blive præget og inspireret af de folk, jeg har omgivet mig med.

Fordi det regner og blæser så meget herhjemme, er en skaljakke tæt på uundværlig for mig, da jeg både cykler, klatrer og vandrer. Jeg har så mange gode skaljakker, og de har alle forskellige funktioner. Fx en fra Norrøna, en Trollveggen, som kan klare det værste vejr og er i tre lag og GoreTex.

Jeg har også en et-lags-skaljakke fra Pas Normal Studios, som er lettere og mere åndbar med lynlåse under armene, så jeg kan justere temperaturen efter vejret. Som supplement er min fleece fra Warmpeace helt genial. De bruger en bestemt type fleece, der er mere elastisk end det, man ellers ser, hvilket giver en virkelig god bevægelighed. I de kolde og grå sæsoner er den genial at have under sin skaljakke.

Heldigvis har mange outdoor-brands efterhånden indset, at de ikke behøver at skabe deres tøj i neongrønne og babyblå farver, som de tidligere har haft en tendens til. Jeg har særligt en kærlighed for mærker som Salomon, La Sportiva, Pas Normal Studios, Klättermusen og Arc’teryx. Alle outdoor-brands, hvis produkter er langtidsholdbare. Samtidig kæler de også for designet og går op i, at man også kan bruge deres tøj i hverdagen.

Det har, for mig, været interessant at overvære, hvordan outdoorbølgen er skyllet ind over Danmark. Jeg har gået hyppigt i friluftstøj siden 2013, og derfor er det da også sjovt at se, at hele Nørrebro i disse år pludselig render rundt i skaljakker fra Arc’teryx og har Salomon XT-6 på fødderne.

Generelt er københavnerne virkelig velklædte. Ofte går der dog samlebåndsmode i den, og jeg synes, det kan virke idéforladt, når folk følger de mere mainstream modetendenser til punkt og prikke. Det bliver meget Instagram-poleret, hvor man skeler til, hvad de rigtige personer gør.

Det skinner igennem, hvem der ejer en stil, og hvem der bare adopterer andres stil. Der kunne jeg godt ønske, at vi turde være mere som i andre storbyer som fx London, New York og Berlin, hvor folk er sig selv, er lidt vildere og lidt mere ekstravagante i deres påklædning.

En, der virkelig ejer sin stil, er Frederik Darre, som er selvstændig producer og fotograf. Første gang, jeg lagde mærke til ham, var i Copenhagen Boulders, hvor vi begge klatrer. Han er med sin aktive livsstil indbegrebet af at leve op til sin påklædning, som han samtidig bare bærer enormt flot. Vi er sidenhen begyndt at klatre og løbe sammen, og hver gang jeg ser ham, har han et virkelig fedt outfit på. At han så også er en meget smuk mand, er jo ingen skade til.

Selvom jeg det meste af tiden går i praktisk tøj, har jeg også tøj til de mere formelle anledninger. Der tager jeg normalt en strikvest fra Andersen-Andersen på med en kortærmet ripstop-skjorte under, et par cargobukser fra amerikanske Gramicci og et par loafers. Og så mine sølvsmykker, der er en blanding af arvestykker og genbrug. De er den mest markante forskel på, hvordan jeg går klædt til hverdag, og når det så skal være lidt finere.

Mit eget brand, Dōōrsy System, er bundet op omkring min livsstil og mine interesser. Det er alt det, jeg synes er fedt, samlet i en skuldertaske: funktionaliteten, æstetikken, farverne, gearet omkring og et lækkert, fleksibelt design. Man kan nærmest have tasken med over skulderen til en fin fest, mens man også kan have sine klatresko hængende på den.

Den eneste ting, jeg aldrig kunne finde på at iføre mig, er et stift jakkesæt. For det første er det ikke rart at have på, og for det andet synes jeg, at man kan klæde sig mere stilfuldt, hvis det kræver det. Jeg købte engang en uldblazer i Kirkens Korshær oppe ved mit sommerhus i Dronningmølle, fordi jeg skulle til bryllup, men jeg endte med at smide den ud med det samme.

Tøj, der er syet, så jeg ikke kan bevæge mig ordentligt, strider mod min natur. Kropslig frihed er vigtigt for mig, og i princippet vil jeg gerne – i al slags tøj – kunne sidde på hug eller kunne løfte mine ben over hoftehøjde, hvis det er det, jeg har lyst til.