Er dette de mest luksuriøse Birkenstock nogensinde?

Et par oplagte sko til et lidt mere uformelt sommerbryllup.

Er dette de mest luksuriøse Birkenstock nogensinde?
Offentliggjort

Man kan sige rigtig mange gode ting om Birkenstock: De er behagelige, tidløse, nemme, demokratiske, ergonomisk sunde.

At de er luksuriøse er ikke én af dem.

Men Birkenstock har åbenbart kunne gå på vandet, siden de virkelig kom tilbage i varmen og på folks fødder for snart to håndfulde år siden, og derfor kan det i bund og grund heller ikke undre nogen, at de tilbage i 2020 lykkedes med at lancere en linje, der på mange måder har gjort op med den fodformede opfattelse af den tyske sandalfabrikant, men uden at komme væk fra det komfortable fundament.

Navnet er Birkenstock 1774 (efter det år, hvor Birkenstock blev stiftet, hvilket i sig selv er vildt), og her forsøger de at give nyt liv til deres velkendte signaturmodeller ved at iklæde dem et mere moderne look og læder af højeste kvalitet. Det er også under 1774-paraplyen, at Birkenstock blandt andet har lavet sandalsamarbejder med Stüssy, Tekla, Dior, Fear of God og den Boston-baserede multibrandbutik Concepts.