Mænds skæg

"Mænds konkurrencementalitet gør måske, at det blandt dudes er fedt at gro et virkelig tykt bjørneskæg"

Mænds skæg
Offentliggjort

Skæg. Det vokser på din hage, kinder og overlæbe. Det kan være tykt, tyndt, tæt eller sparsomt. Og mange mænd har det for tiden, hvilket kunne tyde på, at det er attraktivt blandt det modsatte køn.

Men faktisk er kvinder ikke nær så begejstrede for hår i ansigtet, som mændene, der gror det, selv er.

Det viser en undersøgelse foretaget for eBay Fashion sidste år. Her siger 75 procent af de adspurgte mænd, at det er fedt med skæg, mens kun 55 procent af kvinderne foretrækker dét look frem for et glatbarberet ansigt.

Undersøgelsen viser også, at 60 procent af mændene ville ønske, at der var mere skæg i verden, mens næsten 52 procent af de adspurgte kvinder i deres stille sind ville foretrække, at der var mindre skæg at kigge på.

Så hvis det med skægget er noget, du gør for at se cool ud blandt vennerne, så bare fortsæt. Er dit skæg derimod et led i en indsats for at gøre dig godt hos det modsatte køn, bør du måske lytte til tallene.

Eller til disse fire danske kvinder.

Euroman.dk har spurgt dem, hvad de foretrækker, når det kommer til mænd og skæg.

”Jeg tror, mænds konkurrencementalitet måske gør, at det blandt dudes er fedt, det her med at gro et virkeligt tykt bjørneskæg. Det bliver en konkurrence i mandighed på en måde. Derfor tror jeg, at mænd synes, at det er meget federe, end kvinder gør.”