Martin Kongstad: "Jeg har spillet adskillige fodboldkampe med silkeklud. Ikke underligt, at jeg har fået nogle voldsomme tacklinger"

Jeg kan skifte tøj i en uendelighed før en fest. Det er desværre alt for let at overdresse til fester i Danmark. Det er sjældent, at jeg bliver inviteret til en festlighed, som kan rumme en af mine cremefarvede YSL-jakker. Sidst jeg var til gallapremiere, var gæsterne klædt på, som om de var på vej ned efter morgenbrød. Min kæreste ryster på hovedet, når jeg går gennem stuen for 20. gang i et nyt sæt, men det er vigtigt for mit psykiske velvære at have noget på, som jeg er komfortabel i. Der er dage, hvor jeg kan bære noget fornemt, og dage, hvor jeg ikke kan. Det kan sagtens tage mig en time at ramme sættet.

Mit grundtøj er sportstøj, fordi jeg har altid har dyrket sport og ser mig selv som sportsmand. Men jeg er begyndt at pimpe det lidt med alderen. Jeg har brugt mange penge på tracksuits og er især glad for nogle trackpants fra Wood Wood, der mirakuløst holder formen, selvom jeg har gået med dem 3.000 gange. For nylig har jeg investeret i et par brune trackpants i velour fra Zegna, og så er jeg glad for et alt for dyrt, nyere newyorker-brand: Aimé Leon Dore. Jeg går altid i sko med gummisåler. Men aldrig nylonsneakers fra de klassiske mærker. I øjeblikket går jeg i nogle fra Dries Van Noten, som er lidt lækrere end de fleste. Jeg kan ikke gå i lædersko med hårde såler, så bliver min gangart for stiv, og jeg kan høre skridtene, hvilket jeg ikke bryder mig om.