Michael Cederqvist har selv modificeret sit Omega-ur: ”Jeg vil selv bestemme, hvordan mit ur ser ud”
Hvis man spørger de fleste ur-nørder, er et Frankenstein-ur – også kaldet frankens – næsten lige så slemt som et fake ur: De er sammensat af forskellige dele fra en forkert tidsperiode eller en ur-model, som bryder med fabriksstandarden. Men delene er ikke nødvendigvis uægte, så hvad er der egentlig galt med, at man bygger sit eget ur?
Foto: PR / Christian Martinez
DET ER INGEN overdrivelse at sige, at Michael Cederqvist godt kan lide Omega Speedmasters. Den danske medstifter af RedBar Copenhagen, den københavnske filial af det globale ur-fællesskab med hovedkvarter i New York, har på et tidspunkt haft 12 forskellige varianter af Omegas måne-ur, men er p.t. nede på syv styk.
Han købte sit første Speedmaster i 1998, en reference 3520.53.00, der kickstartede en besættelse, man skal være mere end almindeligt interesseret i ure for at forstå.
For nylig valgte Michael Cederqvist dog at blæse på den ’gode smag’ i ur-verdenen, hvor man beskytter det, man har, og i en form for snobberi insisterer på at holde tingene så originale som muligt.
Her kastede den mangeårige samler sig ud i en modificering af et gammelt Speedmaster. Et eksperiment, han vidste, garanteret ikke ville falde i alles smag, men som han siger: ”Hvis jeg køber en dyr racercykel, må jeg selv bestemme, om jeg vil sætte et lyserødt styrbånd på. Hvorfor skulle jeg så ikke også have lov til at bestemme, hvordan mit ur ser ud?”
