Sponsoreret indhold

Mød Sean O’Pry: Verdens mest succesfulde (og flinke) mandlige supermodel

Sean O'Pry er den mandlige model, der tjener mest, og så har han lige landet en kontrakt med Paco Rabanne: ét af de største herreparfume-brands i verden. Men der er langt fra Sean O'Pry til den typiske overfladiske mandlige model, vi kender fra filmen Zoolander.

Mød Sean O’Pry: Verdens mest succesfulde (og flinke) mandlige supermodel
Offentliggjort

I forbindelse med lanceringen af deres 1 Million Cologne har Paco Rabanne hyret topmodellen Sean O'Pry som ansigt for kampagnen. Paco Rabanne er ét af verdens mest succesfulde herreparfume-brands, hvorfor intet mindre end verdens mest succesfulde mandlige model kunne gøre det som ansigt for kampagnen.

Sean O'Pry er af Forbes Magazine nemlig kåret som den mest indtjenende mandlige model i dag. Udover Paco Rabanne har han stået model for et utal af tidens mest succesfulde brands, ligesom han har medvirket i musikvideoer for Madonna og Taylor Swift. Især musikvideoen til Taylor Swift's 'Blank Space', hvor Sean O'Pry spiller manden, som Taylor Swift er hysterisk forelsket i, har manifesteret Sean O'Pry som tidens største mandlige model - også uden for modebranchen.

Topmodellen der bekræfter reglen

I 2016 lander filmen Zoolander 2. Efterfølgeren til Zoolander fra 2001, der i dag rangerer kultstastus. I filmen ses Ben Stiller (Zoolander) og Owen Wilson (Hansel) som to mandlige superstar-fotomodeller, der konkurrerer om 'supermodellernes verdensherredømme'.

Den ekstravagante modemogul Jacobim Mugatu (Will Ferrel) vil dog i mellemtiden hjernevaske Zoolander, for mandlige modeller er lette at manipulere (Læs: dumme), og på den måde få Zoolander til at likvidere den malaysiske premiereminister, som har tænkt sig at sætte en stopper for de malaysiske børnefabrikker, der producerer Mugatus alt for dyre designerkluns.

Skuespillet er ligesom karaktererne og det billede, som filmen tegner af modebranchen generelt, overspillet. Men Zoolander fik stor succes, måske fordi den formåede at spille på fordommene, mens dens karikatur af mandlige fotomodeller nok ikke er helt så langt fra virkeligheden, når det kommer til stykket.

Og alt taler da også for, at man som godt gammeldags smålig og med begyndende ølvom kasserer Sean O'Pry som endnu en über-selvfed fotomodel. For når New York Times annoncerer dig som "Den næste store mandlige topmodel", mens amerikanske Elle præsenterer dig som "Den lækre fyr fra Taylor Swift's 'Blank Space' Video", så skulle man tro, at egoet ville vokse lidt ud af proportioner.

Men alt hypen synes ikke at have steget Sean O'Pry til hovedet (Fandens os'!). Læser man interviews med den nu 25-årige model, får man mere bare indtrykket af en flink ung fyr, der, trods alt hypen, fortsat har fødderne plantet solidt på jorden.

Ansigt for Paco Rabanne 1 Million Cologne

"Har du en facebook-side," spurgte en bruger Sean O'Pry på hans Twitter (@seanopry55).

"Nej, det har jeg ikke," svarede han. "Men hvis du snakker med en derinde, der udgiver sig for at være mig, så håber jeg i det mindste, at fyren er flink ved dig. Hvis ikke, så fortæl ham, at han skal f... af".

Det er hverken six-packs eller model-selfies, der kendetegner Sean O'Pry på de sociale medier. I højere grad er det retweets mod dyremishandling, opmærksomhed omkring verdens udsatte områder og et slag for legaliseringen af homoseksuelle ægteskaber.

Den ydmyge supermodel bruger overraskende lidt tid på at promovere sig selv og sin modelkarriere. Generelt stiller han sig faktisk en smule uforstående over for den succes, han har haft.

"Der er hundredvis af andre good-looking fyre med blå øjne og brunt hår. Jeg ved virkelig ikke, hvad der er, der differentiere mig fra dem," fortalte han i et interview.

Men måske er det netop den elegance, der passer så godt til Paco Rabanne 1 Million Cologne. Bag i duften står de to anerkendte parfumeurs Olivier Pescheux og Michel Girad, der i 1 Million har skabt en signifikant herreparfume, hvor lædernoter blander sig med en på én gang frisk og varm cocktail af kardemomme, tonkabønne og citrus. Det er en kunst at kunne skabe en parfume, der har så bred appel, som 1 Million har.

Modelarbejdet er dog ikke noget, der skal ophøjes til stor kunst, mener Sean O'Pry. Også selvom de glitrende modemagasiner gerne vil have ham til at gøre det.

"Opdaterer du din catwalk til hver sæson?" spurgte en journalist.

"Ja, jeg har omkring ti-tolv forskellige catwalks i mit repertoire," svarede han.

"Virkelig?!"

"Nej, jeg går som en robot og har altid gjort det".