Modeeksperter: Her er historiens mest kiksede og velklædte årtier

Var James Dean og Marlon Brando i 50’erne mere cool end 60’ernes Steve Mcqueen og Paul Newman, eller var det David Beckham i 00’erne som havde bedst stil?

Stilikoner er der nok af, og stil og smag er en subjektiv sag. Men alligevel kan man godt tillade sig at tale om perioder, der var mere interessante rent stilmæssigt end andre, og som har bidraget mest til det modebillede vi har i dag.

Så hvilket årti var stilen bedst, og hvilket var værst og mest kikset?

Til at svare på disse spørgsmål har euroman.dk allieret sig med modeforsker og ph.d. i herretøj, Else Skjold og trendeksperten Allan Kruse.

”Revolutionen indenfor beklædning skete omkring 50’erne og 60’erne, siden da har det mest handlet om videreudvikling af noget allerede eksisterende, ”siger Else Skjold.

I modebranchen arbejder man typisk med 20-års cyklusser, hvor større stilretninger går og vender tilbage. Indenfor for disse ser vi så populære elementer såsom bomberjakker eller jeans dukke op med 10, 5 eller færre års mellemrum.

”Jo senere man kommer op i histories, dets kortere bliver perioderne, og tendenserne skifter hurtigere og hurtigere. Der kan blive lavet en film eller serie, som rammer noget og kommer ind med et sideskud i en kort periode,” forklarer Allan Kruse.

Her rangerer de to eksperter alle årtier fra 1910 og op til i dag. Vi starter med det mest kiksede.

8. plads: 00’erne

Der var økonomisk fremgang i de første otte år af 00’erne, og det kunne tydeligt ses på moden. Lige pludselig handlede det kun om at vise rigdom og lækkerhed. Gamle og traditionelle modehuse som Gucci, Prada, Louis Vuitton, Hermes og Burberry var mere hot end nogensinde før.

På mærkernes kampagner var logoerne forstørret, og modellerne var photoshoppet i en uendelighed, mens de slangede sig på en eksotisk strand. De skulle helst ligne nogle, som ikke behøvede røre en finger.

”Det handlede i virkeligheden kun om at flashe de dyre logoer og bære så mange af dem, som muligt på samme tid. Det kom der nogle rædselsfulde ting ud af," mener Allan Kruse.

En ung Soulja Boy var glad for Gucci, da han i 2008 troppede op til Bet Awards.

Flere af de dyre mærker endte da også med at sælge ud, og for Dolce & Gabbana gik det så vidt, at de åbnede deres billige underlinje D&G, som blev solgt i Føtex.

Begrebet metroseksualitet blev alment kendt i 00’erne, og ikoner som David Beckham gjorde det mere legitimt for mænd at pleje deres ydre og gå op i det som aldrig før.

Det var dog ikke kun bling-bling som prægede årtiet. Hedi Slimane reintroducerede hos Dior det meget sorte look, man havde set det hos punkerne i 80’erne som et lille modsvar på luksuslooket.

Jeansne blev strammere end nogensinde før, og det krævede en tynd drengekrop for at træde ned i dem. Det look holdt ved op til i dag, hvor man først nu er begyndt at løsne lidt op.

”00’erne tilføjede ufatteligt lidt til modehistorien, og der udsprang intet nyt ud fra de år. Så skulle det lige være begrebet metroseksualitet, men det havde været undervejs siden 60’ernes hippiebevægelse,” siger Else Skjold.

7. plads: 1990’erne.

I 90’erne blandende man ting fra fortidens forskellige stilretninger. Men der kom også nye ting til. Skaterbølgen med baggy bukser og Vans strømmede for alvor til også helt almindelige unge. Hertil hørte også alt fra Carhartt og en masse andet arbejdsinspireret tøj.

”Skaterbølgen blev dyrket så meget, at det hurtigt blev kikset med fx Karl Kani-bukser med for mange broderinger og farver på baglommerne. Og skaterne var for længst videre med et mere stramt udtryk med smalle jeans og Converse eller Vans sko,” fortæller Allan Kruse.

Den elektroniske musik fra 80’erne udviklede sig til techno, og der blev eksperimentet med både tøj og stoffer på klubberne. Fra natklubmiljøet udsprang en subkultur, hvor man dyrkede alt det majoriteten havde kategoriseret som dårlig smag såsom plastik og andre syntetiske materialer.

Her blev også Buffaloskoene populære sammen med sølvfarvet tøj og åbenstående træningsbukser. Folk farvede hår i vilde farver eller fik lavet dreadloks. De unge, som skulle på natklub fra torsdag til søndag, havde ikke råd til at købe nyt tøj til hver aften, så derfor lavede de selv tøj eller købte billige materialer.

”Jeg kan huske, at ejeren fra Flying A, der lå i Kronprinsensgade fortalte mig, at de på et tidspunkt solgte 100 par Buffalosko om dagen. Og de kostede altså et stykke over 1.000 kroner,” siger Allan Kruse.

Vild fest under den store techno-fest Love Parade i Berlin.

Samtidigt med techno-bølgen hærgede brugte mange mænd kræfter på at erobre de få mandelige rum der var tilbage efter at kvinderne var kommet på banen. Det handlede blandt andet om retten til at råbe dumt, når man så fodbold og gå i tøj, der hørte sig til.

Dermed blev træningsdragter og andet sportswear endnu mere udbredt. Tænk stadionrock med Oasis og U2. I andre popkredse gik man ofte til ekstremerne, og de fleste husker to meget unge Britney Spires og Justin Timerberlake, ens klædt i denim fra top til tå.

Tøserne fra Spice Girls forenede de fleste af 90'er-stilretningerne med træningsdragter, sølvfarvet tøj og buffalosko.

1970’erne blev også hentet tilbage, og trompetbukser og brede flipper blev endnu en gang populære. Her blev også det nørdede udtryk med store briller og fløjlsbukser udbredt.

”Noget af det eneste positive, der kom ud af 90’erne, var det meget enkle og baggy look, som udsprang fra Manchester, hvor moderigtige mænd gik i ensfarvede baggy og oprullede bukser, Timbaland-støvler eller hvide sneaker og holdt det uden grafik,” siger Allan Kruse.

6. plads: 1970’erne

60’ernes ungdomsoprør mod traditioner og borgerlighed fortsatte i begyndelsen af 70’erne, hvor hippierne havde sin storhedstid. Den frisindede og oprørske livsstil medførte blomsterprint, brede jeans, fløjlsbukser, langt hår, islandske sweatre og alt, der ikke var stift og formelt. Der blev sendt en masse referencer til arbejderklassen og kommunismen i Kina med blandt andet kinakraven, som blev utrolig populær.

Mændene lod håret vokse sig langt i 70'erne.

”Helt grundlæggende handlede ungdomsoprøret rent stilmæssigt om at sige nej til al formel beklædning,” siger Else Skjold og uddyber, at den rendyrkede arbejder og kommunismestil mest var en mindre avantgarde gruppe.

Da 70’erne også bød på økonomisk fremgang, hvor en voksende middelklasse bestemt ikke var i oprør. Her fik masseproduktionen lov at udfolde sig i form af nye kunstige materialer såsom rayon og polyester.

Det er også her de store flipper, de mange gule og brune farver og stræk nylon udsprang fra. Ifølge Else Skjold vil mange mænd huske strygefrie skjorter, som det mest geniale, der udsprang fra 70’erne.

Selvom 70’erne med sine oprør og modbevægelser tilføjede en masse nyt til modehistorien kunne det også kamme over og blive dårlig smag, mener Allan Kruse:

”Der findes mange billeder af folk fra 70’erne, der ikke ser super smarte ud i deres gamle sweatre, fløjlsbukser og lange hår. For nogle blev stilen kørt for langt ud, hvor de ikke længere tænkte over, hvordan tøjet de havde på så ud.”

5. plads: 1950’erne

Fra slutningen af 1930’erne og indtil starten af 50’erne gik udviklingen i moden mere eller mindre i stå på grund af 2. Verdenskrig. Men i starten af 50’erne tog det igen fart.

Her begyndte mænd at få flere fritidsaktiviteter og dyrke sport. Før brugte man primært fritiden på at spise og sove, men nu kræver de nye aktiviteter nye beklædningsgenstande. Derfor så vi for alvor, at sportstøj blandede sig i hverdagsbeklædningen. Og så fik jeans sit helt store gennembrud.

Marlon Brando i en pause mellem optagelserne til 1953'er-filmen 'The Wild One'

Jeans var en del af uniformen for én af de første ungdomsgrupperinger, der opstod efter 2. Verdenskrig, nemlig ’greasers’, som bl.a. lå til grund for filmene med Marlon Brando i hans ikoniske outfit med jeans, bikerstøvler, sort læderjakke og kasket. De lyttede til rock og rockability og blev også inspireret af tidens musikalske ikoner som Elvis Presley og Chuck Berry.

James Dean sammen med Corey Allan under optagelserne til 'Rebel without a cause'.

”James Dean og Marlon Brando var på mange måder med til at gøre det mere legitimt for mænd at gå mindre formelt klædt i 50’erne,” fortæller Allan Kruse.

På trods af de afslappede stilikoner hersker jakkesætsmanden, som vi kender ham fra Mad Men, stadig blandt majoriteten i befolkningen.

For majoriteten handlede det ifølge Allan Kruse meget om at se maskulin ud, og derfor er der skulderpuder i jakkerne for at gøre mændene brede og firkantede.

”Den pæne mand dominerede. Det gjaldt om at se ordentlig og respektabel ud ovenpå en tumult krigsperiode.”

Fælles 3. plads: 1980’erne

I 80’erne blev subkulturerne lignet op på række og dyrket i stor stil, og samtidigt blev årtiet også styret af to modstridende tendenser.

”For mig er 80’erne enten store og veltrænede mænd, som går i fitness, tager solariesol og er klædt i Lacoste-poloer og sejlersko, eller blege, tynde mænd med helt stramt og sort tøj og hår,” siger Else Skjold.

Punkbevægelsen startede allerede midt i 70’erne, men blev for alvor ført ud i livet op gennem 80’erne, hvor punk og new romantic blev modsvaret på 70’ernes mere bløde stil.

Samtidigt begyndte en hårdere kerne i Berlin, Paris og New York at høre elektronisk musik og gå i industrielt tøj med jernkæder omkring skuldrene. Selv i København var der gang i klubberne, og folk begyndte at klæde sig ud som pirater og vikinger.

En gruppe moderigtige unge mennesker varmer op til en koncert i Brixton i midt-80'erne.

Disse grupperinger prægede populærkulturen, som også begyndte at blande i alt fra fra skinheadkulturen og mods over rockability. Det udmøntede sig konkret i et look, hvor man fx gik i sneakers, jeans eller jakkesætsbukser og bomberjakke.

Stilikonerne var folk fra gaden og musikere som David Bowie og Duran Duran. Streetstyle fødtes hos ID Magazine, der snappede billeder af folk på gaden i London og spurgte til deres navn, profession og det tøj de havde på.

For de mere avantgarde grupper var de store designermærker, som havde været populære i 70’erne bandlyste, og man opfandt i stedet DIY-begrebet, hvor man skrev med sprittuscher på sit tøj eller påsatte patches med sikkerhedsnåle på ryggen af sine bomberjakker, som virkelig blev populære i 80’erne.

Kulturclash under en anti-kapitalistisk demonstration i Londons gader i 1984.

Majoriteten gik dog i den modsatte retning og dyrkede mærkevarerne og det veltrænede og sunde look. Pastelfarvede Lacoste-poloer, sejler- og hyttesko og en føntørret frisure var populært. Og her boomede fitnessbølgen for alvor.

Yuppie-stilen blev i den grad vagt til live i 'Wolf of Wall Street'.

”Når folk taler om 80’erne handler det tit om den grimme mainstreamstil, fordi de ikke har oplevet den gode del af årtiet. Det, som var den rene vare, var meget skarpt og veldesignet. Det var bukser med presfold, loafers, stramme, sorte jakkesæt. Men også en preppy stil og et denimboom. Jakkesættet blev udfordret og udforsket med fx lynlåse. Det var et fantastisk mix og match,” siger Allan Kruse.

Fælles 3. plads: 10’erne

Hvis man rejste til Toyko i midten af 00’erne ville ingen røre luksustøjet, som hærgede vesten. Her fokuserede man på klassisk arbejdstøj, hvis design var lavet til praktisk og hårdt arbejde. Og det er netop den bølge, der for alvor strømmer over os for tiden.

”Efter luksustiden blev tøjet langsomt mere funktionelt, og mænd kunne forklare nye indkøb med, at det var udstyr med funktioner, og som kunne holde i mange år,” fortæller Allan Kruse.

Trendeksperten forklarer desuden, at det er historien bag produktet, som vejer højt i dag.

”Hvis ikke der er en historie at fortælle bag et produkt eller mærke, er der få, som gider købe det. Og derfor markedsfører rigtig mange mærker og butikker sig på de fortællinger, der kan være tilsat fx en bomberjakke eller limited edition sneakers.”

Rapperen Kanye West er et af tiden største stilikoner med sine ufatteligt populære Yeezy-sneakers. Han har en forkærlighed for militære referencer og formår at kombinere fra fortidens forskellige stilretninger.

Mange flere mænd vælger sit eget tøj og er blevet mere dannet i modehistorien og kender til de mange referencer fra fortiden. Især ungdommen ved, hvad der holder, og de går målrettet efter særlige produkter, de har udset sig på nettet, eller hos dem de følger på de sociale medier. De har stor indflydelse på moden i dag, da man hurtigt kan se og kommunikere, hvad der sker rundt i verden.

Ligesom i 60’erne og 80’erne får vi i dag stilmæssig inspiration fra mange forskellige steder. Men modsat tidligere er det ikke subkulturer, vi tager fra. Det er fra hele det 20. århundredets forskellige stilarter, som vi nu kombinerer på kryds og tværs og moderniserer.

”Jeg bliver tit spurgt om, hvad den nye smarte subkultur er. Men jeg ved det ikke, for der er så mange,” siger Else Skjold og forsætter:

”Det mest interessante, som er sket de sidste 10 år, er, at mænd efter mange årtiers søgen efter hvad det vil sige at være mand, lader til at være faldet på plads et sted i midten. Der er kommet mere ro på, og der er mange forskellige stilretninger, som er okay, hvor manden konfliktfrit kan både hente børn, lave mad og se fodbold med vennerne.”

Som et led i funktionstendensen ser vi en masse sportstøj i tekniske materialer blande sig på de bonede gulve, og vi taler om fashion-streetwear og leasuirewear, der er sportstøj eller gadetøj kombineret med klassisk formel påklædning såsom jakkesættet.

”Der er rigtig meget, som ser fedt ud i vores tid. Det funktionelle tøj klæder mange mennesker, om de er tynde eller tykke, høje eller lave,” mener Allan Kruse, som dog også lidt ærgerlig over, at subkulturene ikke præger stilen på samme måde som tidligere.

”Der er lidt en skam, at der ikke er ungdomskulturer, der driver det længere. Tidligere tog moden meget udgangspunkt i musikken, men her har vi heller ikke det samme tydelige pejlingspunkt i dag som tidligere.”

Den blot 17-årige model Lucky Blue Smith er med sine 2,4 millioner følgere på Instagram blandt de mest influerende mænd på gadeplan.

Mode bliver i dag dikteret af, hvad der sker på gadeplan. Tendenserne kommer ofte nede fra minisamfund på gadeplan såsom hipsterne fra Brooklyn i starten af 10’erne.

Og de designere, som selv kommer herfra eller forstår sig på dem, har succes. Derfor bliver store virksomheder som Nike og adidas nødt til at lave samarbejder med små designere eller lave begrænsede kollektioner, som kun kan købes i de mest anerkendte modebutikker i verden.

2. plads: 1910’erne og 1920’erne (op til midten af 30’erne)

Det er i slutningen af 10’erne og op igennem 20’erne, at den første store revolution indenfor herretøj fandt sted. Firstmoverne ville af med alt, der var tungt og gammelt, og de gjorde oprør mod jakkesættet og den formelle påklædning.

I denne periode eksperimenterede man meget indenfor design, kunst og i samfundet generelt, hvor man drømte om robotter og forsøgte og elektrificere og effektivisere det traditionelle såsom døre og trapper.

”For mig er den mest interessante periode i slutningen af 20’erne, og jeg mener ikke, at der er sket noget, som er lige så omvæltende og dramatisk siden. Perioden redefinerede, hvad en mand kunne være, og det er rigtig spændende, synes jeg,” siger modeforsker Else Skjold.

Hvad der i dag ville være formel beklædning var i 1924 meget opsigtsvækkende, da den engelske cricketspiller Jack MacBryan hoppede i uldtrøje og smed slipset.

Det skabte chokbølger igennem den amerikanske overklasse, da de første og mest vovede mænd begyndte at gå i behageligt uld, sixpence, farvede sokker og pullovere.

Samtidigt herskede bevægelsen ’Men’s Dress Reform Party’ i England, og de kæmpede for, at mænd skulle have lov til at gå i shorts, sandaler og åbne skjorter.

Den franske tennisspiller René Lacosta opfandt polotrøjen og påsatte sidenhen sit ikoniske krokodille-logo på brystet.

”Her blev mandekroppen sluppet fri, og mænd kunne få lov til at være uformelle og afslappet klædt, som de jo har gjort resten af det 20. århundrede,” konstaterer Else Skjold.

Baggy bukser blev rent faktisk opfundet på Oxford, da de studerende begyndte at lave deres egne bukser for ikke at ligne alle andre.

”Oprøret medførte også, at man begyndte at flirte mere med kønnene. Vi så kvinder i herretøj, og man blev mere fri omkring homo- og transseksualitet. Der kom også noget feminint ind i herremoden, og det kan godt være, at nogle syntes det var kikset, men det var med til at skubbe herremoden i en ny retning, ”siger Allan Kruse.

1. plads: 1960’erne

I 60’erne kulminerede mange bevægelser inden for stil og kultur samtidigt. Først og fremmest fuldendte man det, som startede i 20’erne med det sportslige og afslappede tøj, og sportwear kulminerede i årtiet.

Samtidigt gjorde man oprør mod 50’ernes pæne og firkantede mand, og komfort, funktion og kvalitet vejede nu tungt. Clarks’ Wallabees og ruskindjakker er eksempler herpå, og elementer som var utroligt populære.

Steve Mcqueen er en af historiens største stilikoner og vil for altid inspirere.

Mænd får mere og mere fritid, og her begyndte de at interesse sig for at købe tøj. Det fik flere butikker til at åbne og nye designere klækkede ud. Denne bølge fik de store modehuse til at lave tøj til mænd, hvor de tidligere havde holdt sig til kvinder.

”Selvom moden går i loop er der næsten altid nogle referencer fra 60’erne, som er tydelige, fordi der er så meget at tage af. Der er en bred enighed om, at 60’erne er meget interessant, og derfor ser man hele tiden billeder af Paul Newman og Steve Mcqueen, som var to af tidens stilikoner poppe frem hele tiden,” fortæller Allan Kruse.

Herudover så vi en masse subkulturer blomstre i 70’erne. Mods i jakkesæt og lange parkajakker begyndte af dukke op i England, mens Beatles og Rolling Stones dominerede populærkulturen og inspirerede til pagehår, men også mere eksperimenterede tiltag såsom kalvekrøl-skjorter og en næsten musketerinspireret stil.

Andre steder blev musikken mere psykedelisk, hvilket også betød, at man eksperimenterede rent stilmæssigt, og firstmovere begyndte på hippielooket, som var meget hipt, før det blev mainstream i 70’erne.

”60’erne er den næste store brydningsperiode efter 10’erne og 20’erne. Måden, man gik væk fra det formelle look og i stedet sammensatte fra forskellige stilarter, var skelsættende og minder i virkeligheden meget om det, vi ser i dag,” siger Else Skjold.

Allan Kruse er ikke i tvivl om, at 60’ernes er historiens bedste årti rent stilmæssigt.

”I 60’erne handlede det bare om at se skarp og cool ud.”

Paul Newman er det bedste eksempel på, hvad 60'erne handlede om.

LÆS OGÅS: 16 lette jakker til de lune nætter

LÆS OGSÅ: 22 stilikoner du skal følge på Instagram

LÆS OGSÅ: Garderobe-psykologi: Derfor går du klædt som du gør